Content area

|

Læges ord om coronavirus spredte håb på Facebook

For 39-årige Dorthe Furstrand har det som sygemeldt læge været frustrerende ikke at kunne stå side om side med kollegerne i kampen mod coronavirus. Men nu har hun fundet en vej til igen at kunne hjælpe til som læge – på Facebook.
Dorthe Furstrand kan ikke arbejde mere end en time ad gangen på grund af senfølger fra en hjernerystelse. Men på den tid kan hun godt skrive et svar i Facebookgruppen ’Spørg en læge om coronavirus’, hvor hun og andre læger arbejdet frivilligt med at besvare danskernes spørgsmål. Privatfoto.
Forfatter(e)
Bodil Jessen boj@dadl.dk

Det var aften. For mange var det ved at være den tid, hvor øjenlågene bliver tungere, men sådan var det ikke for Pia. Hun var vågen, og hun var bange.

Bange for coronavirus, som lige nu er overalt, også inde i Pias hoved.

»Tror I, det er en form for masseudryddelse, der er sat i gang af onde kræfter?«, spurgte hun i Facebookgruppen »Spørg en læge om coronavirus«.

Hun fortsatte sin tankerække:

»Jeg kan mærke, at det virkelig er ved at sætte sig hos mig. Jeg bliver mere og mere nervøs for, om det nogensinde får ende, eller om den ene bølge afløses af den næste«.

Pia er langtfra den eneste dansker, der gruer for, hvor længe vores normale liv skal være sat på pause i coronavirussets jerngreb. Men hendes nødråb forsvandt ikke i intetheden, for Dorthe Furstrand, 39-årig læge og mor til to store drenge, satte sig efter en kort tænkepause til tastaturet og skrev et svar til hende.

Et svar, der handler en lille smule om tro og rigtig meget om håb, gode kræfter og næstekærlighed. Det svar vender vi tilbage til senere.

»Nu kan vi endelig gøre noget«

Det er flere år siden, Dorthe Furstrand har kunnet få afløb for sit ønske om at hjælpe andre ved at gøre brug af sine lægefaglige kompetencer. Senfølger efter en hjernerystelse har spændt ben for hendes arbejds- og lægeliv i længere tid, så hun i dag kun kan holde til at arbejde i en times tid ad gangen.

Da kurverne over antallet af coronasmittede begyndte at kravle opad i begyndelsen af marts, steg Dorthe Furstrands frustration tilsvarende. Hun kunne ikke holde ud at være parkeret og bare se til.

»Det er svært at være sygemeldt læge, når alle ens kolleger er i gang ved frontlinjen. Jeg kan ikke deltage i beredskabet, men kan bare stå på sidelinjen og kigge på. Det er enormt frustrerende ikke at kunne hjælpe til, når man kan se, at man har nogle kompetencer, som burde kunne bruges«, forklarer hun.

Men i midten af marts så hun et opslag fra to læger i gruppen »Læger« på Facebook. Det var Elif Bayram Orbe og Andreas Pihl, der ville etablere en ny Facebookgruppe, hvor folk kunne få svar fra en læge på deres spørgsmål om coronavirus.

Dorthe Furstrand sprang straks til og blev dermed en del af den gruppe på 10-15 læger, der var med til at starte spørgegruppen op. I et nyt opslag i lægegruppen på Facebook søgte de efter interesserede deltagere, og i løbet af få dage havde 90 læger meldt sig klar til at svare på spørgsmål om coronavirus.

For Dorthe Furstrand har gruppen været et frirum fra den påtvungne passivitet. Nu kan hun igen arbejde sammen med kolleger og få brugt sine lægefaglige kompetencer til at hjælpe folk.

»Jeg kan gå ind og bidrage på Facebook med alt, hvad jeg har. Jeg håber, at det kan hjælpe nogle folk. Det hjælper i hvert fald mig, at jeg kan træde til, og at jeg igen kan få lov til at bruge noget af alt det, jeg har lært som læge. Jeg ved, at der er mange af gruppens læger, der er på barsel, der har det lidt på samme måde. Nu kan vi endelig gøre noget. Der er ingen tvivl om, at gruppen på den måde har været med til at mobilisere nogle lægeressourcer, som ellers lå i dvale – for mig har den næsten haft et terapeutisk formål«, siger hun.

 

Lægeidentiteten fylder meget

Når man som læge besvarer spørgsmål i »Spørg en læge om coronavirus«, skal man anvende sin private Facebookprofil. Lige netop det med at træde frem som læge på Facebook er ellers ikke det, som Dorthe Furstrand har gjort mest. Faktisk har hun slet ikke gjort det.

»Jeg har det lidt mærkeligt med det. Jeg har aldrig omtalt mig selv som læge på Facebook og gør det egentlig også sjældent privat. Jeg synes, at lægeidentiteten kan komme til at fylde rigtig meget. Når man er læge, bliver man tit kun læge. Det kan selvfølgelig nogle gange være en fordel, men jeg vil godt selv kunne vælge det til og fra, og derfor er det normalt ikke noget, jeg skilter med – hverken til middagsselskaber eller på Facebook«, forklarer Dorthe Furstrand og tilføjer:

»Men det var nødvendigt for at kunne deltage i gruppen og hjælpe med at besvare folks spørgsmål om corona, så jeg ser det som en omkostning, jeg har valgt at betale«.

Gruppen har til gengæld givet masser af positive oplevelser med samarbejde, holdånd og en stor vilje til sparring og støtte.

»Du er aldrig alene i den her gruppe. Der er altid nogle andre i Messengertråden, som kan træde til, hvis der er noget, du er i tvivl om. Vi skriver mange beskeder til hinanden, spørger hinanden og giver sparring. Hvis man kunne flytte al den her støtte og sparring ud i klinikken i den normale hverdag uden coronavirus, så ville man kunne løse mange problemer«, siger Dorthe Furstrand.

Mange af spørgsmålene, der bliver stillet i Facebookgruppen »Spørg en læge om coronavirus«, kræver blot almindelig naturvidenskabelig basisviden, fortæller hun. Der er også folk, der spørger til de bedste coronarelaterede rengøringstips – det skal lægerne så lige læse op på – og så er der spørgere, der er noget mere avancerede og gerne vil have, at man udleder en konklusion af udvalgte internationale studier af forskellige behandlinger af COVID-19.

 

Den lille onde djævel

Og så var der spørgsmålet fra Pia. Spørgsmålet om masseudryddelse, de onde kræfter og om alt det her nogensinde får en ende.

Dorthe Furstrand tænkte over, hvordan hun skulle svare Pia. Hun deler ikke angsten, men hun forstår følelsen af magtesløshed og følelsen af at føle sig uendelig lille og sårbar, når voldsomme kræfter raser i naturen.

»Jeg har tænkt over, hvordan vi sikrer, at det ikke kommer til at fylde mere, end det behøver. Folk skal ikke blive alt for bange for det, der sker, og begynde at opfatte virus som ondskab. Men det er en svær balance, for de skal jo heller ikke beroliges så meget, at de går ud og holder store fester, når de har læst vores svar«.

I sit svar til den nervøse Pia skrev Dorthe Furstrand, at hun ikke selv tror på de onde kræfter, og at vi ikke står så magtesløse over for virus, som vi gjorde for 100 år siden.

I stedet skrev hun opmuntrende:

»Det er, når krisen er størst, vi bliver mest hittepåsomme. Men det er også, når krisen er størst, vi rykker tættest sammen. Vi hjælper hinanden. Vi støtter og beskytter de svageste. Vi synger sammen – hvis du synger med Philip Faber om morgenen, så synger du også med mig og min familie. Det er nu, vi viser os mest næstekærlige og empatiske«.

Dorthe Furstrands svar til Pia er blevet det mest populære svar i Facebookgruppen hidtil. Der gik ikke mange sekunder, fra hun havde svaret, til notifikationerne begyndte at vælte ind, og de mange likes blev bare ved med at dukke op, som dagen skred frem. Det var lidt overvældende.

»Jeg vil gerne give folk argumenter, som de kan bruge, når de diskuterer med den lille onde djævel, der har det med at sætte sig på skulderen hos nogle mennesker. Den følelse kan fylde meget hos dem, og jeg prøver at svare på en måde, hvor det ikke kommer til at handle om en specifik religiøs tro, eller om jeg selv tror på en gud eller ej. Men uanset hvor religiøs man er, så kan overvejelser om ondskab og godhed i verden fylde meget. Det gjorde det også for mig, da jeg svarede hende«.

Læger har en naturvidenskabelig uddannelse, og det er den viden, der er grundlaget for besvarelserne i »Spørg en læge om coronavirus«. Men for lægerne i Facebookgruppen er det vigtigt, at læger også kan rumme de svære overvejelser, som mennesker kan have om liv og død, synd og straf, himmel og jord.

»Vi skal kunne stå ved frontlinjen og behandle patienter med COVID-19, men vi skal også kunne kommunikere med mennesker om deres angst og sårbarhed, når ,frygthjernen’ har fået overtaget. Jeg kan ikke stå ved frontlinjen, men jeg vil gerne bidrage til at hjælpe mennesker med deres uro og angst«.

LÆS OGSÅ: Medielæger:»Hvem tror vi egentlig, at vi er?«

OVERBLIK: Læs alle artikler om coronavirus på Ugeskriftet.dk

Right side

af Jette Birgitte Lehnsbo Korsgaard | 03/08
2 kommentarer
af Olaf Bjarne Paulson | 03/08
1 Kommentar
af Tobias Kvist Stripp | 02/08
26 kommentarer
af Søren Christian Jørgensen | 02/08
3 kommentarer
af Hanne Hulgaard | 02/08
4 kommentarer
af Christian Stefan Legind | 28/07
2 kommentarer
af Connie Lærkholm Hansen | 23/07
1 Kommentar
af Lene Heise Garvey | 23/07
4 kommentarer
af Peter Tagmose Thomsen | 20/07
1 Kommentar