Der er godt gang i mobiliteten i den del af vælgerbefolkningen, der udgøres af landets læger. Det viser en ny meningsmåling, som Kantar Public har lavet for Lægeforeningen og Ugeskrift for Læger. Hvor der – sagt på politisk-ironisk dansk – ved seneste folketingsvalg i 2019 skete en »radikalisering« af lægerne, er der denne gang tale om en »konservering«.
Mens den måling, Kantar Public foretog forud for juni-valget i 2019, viste, at så mange som hver tredje læge – 33 procent – ville stemme på Radikale Venstre, er det forud for det kommende valg Det Konservative Folkeparti, der er det langt største parti blandt de adspurgte 939 læger i undersøgelsen. 23,2 procent af dem vil stemme konservativt – det er en fremgang på næsten 11 procent i forhold til den tilsvarende måling i 2019. Antallet af Radikalt-orienterede læger er samtidig næsten halveret og står nu til at udgøre 17 procent af læge-vælgerskaren.
En del af den opbakning, Radikale Venstre står til at tabe, vinder Socialdemokratiet og støttepartierne dog tilbage i den aktuelle måling. Mens Socialdemokratiet i 2019 stod til at få et dramatisk dårligere valg blandt lægerne med kun 10 procents opbakning, vil nu 16 procent af dem stemme på det nuværende regeringsparti. Også SF og Enhedslisten står til mindre fremgange blandt lægevælgerne med et plus på henholdsvis 2,2 og 0,8 procent.
Det betyder, at »rød blok« ved en simpel sammentælling af procenttallene i målingen i lægepanelet kan mønstre 56 procent af lægestemmerne, og »blå blok« står til 49 procent, mens Lars Løkke Rasmussens selverklærede midterparti Moderaterne står med de sidste 5 procent.
På den måde lægger lægerne sig umiddelbart længere til venstre, end den samlede vælgerbefolkning gør i såvel Kantar Publics og andre meningsmålinger de seneste måneder, men der er tre klare forbehold: Dels er der den sædvanlige statistiske usikkerhed i målingerne, dels er der en række partier på begge fløje, der i læge-målingen ikke kommer over spærregrænsen, og endelig er begge målinger fra Kantar Public blevet gennemført, før valget blev udskrevet den 5. oktober. Desuden blev målingen i Lægepanelet afsluttet, samtidig med at uroen fortsat ulmede i Det Konservative Folkeparti omkring formand og statsministerkandidat Søren Pape Poulsen.
Afhængigt af hvordan man anskuer det politiske spektrum, er der blandt de blå lægevælgere ikke den store opbakning til yderfløjspartierne. Hverken Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Danmarksdemokraterne ville komme i »lægernes folketing«, og blandt de fire nye partier på stemmesedlen er det kun Moderaterne, der har vundet opbakning og står til at få 5 procent af lægestemmerne.
I midten og til venstre blandt de røde vælgere falder også Kristendemokraterne, Alternativet, Frie Grønne og Veganerpartiet for lægernes spærregrænse.
Man skal ikke have set, hørt eller læst ret meget af debatten i den hidtidige valgkamp for at konstatere, at sundhedsvæsenet og -politikken spiller en meget stor rolle. Valget er i høj grad blevet et »sundhedsvalg«.
Lægeforeningen pegede ved valgets udskrivelse på ventelister og personalemangel som de to vigtigste sundhedspolitiske emner i valgkampen. Sådan er det også blevet, og målingen fra Kantar Public viser tydeligt, at det har klangbund både blandt lægerne og i den brede vælgerbefolkning. Her er respondenterne blevet bedt om at pege på de tre vigtigste indsatsområder for den kommende regering.
Valget i 2019 fik logisk nok prædikatet »Klimavalget« på grund af det store fokus på klimaforandringer og global opvarmning. Også lægerne havde i målingen forud for valget i 2019 klimaet højt på dagsordenen, men dengang som nu er sundhedspolitikken det afgørende politikområde for lægevælgerne. I 2022 er den prioritering blevet skærpet yderligere:
Hvor 80 procent af lægerne i 2019 pegede på sundhedspolitikken som det vigtigste område for en kommende regering, er tallet i den aktuelle måling steget til 89 procent. Klimapolitikken er i 2022 som i 2019 lægernes andenprioritet. I 2019 prioriteret af 70 procent af lægerne, mens tallet nu i 2022 ligger næsten uforandret på 68 procent.
Også i den brede befolkning er fokus på sundhedsområdet – i lyset af coronapandemien, ventelistediskussioner, psykiatrien og personalemangel – står sundhedsområdet nu styrket som førsteprioriteten: 63 procent af vælgerne peger i målingen på sundhedspolitikken som den centrale for den kommende regering. I 2019 lå sundhedspolitikken i vælgerbefolkningen som det vigtigste af de tre centrale indsatsområder for 54 procent af vælgerne.
I 2019 lå klimapolitikken på vælgernes andenplads side om side med flygtninge- og indvandrerpolitikken, der begge var et centralt indsatsområde for 44 procent af vælgerne, men sidstnævnte er dalet til nu at være et afgørende område for 23 procent af vælgerne.
Et tilsvarende fald er i øvrigt sket blandt lægerne: I 2019 lå flygtninge- og indvandrerpolitikken på en tredjeplads som et vigtigt politikområde for 36 procent af lægerne – i 2022 gælder det kun for 14 procent.
På tredjepladsen i lægernes prioritering ligger to andre områder, der begge er centrale for 23 procent af lægerne: socialpolitik og forsvars- og sikkerhedspolitik. Mens socialpolitikken både blandt lægerne og i hele vælgerbefolkningen ligger nogenlunde som i 2019, er forsvars- og sikkerhedspolitikken i skyggen af krigen i Ukraine hoppet op i prioriteringsfølgen.
Mens kun 5 procent af lægerne i 2019 anså området som et af de tre centrale områder, gælder det altså nu for 23 procent. I vælgerbefolkningen som helhed er de tilsvarende tal 4 procent i 2019 og 17 procent i 2022. Undersøgelsen blandt vælgerne er dog afsluttet 14 dage før undersøgelsen blandt lægerne og dermed før de seneste tre-fire ugers skærpelse af krigshandlingerne, ligesom begge målinger er afsluttet før opdagelsen af gaslækagerne i Østersøen.
Mens der altså også ved dette valg er et sammenfald mellem de to højest prioriterede politikområder blandt lægerne og den samlede befolkning, så er der andre spørgsmål, der ligesom i tidligere målinger viser meget markante meningsforskelle.
Det ikke mindst spørgsmålet om adgangen til behandling: Skal alle borgere tilbydes alle behandlinger, uanset prisen? Det er 71 procent af vælgerne enige i – 32 procent er helt enige, mens 39 procent er overvejende enige, mens 25 procent er helt eller delvist uenige og 4 procent ikke har taget stilling. Blandt lægerne er billedet lige det modsatte: 69 procent er helt eller mest uenige, mens 31 procent er positivt stemte.
Her er der dog tale om et fald i opbakningen i befolkningen til idéen om alle behandlinger til alle. Da Ugeskrift for Læger stillede det samme spørgsmål til vælgerne forud for valget i 2019, var det hele 80 procent af de adspurgte vælgere, der bakkede op om ideen.
Samme skel går til dels igen i spørgsmål om den geografiske adgang til behandling. Til udsagnet »det er vigtigt, at patienter kan blive behandlet i deres nærområder«, svarer 85 procent af vælgerne, at det er de enige (40 procent) eller overvejende enige (45 procent) i, mens kun 12 procent er uenige. Hos lægerne er 56 procent enige (14 procent) eller overvejende enige (42 procent) i udsagnet, mens 42 procent er uenige eller mest uenige.
Forud for valget i 2019 var tallene i kategorierne »enig« i vigtigheden af behandling i nærområdet til sammenligning 51 procent og 9 procent for henholdsvis vælgerne og lægerne.
Ved valget er en god håndfuld læger opstillet som kandidater, og det tiltaler et stort flertal af lægerne i meningsmålingen. Hele 64 procent af lægerne erklærer sig enige eller overvejende enige i, at det »skaber troværdighed og kan påvirke min stemme, når læger stiller op for et politisk parti og har ambitioner for sundhedsområdet«. 29 procent af lægerne er overvejende eller helt uenige, mens de tilsvarende tal for befolkningen som helhed er henholdsvis 37 og 34 procent.
Flertallet vil dog ikke kunne finde på at stemme på en læge, der er opstillet for et andet parti end det, de normalt ville stemme på. 37 procent af lægerne og 27 procent af alle vælgere kunne finde på at stemme på en læge-kandidat opstillet for et andet parti, mens henholdsvis 56 og 55 procent ikke ville flytte parti for at stemme på en opstillet læge.
Ifølge en opgørelse fra Altinget er der ved valget den 1. november i alt opstillet 34 kandidater med en sundhedsfaglig baggrund – heraf syv læger: To er opstillet for Moderaterne, to for Det Konservative Folkeparti, to for Venstre og en for Enhedslisten. Moderaterne er ifølge opgørelsen det parti, der samlet set har flest kandidater med sundhedsfaglig baggrund, viser opgørelsen.
Faktaboks
