Trods indskærpelse fra Sundhedsstyrelsen sidste år udskriver vagtlæger fortsat alt for meget antibiotika over telefonen. Næsten hver tredje vagtlægerecept på antibiotika er en telefonrecept.
De regionale lægevagter laver normalt ikke opgørelser over lægevagtens udskrivelse af antibiotika. Men i Region Hovedstaden har lægevagten gravet tallene frem, både for 2011 og 2012. Og der er sket et lille, men synligt fald:
I 2011 udskrev vagtlægerne i hovedstaden cirka 135.500 recepter på antibiotika. Cirka 40.900 var telefonrecepter.
I 2012 udskrev de 126.250 antibiotikarecepter, heraf godt 38.500 var over telefonen.
Trods faldet kan man dog hæfte sig ved, at næsten hver tredje recept fortsat udskrives som telefonrecept, uden at lægen har undersøgt patienten.
I Region Midtjylland er tendensen for 2012 den samme som i Region Hovedstaden: Der er sket et mindre fald, men næsten en tredjedel af lægevagtens antibiotika gives stadig via telefonrecept. Går man mere detaljeret ned i de tal, som den midtjyske vagtchef Søren Svenningsen har skaffet til Ugeskriftet, kan man se, at
– ca. 70 procent af recepterne på Pivmecillinam var telefoniske (9.111 af 13.403).
– ca. 80 procent af recepterne på Sulfamethizol var telefoniske (2.784 af 3.459).
Disse to nævnte stoffer gives især for urinvejsbetændelse.
Ved luftvejsinfektion kan man ordinere Phenoxymethylpenicillin, og
– ca. 22 procent af recepterne på Phenoxymethylpenicillin var telefoniske (7.212 af 32.637).
I Region Syddanmark har vagtchef, læge Ole Holm-Thomsen opgjort, at 31 procent af lægevagtens antibiotikaudskrivning i 2012 foregik via telefonisk kontakt. Hovedparten var til behandling af øjenbetændelse og urinvejsinfektioner.
»Fem-syv procent vedrører medicin, der er bortkommet eller glemt, som man ikke nåede at afhente på apoteket eller ikke fik bestilt fra egen læge eller sygehus som aftalt. Men tilbage står, at der fortsat ordineres for meget telefonisk, og det skal vi have reduceret«, siger Ole Holm-Thomsen.
Sundhedsstyrelsen indskærpede i en vejledning i november 2012, at telefonrecepter på antibiotika børe være den absolutte undtagelse.
»Alligevel er det altså snarere reglen end undtagelsen ved urinvejsinfektioner«, siger professor i almen medicin Lars Bjerrum, der forsker i brugen af antibiotika. »Og for f.eks. luftvejsinfektioner er det op mod en fjerdedel, hvilket også er alt for meget«.
Vagtchef Ole Holm-Thomsen oplyser, at der bl.a. er en opstramning på vej i vagtlægeinstruksen for Region Syddanmark.
»Efter den instruks, vi har i øjeblikket, kan man give antibiotika til øjenbetændelse og ukompliceret blærebetændelse, og så er det slut«, siger Ole Holm-Thomsen med henvisning til, at »hvis folk med hoste, opspyt og bihulebetændelse, overhovedet skal have antibiotika, foregår det ikke telefonisk, men efter en konsultation, og det vil vi nu indskærpe igen med direkte henvisning til Sundhedsstyrelsens vejledning«.
Derudover er lægevagten i Region Syddanmark ved at indføre muligheden på sine konsultationssteder for at lave infektionsmåling af CRP (C-reaktivt protein, som øges voldsomt i kroppen ved en akut infektion).
»I Odense og Kolding har det kørt et stykke tid«, siger Ole Holm-Thomsen. »På den måde har vi faktisk noget at tilbyde, når folk i telefonen klager over ondt eller snue, og vi beder dem komme og få taget en prøve. Det tror jeg, vil være med til at nedbringe det meget«.
Vagtlægerne taler om urimeligt pres fra patienter, som ikke »har tid til at være syge«. Risikoen for en klagesag spiller også ind: For hvad nu, hvis man tøver med antibiotika, og patienten så hos sin egen læge faktisk får diagnosticeret en lungebetændelse?
Ifølge formanden for lægevagtsudvalget i Region Midtjylland, Søren Svenningsen, handler en del telefonrecepter om uafhentet medicin, glemte recepter, eller at en hjemmesygeplejerske har brug for den. Det kan dog ikke retfærdiggøre, at næsten hver tredje antibiotikarecept i lægevagten udskrives pr. telefon.
»Derfor har vi også indskærpet, at man skal være restriktiv med telefonordinationerne, og det skal vi åbenbart gøre endnu tydeligere«, siger Søren Svenningsen.
»Selv om det samlede tal er en smule faldende, vil vi gøre en ekstraordinær indsats for at udbrede kendskabet til Sundhedsstyrelsens vejledning og indskærpe de vejledninger, vi allerede har«.
Faktaboks
Vagtlægernes mange telefonordinationer af antibiotika bekymrer Robert Skov, overlæge og områdechef for bakteriologisk overvågning og infektionshygiejne på Statens Serum Institut. »Det er alt for højt«, siger han.
»I tilfælde af urinvejsinfektioner hos kvinder, der præcist kender symptomerne, fordi de har været behandlet for det flere gange tidligere, kan det eventuelt være rimeligt«, siger han med eftertryk på eventuelt. »Men ellers er det urimeligt at udskrive antibiotika udelukkende på baggrund af en telefonsamtale«, siger Robert Skov.
Ifølge flere vagtlægeinstrukser kan det være i orden at udskrive antibiotika i telefonen til øjenbetændelse, men det finder Robert Skov problematisk:
»Øjenbetændelse er ikke en entydig tilstand. Den er i mange tilfælde forårsaget af virus, og derfor bør antibiotika ikke ordineres for øjenbetændelse uden forudgående undersøgelse«, siger han.
Professor i almen medicin ved Institut for Folkesundhedsvidenskab i København, Lars Bjerrum, forsker i, hvordan man i almen praksis kan blive bedre til at identificere de patienter, der har gavn af antibiotisk behandling. På baggrund af Ugeskriftets tal hæfter han sig især ved, at hovedparten af lægevagtens antibiotikarecepter er på stoffer til behandling af ukompliceret blærebetændelse – pivampicillinam og sulfamethizol – og at størstedelen af dem ordineres over telefonen. Han konstaterer desuden, at det sker i overensstemmelse med gældende vagtlægeinstrukser, hvor telefonisk ordination af antibiotika til bl.a. »ukompliceret cystit« rubriceres som forsvarligt.
Hvad det ifølge Lars Bjerrum sjældent er.
»Det fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning fra november 2012, at ’før ordination af antibiotika skal kliniske og diagnostiske undersøgelser være udført i en grad, der som minimum sandsynliggør en bakteriel årsag’. Det kan være svært gennem telefonen. Antibiotikaordination via en telefon bør høre til undtagelserne«, siger Lars Bjerrum. Han understreger, at Sundhedsstyrelsens ’vejledning’ faktisk har status af forpligtende klinisk retningslinje, der skal følges.
»Men det sker tydeligvis ikke, som det jo fremgår af tallene«, siger Lars Bjerrum.
Han noterer sig dog, at der i 2012 skete et lille fald i lægevagtens udskrivning af antibiotika i de tre regioner, som Ugeskriftet har tal fra.
»Og da Sundhedsstyrelsens indskærpelse kom i november 2012, er den ikke slået igennem i tallene. Derfor kan man håbe, at faldet bliver endnu større i år«, siger han.
Antibiotikarådet, som Lars Bjerrum er medlem af, overvejer for tiden, hvordan man kan sikre, at budskabet for alvor slår igennem overalt. Som en mulighed nævner han en yderligere stramning i vejledningens formuleringer, så de bliver umulige at mistolke.
»For antibiotikaforbruget skal nedbringes«, siger han.
