Længe leve livet - også i dialyse?

Dødeligheden ved kronisk nyresygdom er høj, og for patienter i dialyse er den omkring 20% om året [1]. Disse mennesker er samtidigt ramt af øget sygelighed, hyppige indlæggelser og begrænsninger i udfoldelsesmulighederne ikke blot som følge af dialyse, men også pga. nedsat fysisk og social kapacitet. Det er derfor nærliggende at spørge, som Søndergaard & Juul har gjort [2], hvordan kronisk nyresyge og mennesker i dialyse selv opfatter deres helbred og formåen. Resultatet er, at disse patienter oplever dårligere helbredstilstand, nedsat vitalitet og ringere funktionsevne end den øvrige befolkning gør [2, 3].

Det må naturligvis bekymre alle, der er involveret i behandling af nyresyge. Vi konfronteres ikke blot med et ønske om at lægge år til livet, men også med et stort behov for liv til årene, hvor der ofte er for lidt af begge dele. Hvad kan vi da gøre bedre? Behandling med erythropoetin har forbedret tilværelsen for mange nyresyge, der tidligere led under svær anæmi. For dialysepatienter er evnen til selv at udskille overskydende væske og opretholde en vis restnyrefunktion forbundet med bedre overlevelse og livskvalitet, og der er brug for at fokusere på bevarelse af restnyrefunktionen ved valget af medicinsk behandling. Samtidig er polyfarmaci udbredt, og der er behov for et bedre kendskab til medicinbivirkninger hos kronisk nyresyge, der oftest er udelukket fra de store, kliniske afprøvninger af nye behandlinger.

I Danmark praktiseres dialyse normalt som in center -hæmodialyse tre gange ugentligt eller som peritonealdialyse i eget hjem. Selvom randomiserede studier ikke har kunnet dokumentere nogen bedring i overlevelsen ved mere dialyse, har flere studier vist, at hyppig dialyse, typisk i form af hjemmehæmodialyse, er forbundet med bedre livskvalitet, nedsat medicinforbrug, bedre blodtryk og større fysisk formåen [4]. Hyppig dialyse og hjemmehæmodialyse er krævende for patienten og er derfor ikke et realistisk tilbud til alle patienter, men muligheden bør undersøges og udnyttes bedre.

Nyretransplantation er, sammenlignet med dialyse, forbundet med bedre overlevelse, større frihed og på visse områder også bedre livskvalitet. Desværre er muligheden for at udnytte denne behandling begrænset af antallet af donorer - et problem, som alle både i og uden for sundhedsvæsnet deler et ansvar for. Alle disse interventioner har således deres begrænsninger. Det er derfor nødvendigt at få afdækket alle de forhold, der bestemmer livskvaliteten hos nyresyge, f.eks. smerte, stress, søvn, fysisk aktivitet, seksuel funktion, arbejds- og familiesituation samt sociale relationer. Kronisk nyresyge patienter, der oplever bedre livskvalitet, er mindre tilbøjelige til at progrediere til terminalt nyresvigt [5]. Overlevelse og livskvalitet kan således ikke skilles ad, og vi behøver mere viden om, hvordan behandlinger i bred forstand påvirker patienternes livskvalitet.

Mere fokus på forebyggelse af nyrefunktionstab vil gavne både patienter og samfundsøkonomi. Omkring 10% af befolkningen har kronisk nyresygdom, og selvom kun en lille del vil ende med at få dialysebehov, er antallet af dialysepatienter omtrent fordoblet siden 1995. Søndergaard & Juul dokumenterer i deres undersøgelse, at dialyse i sig selv er forbundet med en forværring i selvrapporteret helbred og velvære [2]. Den største udfordring er derfor at forhindre, at endnu flere mennesker får behov for dialyse.

Nye data viser overraskende, at stigningen i antallet af nye dialysepatienter herhjemme tilsyneladende er standset [1]. Årsagerne kan være mange, men de senere års fokus på behandlinger, der bremser progressionen af kronisk nyreinsufficiens, formodes at spille en rolle. Det er således muligt at gøre en forskel! Dette kræver øget opmærksomhed på tidlig opsporing af mennesker med nedsat nyrefunktion, bedre værktøjer til at udpege patienter, der er i risiko for progression, regelmæssig kontrol samt optimeret og individualiseret behandling. Sammen med en større indsigt i de faktorer, der bestemmer fysisk og psykisk velvære hos nyresyge, kan dette skabe grundlaget for et længere og bedre liv med nyresygdom.

Korrespondance: Henrik Birn , Nyremedicinsk Afdeling C, Århus Universitetshospital, Skejby, 8200 Århus N. E-mail: hb@ana.au.dk

Interessekonflikter: Ingen