Skip to main content

At lære at leve med det utilgivelige

Anbefalet af Lene Agersnap, praktiserende læge. Interessekonflikter ingen

22. jul. 2026
1 min.

Fakta

Fakta

Som perfekt ferielitteratur finder store dele af denne autobiografiske familiesaga sted på en strand. Hovedkarakteren Nina, Sara Stridsbergs alter ego, blotlægger i et mættet, poetisk sprog de traumer, der ligger under overfladen i tre generationer af en pæn borgerlig familie.

Romanen er fuld af eventyrlige mennesker, der fester hele tiden. Alle bærer rundt på poser med døde flasker, som forvandles til magi, når de åbnes. Efter festens eufori følger melankoli. Og på den lange bane sygdom, forfald og mørke.

»Med sin sjældne evne til at skildre både det lyse og det mørke i et menneske er romanen en inspirationskilde til at lære at leve med det utilgivelige«Lene Agersnap, praktiserende læge

Centralt i fortællingen står Matti, Ninas far, en charmerende og upålidelig mand, der altid er på vej væk. På trods af sine åbenlyse mangler beskrives han med stor kærlighed af datteren, som er på evig jagt efter spor af kærlighed i en lang historie af svigt, flere i kategorien »utilgivelige«.

Med sin sjældne evne til at skildre både det lyse og det mørke i et menneske er romanen en inspirationskilde til at lære at leve med det utilgivelige.