Skip to main content

Læs en roman og bliv en bedre læge

NY PODCAST De fleste læger oplever jævnligt etiske udfordringer på arbejde. Landets lægeskoler har fået øjnene op for, at læsning af romaner kan hjælpe med at håndtere vanskelige situationer.

Anne Steenberger, as@dadl.dk

28. nov. 2016
1 min.

Patienter efterspørger ofte lægens rådgivning ved svære valg. Det kan være om behandlingsstop ved uhelbredelig sygdom. Risikovurdering ved fosterdiagnostik. Transplantation eller ej.

I takt med at behandlingsmulighederne udvides, står læger hyppigere i den slags etisk udfordrende situationer, hvor patienterne har en forventning om at lægen ikke bare skitserer valgmulighederne med tal og statistik, men også rådgiver patienten. I Ugeskriftets nye podcast forklarer professor Michael Kjær, hvorfor skønlitteratur og film er en vigtig ingrediens i hans kommende kursus på Københavns Universitet om lægens rolle, når et etisk dilemma præsenterer sig. Og Ugeskriftets litterære anmelder, praktiserende læge Lene Agersnap fortæller om sit personlige forhold til litteratur – og giver tips om de nyeste romaner, der ikke bare er god litteratur, men også kan give nogle perspektiver, som man som læge kan bruge.

Hør podcasten