Landsbylæge i et af verdens mest isolerede samfund

Den typiske rejse til og fra øen St. Helena tager fem døgn med skib til civilisationen i Cape Town i Sydafrika. Fem døgn på en færge med udsigt til alene Atlanterhavets bølger, og dermed er St. Helena et af de mest isolerede steder i verden. Placeret midt ude i Atlanterhavet midt mellem Afrika og Sydamerika lever 4.000 indbyggere i det lille ø-samfund under Storbritannien, og til at passe på deres helbred er bl.a. den danske læge Lars Boe Helweg Hansen ansat.

Det var en blanding af eventyrlyst og nysgerrighed, der sidste år fik ham til at tage sin familie med på den lange rejse til den barske vulkanø.

“Øen er så isoleret og så lille, at vi er begrænset i vores behandlinger og medicinerings muligheder. Eksempelvis kunne vi for nylig kun medicinere en malaria-patient på den rigtige måde, fordi en lokal arbejder tilfældigvis havde den rette medicin. Og det kan virke som en umulig opgave at opfange alle de patienter, som indenfor et par uger ventes at udvikle en kritisk tilstand, som kræver en behandling, der ikke findes på øen. Men befolkningen kender betingelserne og er pragmatiske, som de kan være det i bygdesamfund på Grønland. Som læge på øen går man derfor meget efter det forhåndenværende søms princip,” siger Lars Boe Helweg Hansen på en skrattende videoforbindelse.

Efter tidligere at have været lægevikar på Grønland og Færøerne og fungeret som praktiserende læge i Vordingborg tog han i slutningen af august sidste år flyet til Cape Town med sin kone og to døtre, og fra Sydafrika videre med skib i fem døgn for at nå St. Helena.

Mens konen ikke arbejdede på øen, gik døtrene i den lokale skole, men ved juletid tog konen og døtrene hjem til Danmark, fordi især den ene datter aldrig faldt til i skolen.

Måtte finde globussen frem

“Jeg savner selvfølgelig min familie, og jeg kan ikke bare tage en smut hjem til Danmark, fordi det tager en uges rejse hver vej. Men det er spændende at arbejde et så fremmedartet sted som St. Helena, og det er et sted, jeg aldrig ville tage hen, hvis ikke jeg arbejdede her. Og jeg måtte oprindeligt have fat i en globus for at finde det,” forklarer han.

Det er det danske vikarbureau vikarlæger.dk, der har sendt Lars Boe Helweg Hansen til St. Helena. Og det var via hospitalets svenske cheflæge, Attila Frigyesi, der tidligere har været tilknyttet vikarbureauet, at forbindelsen til Danmark er kommet. Lars Boe Helweg Hansen arbejder på øens hospital som almen mediciner og fungerer mest som en praktiserende læge på hospitalet og de få klinikker, der ligger rundt på øen.

Ifølge Lars Boe Helweg Hansen har øens indbyggere nogenlunde det samme sygdomsbillede som andre i den vestlige verden. Det specielle ved arbejdet er isolationen og den totale mangel på mulighed for akut evakuering.

“Vi er seks læger på øen og arbejder tæt sammen om især de uopklarede patienter, der bliver gennemgået af alle læger for at få så mange øjne på journalen som muligt. Og en gang om ugen holder vi evakueringsmøde, hvor vi drøfter hvem der henvises til behandling i Cape Town i Sydafrika. Nogle af de patienter, der overflyttes bliver fulgt af en fra sygehuset på den lange rejse til Cape Town,” siger Lars Boe Helweg Hansen.

Det lille ø-samfund minder den danske læge om andre ø-samfund som Grønland og Færøerne, bl.a. fordi folk er bekymrede for, at følsomme oplysninger kan spredes nemt, og med de evigt skiftende almen medicinere tager det en del mod at have en helt åben kommunikation.

Uden scanner, ingen diagnose

Og netop et lille ø-samfunds forskellige ansigter rummer både det bedste og det værste ved at være læge, siger Lars Boe Helweg Hansen.

“Det bedste er, at man som læge her på øen har mulighed for at være meget alsidig og tværfaglig. Men man er meget afhængig af et godt kollegaskab, og man mangler nogle specialister og behandlingsmuligheder, som man er vant til at have i Danmark. Forleden så jeg en ældre dame efter et slagtilfælde, men fordi vi ikke har en scanner, kunne jeg ikke sige hvad slagtilfældet skyldes. Hende ville jeg gerne have gjort mere for,” siger Lars Boe Helweg Hansen, der også nyder at møde patienterne i byen og til sociale aktiviteter.

“Der er lidt doktor Hansen fra Matador over det,” griner Lars Boe Helweg Hansen på videoforbindelsen fra sit hus med udsigt ud over øen.

Efter familien er taget hjem til Danmark, er han begyndt at tage dykkercertifikat, og har på 30-40 dyk set masser af skibsvrag, fisk og sågar hvalhajer, der en gang om året kan ses tæt på øen.

“Jeg har lange arbejdsdage og hænger også ud med andre ansatte på hospitalet, så jeg har næsten ikke tid til at kede mig,” siger Lars Boe Helweg Hansen, der begynder hjemturen til Danmark den 26. august.

“Jeg ville blive et par år mere, hvis familien var i nærheden, men jeg tror bestemt også, det er sundt at komme hjem til et normalt lægeliv. Her er meget inspirerende, og det virker utroligt meningsfuldt, alsidigt og udfordrende. Men det er altså også opslidende,” siger Lars Boe Helweg Hansen, der regner med at finde et job i almen praksis i Danmark.