I Diabetesforeningen er adm. direktør Henrik Nedergaard både glad for og chokeret over resultaterne i det nye studie.
”Det er rigtigt godt, at vi får sat fokus på en meget vigtig dagsorden om social ulighed i sundhed. Vi vidste jo godt, at der var en forskel. Men at det er så markant, som vi ser her, chokerer mig. Vi taler jo ikke om en lille marginaliseret del af befolkningen, som lever på kanten. Det her studie viser, at store befolkningsgrupper, som lever et helt almindelig liv med job, familie og så videre, klarer sig rigtigt dårligt med diabetes. Det kan vi ikke være bekendt som samfund,” siger Henrik Nedergaard.
Studiet peger på, at det særligt er ældre og enlige patienter uden for arbejdsmarkedet samt immigranter, der er sårbare, når de tilhører lavere socioøkonomiske grupper. Og Henrik Nedergaard mener, at der er behov for at målrette indsatsen mere mod de diabetespatienter, som har det største behov.
”Hvis vi skal tilbyde en lige behandling til folk, skal vi være klar til at behandle folk forskelligt. Den højtuddannede skal nok have lidt mindre hjælp, mens indsatsen overfor de med lav uddannelse skal øges markant. Der er brug for en opsøgende indsats i risikogrupperne for at stille en tidligere diagnose og meget mere hjælp med motivation til livsstilsændringer og tættere kontrol af sygdomsudvikling hos de med færre ressourcer. Det er vigtige elementer i den nye nationale handleplan for diabetes, som vi har talt for længe. Målet er at skabe et bedre liv for den enkelte patient og spare samfundet for nogle af de 32 milliarder kroner diabetes koster i dag,” siger Henrik Nedergaard.