Skip to main content

Ledende overlæge på OUH fjernet

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

9. mar. 2012
4 min.

At sikre tårnhøj faglig kvalitet er ikke nok for ledere i sundhedsvæsenet. Der skal også være styr på organiseringen. Det må en ledende overlæge på en af OUHs kirurgiske afdelinger - mave-tarm kirurgisk - sande, efter at han er blevet fritaget fra tjeneste sammen med en oversygeplejerske og en afdelingssygeplejerske.

OUHs direktion tog den opsigtsvækkende beslutning, efter at der længe havde været problemer med lange ventetider på afdelingen og desuden med information af patienterne om deres alternativer - dvs. behandling på andre hospitaler, hvor de kunne komme hurtigere til.

"Kvaliteten er af meget høj karat - det mener jeg virkelig, den er", siger direktør på OUH, Henrik Villadsen.

"Det er bare sådan, at det hjælper ikke at levere høj karat - den skal også leveres til tiden. Der har været langvarige problemer med for lange ventetider på nogle af de alleralvorligste kræftsygdomme, hvor der kun kan opereres få steder i landet", siger han.

"Har det noget at gøre med bugspytkirtelsagen at gøre"?

"Bugspytkirtelkræft er der, hvor vi har allerlængst ventetid. Og den falder i øjnene. Men det er en brik af mange i et stort puslespil".

Hvilken betydning har dette her meget kraftige signal for ledelseslaget på OUH?

"Den gode udlægning er, at det måske i virkeligheden bliver lettere at være leder, når man mere præcist kan regne med, hvad der forventes af en. Vi er meget klare i spyttet om, hvad vi forventer, og hvad vi gør, når målsætningerne ikke bliver opfyldt. Den dårlige udlægning kunne være, at det kunne tolkes som om, at vi er autoritære ledere. At vi går efter manden og ikke bolden. Men det er lige bestemt omvendt. Vi vurderer hele tiden, om vi har det rigtige hold til, at bolden kommer i mål. Vi har ikke prøvet noget, der ligner, før. Om det er sidste gang, det sker, ved jeg ikke. Men jeg ved, at kravene til at levere resultater i sundhedsvæsenet er stigende, og jeg kunne godt tro, at resultatstyring vil blive endnu mere fremherskende".

Så hvad er god ledelse på OUH?

På OUH har vi defineret et begreb, som vi kalder suveræn kvalitet. Hvis man skal have suveræn kvalitet skal man have den højeste kliniske kvalitet, den højeste kvalitet af patientoplevelse og den højeste organisatoriske kvalitet. Den treenighed skal op på højeste niveau".

Får dette her konsekvenser for potentielle ledere på OUH?

"Hvis kravene til ledelse bliver så klare, som vi stiller krav om, så bliver man nødt til at være en professionel leder. Det gør jo nok, at kravene til ledelsesmæssig uddannelse bliver højere. Det at være leder i sundhedsvæsenet er en fagdisciplin. Det skal man så understøtte sine ledere i. Og der har vi en udfordring, mener jeg. Men vi understøtter med intern undervisning, og hvis kommende ledere vil tage diplom- eller masteruddannelser giver vi massiv understøttelse".

Politisk bevågenhed

Beslutningen på OUH er ikke taget i et vakuum. De politiske krav har også spillet en rolle.

"Vi startede for halvandet år siden med hver tredje måned at få tallene for overholdelse af garantifristerne. Der er ledelsen på OUH så af os politisk blevet konfronteret med, at vi gang på gang kunne se, at det ikke hang sammen", siger Poul Erik Svendsen (S), formand for Sundhedsudvalget i Region Syddanmark.

Men han afviser, at politikerne har et medansvar, fordi - som man kunne læse i pressen for ganske nylig - så begunstiges hospitalerne i Region Syddanmark økonomisk, hvis de holder patienterne hjemme i regionen og ikke sender dem andre steder hen.

Det er ifølge Poul Erik Svendsen to forskellige problemstillinger. Det, politikerne ønsker at komme til livs, er at hospitaler sender patienter udenbys, når der er plads hjemme i regionen. Men på de områder, hvor der er lovkrav om hurtig behandling, skal patienterne rådgives om behandling der, hvor der er plads, uanset om det er i en anden region.

"De steder, hvor vi selv har afdelinger, hvor man kan komme til i rette tid, giver det ikke nogen mening at rådgive patienterne om at tage f.eks. til Aarhus. Så er der de gange, hvor vores afdelinger, der skal levere behandlingerne, ikke kan nå det inden for tidsfristerne. Og hvis de ikke kan det, skal de rådgive om, hvor man så kan komme til", siger Poul Erik Svendsen.

Ny på posten

På mave-tarm kirurgisk afdeling på OUH er opgaven med at sikre det nu blevet lagt i hænderne på overlæge Per V. Andersen, der kommer fra Svendborg Sygehus.

"Det handler om, at vi skal se på den organisatoriske kvalitet. Det er den primære opgave. Det er en afdeling, der kører i sig selv og har god faglig kvalitet. Men der er nogle ting omkring det organisatoriske - servicemål og ventetider", siger han.

Han betragter regionens udmelding om økonomiske fordele for at holde patienterne hjemme som en tilskyndelse.

"Det er er incitament for os til at organisere indsatsen effektivt. Men også for regionen til at sørge for, at vi har mulighederne for at gøre det", siger han.