Der er for mange beretninger om patienter, som »tabes« mellem sektorerne, og problemet vil kun vokse, hvis ikke der sættes ind, skriver Lægeforeningens formand i denne udgaves leder.
Tillykke med din nye post som sundhedsminister! I min optik er det den vigtigste overhovedet i regeringen. Sundhedsvæsenet står over for meget store udfordringer i de kommende år, og derfor er det en krævende post, du har overtaget. Men også en post med store muligheder for at præge et område, som berører alle borgere.
For Lægeforeningen står især én opgave og blinker. Det drejer sig om at løse behovet for at skabe bedre sammenhæng mellem den stadig mere specialiserede behandling på sygehusene og tilbuddene i det nære sundhedsvæsen. Der er for mange beretninger om patienter, som »tabes« mellem sektorerne, og problemet vil kun vokse, hvis ikke der sættes ind.
Samtidig skal det nære sundhedsvæsen kunne løse stadig flere opgaver, som tidligere blev klaret på hospitalerne. Det er klart, at den udfordring kan regeringen ikke magte alene. Opgaven består i at sikre, at der overalt i landet er tilstrækkeligt med gode, nære sundhedstilbud på højt fagligt niveau. Det kræver et tæt samarbejde mellem sygehuse, praktiserende læger, privatpraktiserende speciallæger og de kommunale sundhedstilbud. Men det er vigtigt, at regeringen sætter sig i spidsen og skaber rammerne for en egentlig plan for det nære sundhedsvæsen. Og sikrer, at der er læger nok til at bemande det. Der er brug for, at der uddannes flere praktiserende læger, og at de privatpraktiserende speciallæger styrkes.
Der er for mange beretninger om patienter, som »tabes« mellem sektorerne, og problemet vil kun vokse, hvis ikke der sættes ind. Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen
Helt grundlæggende er jeg glad for, at regeringen har meldt ud, at den vil afsætte ekstra penge til sundhed. Der er også nødvendigt. Regionerne er i gang med en spareøvelse, som gør ondt. Der skal nedlægges mange stillinger, bl.a. på grund af udgifter til dyr medicin og effektiviseringskrav til de nye supersygehuse. Der er fortsat problemer med overbelægning. Flere ældre og flere mennesker med kroniske sygdomme skal have behandling i de kommende år. Sundhedsvæsenet er maksimalt presset, og det bør indgå i de forhandlinger, som foregår lige nu, om væksten i den offentlige sektor og i de kommende økonomiaftaler med regionerne.
Vi er også klar til at tale om, hvordan arbejdet med kvalitet kan tilrettelægges, så vi undgår meningsløse registreringer og kan koncentrere kræfterne der, hvor det giver faglig mening. Vi ønsker større inddragelse af patienternes viden, tidstro kliniske data og engagerede ledelser. Standarder og indikatorer skal fungere i den virkelige verden, og derfor skal arbejdet med at finde ud af, hvad der skal måles på, også tage udgangspunkt der.
Forhåbentlig vil du også som sundhedsminister sikre, at Sundhedsstyrelsen kommer på fode igen efter sparerunder og fyringer. Der er brug for en stærk sundhedsstyrelse med resurser og den nødvendige politiske opbakning. En af styrelsens vigtigste opgaver er at etablere et risikobaseret tilsyn, som effektivt kan gribe ind og følge op på de sager, hvor sikkerheden for patienterne er truet. En anden er at sikre, at specialeplanlægningen, som afgør hvilke sygehuse, der må udføre de mest specialiserede behandlinger, bygger på et stærkt fagligt fundament.
Jeg har noteret, at ordet »forebyggelse« indgik i din forgængers titel, men ikke i din. Men man skal nok ikke lægge for meget i det, for forebyggelsen har i de seneste år fået en rolle som sundhedsvæsenets paria, som mange politikere kun modvilligt taler om. Ikke desto mindre er en håndfast tilgang til afgifter på især tobak et effektivt middel til større lighed i sundhed. Jeg håber, at du vil sikre forebyggelsen større plads.
Lægeforeningen ser frem til samarbejdet med dig og håber på, at du også vil trække på lægers viden og erfaringer i dit nye arbejde.
