Legat til muskelforskning
1. nov. 2005
Professor Bengt Saltin, Center for Muskelforskning på Rigshospitalet, har fået 1,5 mio. kr. fra Lundbeckfonden. Pengene skal anvendes til en studie i, hvordan gener aktiveres i en utrænet og en trænet muskel hos personer med risiko for udvikling af kroniske stofskiftesygdomme. Det skal undersøges ved, at deltagerne i forsøget først immobiliseres ved to ugers sengeleje, hvorefter de effektivt trænes. Målet er at opnå en basal forståelse af de mekanismer, der regulerer aktiveringen af gener.