Seks aktører fra sundhedsvæsenet blev på Folkemødet sat til at lege med LEGO for at få gang i visionerne for almen praksis. Her er resultatet af byggerierne
Tre bunker LEGO og seks aktører fra forskellige dele af sundhedsvæsenet var linet op i Danske Regioners telt på Folkemødet. Og så skulle der ellers bygges – og diskuteres – fremtidens almen praksis.
Ordstyrer Mette Boysen ridsede reglerne op:
”I skal bygge jeres visioner for almen praksis i 2040. Og I skal tage de konstruktive briller og ja-hatten på. Lovgivning, overenskomster og økonomi skubber vi til side, så det er nærmest en gratis omgang. I skal bare tænke ud af boksen.”
PLO-formand, Christian Freitag og Bo Libergren, næstformand i Regionernes Lønnings- og Takstnævn samlede sig om én bunke LEGO.
Danske Patienters formand, Camilla Hersom og Hej Doktors direktør, Mikkel Geertsen, gik også sammen om en LEGO-bunke.
Mads Koch Hansen, lægelig direktør på Sygehus Lillebælt og Hosea Dutschke, direktør for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune, tog den tredje.
På bordet foran Mads Koch Hansen fra Sygehus Lillebælt og Hosea Dutschke fra Aarhus Kommune var en LEGO-figur med grøn hat placeret i midten. Det var borgeren. Og omkring den hatte-klædte figur var der 10-12 små grupper af klodser. Herunder almen praksis, sygehus, en forebyggelsesenhed, plejehjem og ældreboliger. Og en brobyggerfunktion: En institution til at hjælpe borgeren med at finde rundt i sundhedsvæsenet.
Mads Koch Hansen var i sit es med LEGO-sættet og især pengene. Dem havde han samlet i én bunke.
”De skal hen til sygehuset,” sagde han.
Men i løbet af gennemgangen af visionen rykkede flere og flere penge fra sygehuset over til forebyggelsesenheden.
Sygehuset blev beskrevet som ”lillebitte”.
”Der er jo nogen, der skal opereres, så vi skal stadig have et sygehus. Men når borgeren først kommer ind på sygehuset, er det dyrt. Så vi vil gerne have, at så meget som muligt skal løses ude ved borgeren, så de bliver derude,” sagde Mads Koch Hansen.
Og der kom forebyggelsesenheden og almen praksis ind i billedet.
”De praktiserende læger skal identificere folk med udfordringer. Og kende nærsamfundets sportskluber, selvhjælpsklubber og institutioner, som kan hjælpe med forebyggelsen, og ikke har noget med sygehus at gøre. Sygehusets folk skal også kunne henvise, men det er praksisfolk, der er kernen,” sagde Mads Koch Hansen.
Hosea Dutschke tog en lille LEGO-figur op fra bordet, og smed den ud. Det var akutpladser, fortalte han.
”Bevægelsen hen imod at skabe flere akutpladser er ikke en god ide. Med akutpladserne rykker man bare borgeren fra en seng på hospitalet til en seng på akutpladsen, hvor de så også ligger alt for længe. Folk kan selv og vil selv, så eget hjem skal altid være målet. Det kræver veluddannede sygeplejersketeams og samarbejde med almen praksis. Og så skal foreningerne og civilsamfund endnu mere i spil. Dem, der ikke kan eller vil selv, dem skal vi have hen i ældreboliger eller på plejehjem. Og dem, der slet ikke kan, skal på sygehuset,” sagde han.
Mads Koch Hansen supplerede:
”Folk, der har brug for pleje, får det. Men der er ikke behov for, at kommunen køber en seng og placerer den på en akutplads. Når borgerne selv har en seng, skal de være der. Og hvis de har brug for særlig seng, skal kommunen komme med den.”
Hos Chritian Freitag fra PLO og Bo Libergren fra Regionernes Lønnings- og Takstnævn blev der ikke vendt så meget op og ned på tingene.
”Vi bygger videre på at bevare familielægen,” sagde Bo Libergren.
”Vi har en rigtig god praksissektor i dag med praktiserende læger som gatekeeper og vi skal huske på fundamentet. Lægen man kender, som man selv har valgt, og som man har en langvarig relation til, er værd at tage med over i fremtiden," sagde han.
Praktiserende læger skal fortsat være generalister.
"Almen praksis skal ikke laves om til små sygehuse. Almen praksis er muligheden for at beholde den personlige relation og generalistrollen.Vi har en masse teknologi til hjælp og supersygehuse med høj specialisering og faglighed, men borgerne skal engang imellem hjælpes ind ad den rigtige dør. Og der tror jeg, at det er vigtigt, at vi i sundhedsvæsenet har nogen, der ikke bliver subspecialiserede, men har rollen som værende den, der har kontakten til mennesket,” sagde Bo Libergren.
Ved almen praksis havde Bo Libergren og Christian Freitag bygget et rødt hjerte. En linje af sorte LEGO-klodser førte borgeren hen til hjertet. Almen praksis skal være tæt på borgerne. Og et trygt sted, fortalte Christian Freitag.
”Det nære sundhedsvæsen skal bevare hjertet. I 2040 kommer vi til at kunne håndtere en masse ting med teknik som spørgeskemaer, chips og data. Det er godt, men det kan også være udfordrende. Vi har brug for noget medmenneskelighed, for når man som borger nærmer sig sundhedsvæsenet, har man behov for at møde et andet menneske, der siger ’Goddag, hvem er du så?’ Vi har brug for et sted at gå hen, hvor de kender os. Et sted, som er tæt på, og hvor vi føler os trygge. Og der skal den praktiserende læge være mennesket, borgerne søger hen til for at få afklaring,” sagde Christian Freitag.
Udover de høje sygehuse og almen praksis med hjertet var der et par figurer til.
”I 2040 bliver vi nødt til at hjælpe borgerne til at tage hånd om sig selv, for vi har ikke nok mennesker i sundhedssystemet, til at hjælpe dem med alting. Derfor skal vi bygge et større setup omkring borgeren - ude hos borgerne - som kan hjælpe borgeren med at holde sig rask. Det kan være frivillige organisationer. Alt muligt som ikke er sundhedsvæsen,” sagde Christian Freitag.
Hos Mikkel Geertsen fra Hej Doktor og Camilla Hersom fra Danske Patienter havde patienten fået en krone på.
”Det skal dreje sig om patienten. Patienten er kongen,” sagde Camilla Hersom.
Hun kaldte deres praksis for meget smuk og indbydende.
”Der er tænkt meget over designet, så man føler sig velkommen – det er tillidsskabende omgivelser.”
Selvom der udover kongen kun var én anden person på bordet, understregede hun, at der i deres fremtidspraksis, er mange, der arbejder sammen.
”Der er mere end én læge. Og udover de praktiserende læger er der også andre personaler: En fysioterapeut, en jordemoder, en sygeplejerske. Der er et meget levende fagligt niveau. Og her (den blå kuppel, red.) har vi en datatransmissions-ting. Data er meget vigtig. De flyder frit mellem almen praksis og de andre dele af sundhedsvæsenet. Og også patienten selv. Patienten har fuld adgang til egne data, og i journalen skal der være et særligt modul, hvor patienten kan indføre egne betragtninger.”
Mikkel Geertsen ønsked at tage fleksibiliteten ved LEGO-byggerier med i fremtidens almen praksis.
”Det smarte med LEGO-klodser er, at man kan bygge om. Vi kan gøre det fleksibelt i 2040, så man har en individualiseret adgang til almen praksis med til- og fravalg af ydelser. Måske vil jeg gerne overvåges real time, så min læge kan ringe til mig, når mit blodsukker stikker af. Andre vil måske ikke. Det skal man kunne være med til at bestemme som borger,” sagde han.
Den del af visionen var Camilla Hersom ikke enig i:
”Jeg tror ikke, at et offentligt finansieret sundhedsvæsen skal kunne tilbyde de ekstra ting, folk efterspørger. Jeg tror, at vi har så mange opgaver og udfordringer foran os med nye behandlinger, at vi skal være meget opmærksomme på, om det er den rette brug af ressourcer.”
Ingen af de tre hold ændrede altså fundamentalt på almen praksis som selvstændig erhversdrivende. Men mere skal rykkes helt ud hos borgerne, og så skal der forebygges. De mest brugte ord under byggerierne var "Forebyggelse", "Foreninger", "Civilsamfund" og "Relation".
