Linneas dagbog

Fredag den 28. april 2006 Løbetur kl. 8.15:

Jeg skal til Lægemødet for første gang. Har fået to ringbind fyldt med materiale for en uge siden. Fagpolitisk spændende men meget omfattende. Mest gruvækkende er tanken om aftenens middag og dress-code i form af smoking ... hmmm jeg skal altså have lang kjole på?!

Fordomme: Mødet er en meget stor forsamling. Meget af det, der skal til »debat«, er mere eller mindre færdigforhandlet inden mødet. Politikpapirerne er formuleret og skal nu have deres formelle godkendelse. Jeg forventer ikke at skulle give min personlige mening til kende på noget tidspunkt. Mine personlige forventninger er at prøve at være med der, hvor Lægeforeningens helt store spidser er samlet. Fra Little League til Champions League. Se »girafferne«! Som at komme som tilskuer i zoo. Jeg forventer ikke, at min deltagel-se denne første gang kommer til at gøre nogen forskel - det skulle da lige være på det personlige plan. Networking.

Frokost kl. 12.30:

Havde lidt tænkt, at jeg kunne sidde og gemme mig i min 40 mand store gruppe, som skulle diskutere Lægefor-eningens fremtidige struktur. Men ... det kunne jeg ikke. Små roterende grupper som diskuterede emnerne delt op i underpunkter. Fem i hver gruppe. Her sidder jeg med nogle af de store »giraffer« - og kommer faktisk med min mening. Har fået større forståelse for den overordnede struktur i Foreningen ved at sidde med her. Meget positiv oplevelse. Lægger mærke til, hvordan jeg allerede tænker på mig selv som primært yngre læge, og herefter læge. Er det godt eller skidt?!

Frokosten: finder hurtigt sammen med de andre GYL'er.

Kaffepause kl. 15.00:

Så er Læge- og repræsentantskabsmødet blevet skudt i gang. Vi sidder i en stor forelæsningssal. Fra starten en fornemmelse af »ny musik« pga. vores nye formand. Uden at kende til de tidligere forhold virker det, som om stemningen er lidt lettere. Spændende beretning. Efterfølgende tale ved indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen. Trods det overordnet interessante i begge taler ... fader interessen stille ud. En lille kamp med trætheden melder sig. Min nabo giver efter og tager sig en lille lur i stolen. Men ... så er der som noget nyt åben mikrofon og spørgsmål til ministeren. Alt bliver nærværende. Og tanken om selv at skyde et spørgsmål ind begynder så småt at melde sig. Fx hvorfor ministeren behændigt undgår at kommentere på formandens oplæg om »gabestokken« og synes at dreje udenom, når spørgsmål fra salen går på det. Men tænker, at der nok er et eller andet jeg har overset - måske er det alligevel ikke hans bord. Næste gang! Spørgere er der nok af!

Som jeg sidder der i salen, mærker jeg mere og mere det, vi har til fælles af interesser som lægestand. Fokus på sundhedspolitik. Jeg tager mig selv i ikke at tænke så meget på mig selv som yngste i flokken, men mere som en del af flokken. Jeg kunne faktisk forestille mig, at mange læger også uden tilknytning til det (daglige) politiske arbejde i foreningen ville finde interesse i at sidde med her!

Barfoed-Pedersen æresgaven går til Beth Lilja Pedersen. Godt og inspirerende at trække et sådant arbejde frem.

Efterfølgende skal vi alle melde os på arbejdsgrupper til morgendagens diskussion af de overordnede temaer. Der er fire arbejdsgrupper. Der opstår næsten håndgemæng, da en af arbejdsgrupperne er ved at blive overtegnet. Folk maser og prøver at få bekendte til lige at skrive deres navn på trods køen. Tjaa - vi er kun mennesker. Og egentlig er det jo fantastisk, at der kan være en sådan rift om at diskutere et emne. Og jeg når lige med på min favoritgruppe: Akutbetjening!

Lørdag den 29. april 2006
Morgenmad kl. 8.45:

Eftermiddagen i går gik med søjle-gruppemøde og generalforsamling i Lægernes Pensionskasse. Og så ... blev det tid til fest! Stor skræk for at være underdressed, men heldigvis var spredningen stor.

Flot forsamling alt i alt. Lille skræk for at skulle sidde og konversere en grånende FAS'er el PLO'er hele aftenen - den skræk blev gjort til skamme. Begge typer var at finde på dansegulvet fra første strofe fra band'et. Cool!

Her til morgen lidt træt ...

Frokost kl. 12.30:

Først mit tilkæmpede undermøde om akutbetjeningsoplægget. De fleste ser ud til at være kommet ud af fjerene til at deltage. Endnu en gang rart at tage diskussionerne i mindre grupper. Det er allerede helt naturligt at deltage på lige fod med de mere erfarne fagpolitikkere. Man har faktisk allerede lært rigtig mange at kende - så det med networking-aspektet af mødet fungerer.

Efterfølgende starter Læge- og repræsentantskabsmødet igen. Jeg er positivt overrasket over, hvordan bemærkningerne til formandsberetningen lader til at være tegnende for de fremtidige arbejdsområder i foreningen. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forventet, men det virker faktisk muligt som menigt medlem at komme til at få indflydelse. Hvis jeg ellers havde noget fornuftigt at sige! Det sidste emne inden frokost er »Fremtidens Lægeforening«.

Jeg sidder og har lidt lyst til at ytre mig om rekrutteringen af fagpolitikere fra medicinstudiet (man nævner kun FADL, men der er mange uddannelsespolitisk aktive i studienævn/fakultetsråd/institutbetyrelser, som er organiseret via studenterråd.

Jeg er selv tidligere aktiv fra disse rækker og kan se flere fra samme række i salen). Jeg har brugt pausen på lige at snakke det igennem med nogle af mine yngre kolleger.

Huha ... ondt i maven bare ved tanken om potentielt at spilde alles tid med noget, der ikke er interessant eller brugbart. Hmm ... skulle selvfølgelig have fået det med i papirerne, da vi diskuterede i grupperne i går! Nå - så har jeg lært det.

Jeg tror, at jeg forholder mig udelukkende lyttende fortsat! Min tid skal nok komme ...

Afslutning kl.17.00:

Overordnet har det overrasket og undret mig både til repræsentantskabsmøde i Yngre Læger samt her til Læge- og repræsentanskabsmødet, at repræsentanterne sidder åbenlyst og læser i aviser, skriver på deres bærbare, spiller 7-kabale på deres PDA osv. Ved mødets start i dag ligger der et Ugeskrift for Læger delt ud til alle. Og ... det bliver man meget taknemmelig for! Kon-centrationen omkring oplæg og debat må jeg desværre indrømme svigter et par gange i løbet af eftermiddagen. Uanset hvor høflig og pligtopfyldende jeg gerne vil være, må jeg indrømme, at Ugeskriftet er en meget kærkommen adspredelse!

Det er altså hårdt at vedholde in-teressen, nu da mødet antager en mere gængs form med beretninger og debat fra talerstolen. Jeg savner det direkte engagement. Det kan gå med de punkter, som man har været involveret i gruppediskussioner om tidligere, men de andre emner har man svært ved at holde koncentrationen omkring.

I kaffepausen er der sågar en af mine kolleger, som »giver op« og smutter før tid.

Vi har alle fået udleveret et evalueringsskema. Et af spørgsmålene går på hvor langt Lægemødet må være. Jeg udfylder skemaet i starten af eftermiddagssessionen og har friskt skrevet, at Lægemødet gerne må være længere end de nuværende to dage. Men er helt klart nødt til at tilføje, at det kun er, hvis formen er vekslende med masser af gruppediskussion o.l.

Alt i alt føler jeg mig meget priviligeret over at have fået muligheden for at deltage i mødet. Det har været spændende, oplysende og engagerende. Jeg har fået en god fornemmelse af, at der er stor fornyelse undervejs i den gamle Lægeforening.