Formand for Folketingets sundheds- og ældreudvalg Liselott Blixt (DF) har sendt sundhedsministeren en sand byge af spørgsmål til lovpakken om skrappere tilsyn med læger. Lægeforeningen er stærkt optaget af at få reduceret den tid, en læge kan risikere at vente på en eventuel retssag.
I alt 16 spørgsmål om den såkaldte strammerpakke om skrappere tilsyn med læger og andre sundhedspersoner er landet på sundheds- og ældreminister Sophie Løhdes (V) bord.
Afsender er Folketingets sundheds- og ældreudvalg, hvis formand er Liselott Blixt (DF).
Nogle af spørgsmålene handler mest om oversigter, tal og statistik, men nummer otte har særlig vægt. Det spørgsmål handler om toårsreglen, som tilsiger, at myndighederne må vente op til to år med at sagsøge f.eks. en læge, der midlertidigt enten har fået indskrænket sin virksomhed eller er blevet frataget sin autorisation. Der skal en retssag og dermed en dom til for at gøre sådanne midlertidige sanktioner permanente.
Spørgsmålet fra Liselott Blixt til ministeren kan koges ned til: ”Hvorfor skal det tage så lang tid”? Og samtidig ønsker Liselott Blixt også svar på, hvad ministeren mener om at sætte grænsen ned til et år.
En række organisationer er optaget af problematikken, heriblandt sygeplejerskernes, advokaternes og lægernes foreninger.
Forslaget stod allerøverst i Lægeforeningens høringssvar til strammerpakken. Og selv om toårsreglen ikke indføres med strammerpakken, giver den alligevel en oplagt anledning til at tage spørgsmålet op, fordi den også indeholder bestemmelser, der gør, at læger og andre i sundhedsvæsenet nemmere risikerer at få tildelt sanktioner.
Det er opblødningen af farekriteriet, Lægeforeningen tænker på her. Fremover kan en læge midlertidigt få frataget sin autorisation, hvor der er ”begrundet mistanke om, at lægen er til fare for patientsikkerheden” på grund af grov forsømmelighed i arbejdet, eller fordi lægen er ”uegnet til udøvelse af hvervet” f.eks. på grund af misbrugsproblemer eller sygdom.
En læge kan også midlertidigt få indskrænket sit virksomhedsområde, hvis der er begrundet mistanke om, at vedkommende er til fare for patientsikkerheden, fordi han eller hun er ”uegnet til udøvelse af hvervet” f.eks. på grund af lægens fysiske tilstand, sygdom eller misbrug af rusmidler.
Den øgede risiko for for at få tildelt disse midlertidige sanktioner kombineret med, at det stadig kan tage op til to år for myndighederne – in casu Styrelsen for Patientsikkerhed – at lægge sag an, udgør efter Lægeforeningens mening en væsentlig forringelse af lægers retssikkerhed. Foreningen går derfor ind for en grænse på ”allerhøjst et år”, som formanden, Andreas Rudkjøbing, skrev i en leder i Ugeskrift for Læger/ugeskriftet.dk i marts.
Også sygeplejerskerne ønsker sig en tidsgrænse på maksimalt et år. Det skriver Dansk Sygeplejeråd (DSR) i sit høringssvar til lovpakken.
Heraf fremgår det også, at sygeplejerskerne til gengæld for en sådan etårs grænse kan tilslutte sig det lempede farekriterium, som de nye regler indeholder.
Advokatrådet, som må formodes at vide et og andet om retssikkerhed, er på samme linje som de to sundhedsorganisationer.
I sit høringssvar til strammerpakken skriver rådet, at en nedsættelse af toårsgrænsen ”vil kunne medvirke til både en hurtigere sagsbehandling hos Styrelsen for Patientsikkerhed og en hurtigere adgang til domstolsprøvelse og derved bidrage til en bedre retsstilling for sundhedspersonen samt begrænse indgrebet i pågældendes erhvervsudøvelse”.
Advokaternes organisation gør også opmærksom på, at der må forventes at gå en rum tid, før en retssag fører til en dom, hvorfor den pågældende læge kan risikere at vente endnu længere.
Læs også: Regeringen strammer tilsynet med læger
