Livlig debat

Jens V. Bruun, Køge, var tilfreds med overenskomsten, men undrede sig over, at knækgrænserne ikke var øget. En procentuel for-øgelse af honorarerne må medføre en tilsvarende forøgelse af knæk-grænserne.

Tibor Kodra, Storstrøms Amt, bemærkede, at man lokalt kan forhandle om knækgrænser, og syntes, at man centralt fra skulle få det meldt ud.

Formanden for FAPS, Jørgen Meibom, nævnte, at første knæk-grænse forsvinder 1. oktober 2003. Men han var enig i, at FAPS skal videre, og det var bl.a. blevet nævnt for sundhedsministeren, at 20 pct af de praktiserende speciallæger gerne vil arbejde mere, hvis knækkene ikke var der. Mente, at det nok er ved overenskomstforhandlingerne, at det tunge arbejde med knækgrænserne skal gøres. Knæk-grænser bliver næppe afskaffet, men de skal ligge tilpas højt.

Enighed, udeblivelse og patientforsikring

Søren Fristrup, Viborg Amt, syntes ikke altid, enighedsklausulen fungerede efter hensigten. Det var nemmere for modparten at gå videre, selv om man ikke var enige. Fandt det utilfredsstillende, at alle penge går til at hverve nye speciallæger, mens de, der allerede er i amtet, må sidde tilbage med stumperne.

Tibor Kodra refererede fra sit eget amt - Storstrøms - at man skyder emner, man ikke er enige om, til næste møde. Måske er der så kommet en ny vinkel på tingene. Kan anbefale i øvrigt, at man tog et særskilt møde om, hvordan samarbejdet skal fungere.

Jesper Skov fra gruppen af øjenlæger fandt, at der er et stort behov for at få brudt knækgrænserne. Flere må op på knækgrænseniveau, så sygesikringen kan se behovet for at komme af med dem.

Michael Grønbech-Jensen fra gruppen af psykiatere og neurologer oplevede, at patient-udeblivelse er et stigende problem, og det koster penge for speciallægepraksis. Havde behov for mere information bredt ud i befolkningen om, hvad speciallægepraksis er. Fandt i øvrigt, at den manglende offentlige patientforsikring af patienter behandlet i speciallægepraksis er stærkt utilfredsstillende.

Jørgen Meibom svarede, at patientforsikring er et emne, som tit har været nævnt både over for sygesikringen, folketingspolitikere og sundhedsministeren. Hvis det ikke kommer med på finansloven i denne omgang, må der tages selv-stændige initiativer. Det er ikke rimeligt med den forskelsbehandling af patienter behandlet på sygehus og i speciallægepraksis. Hvis der ikke er enighed i et samarbejdsudvalg, så skal der siges klart nej, og det skal modparten respektere - ingen tvivl er mulig. Udeblivelse er et emne, som også diskuteres på sygehusområdet, og hvis der sker noget der, skal speciallægepraksis med.

Kvalitetssikring

Allan Suhr Olsen, Sønderjyllands Amt, tvivlede på den gode vilje mht. kvalitetssikring i speciallægepraksis, når det fx betød, at man kun ville give det lavest mulige ydelseshonorar for at medvirke til et projekt.

Tibor Kodra manglede en af-grænsning af, hvad kvalitetssikring skal omfatte. Der er dels det faglige, men hvad med alle udenoms-faciliteterne - handicaptoilet, puslebord osv.?

Jørgen Meibom mente, at det er op til speciallægerne at afgrænse, hvad der er brug for at kvalitetssikre - men man skal ikke vente for længe. Der skal først og fremmest defineres klinisk relevante indikatorer, men han var i øvrigt enig med Tibor Kodra i, at der også kan være nogle klinik- og procesmål, som det er relevant at inddrage.

Meibom nævnte, at man fra sygesikringens side har nævnt akkreditering, men det er en meget tidskrævende proces at gå i gang med. Akkreditering ville være et godt signal at sende fra speciallægepraksis, men måske er akkreditering ikke så relevant i praksis som på sygehusene, hvor der undertiden er flere hundrede mennesker, der samvirker om enkeltopgaver. Speciallægepraksis skal med i de dele, der drejer sig om at kvalitetssikre patientforløb på tværs af sektor-grænser.

Lars Bjørn Rasmussen, FAS' Fond, spurgte, om FAPS ville tage initiativ til et sygdomsklassifikationssystem, der ligner ICD-10, evt. et »ICD-10 light«, så man registrerer ens i praksis og på sygehus. Det er uhensigtsmæssigt med forskellige kodesystemer.

Michael Grønbech-Jensen fandt det vigtigt for gennemslagskraften af kvalitetssikring, at man koncentrerer sig om at definere nogle få og enkle mål. Initiativ, klare mål og hastighed er afgørende for, om det bliver en succes.

Jørgen Meibom var enig med Grønbech, og emnet er bl.a. temaet for FAS' efterårskonference. Mht. sygdomsklassifikationssystem er målet at få ens registrering i sygehus og i speciallægepraksis. Hidtil havde det ikke været muligt i alle specialer, men holdningen er ved at ændre sig i Sundhedsstyrelsen.

Vurderinger og speciallægeattester

Niels Wermuth, Vestsjællands Amt, syntes, at der er tale om en god overenskomst. Men det er også nu, hvor den for første gang bliver afprøvet, at banen skal kridtes af. Bl.a. ønskede han afklaret, hvad forskellen er på, at samarbejdsudvalget kan træffe afgørelse (paragraf 7, stk. 1) og at indgå en aftale?

Jørgen Meibom svarede, at en aftale (i henhold til overenskomstens paragraf 3) kræver konsensus, dvs. at baglandene er enige.

Hans Pilgaard Jeremiassen, bestyrelsen og gruppen af kirurger, foreslog, at sekretariatet laver en særlig sektion af FAS' hjemmeside med svar på de hyppigst stillede spørgsmål.

Jannie Beier, gruppen af medicinere, oplevede, at kommuner i stigende grad »henviser« patienter til vurdering hos speciallæge. Jan Ulrich Secher, gruppen af medicinere, kunne bekræfte Jannie Beiers observation. I realiteten prøver man at krybe uden om en speciallægeattest og beder fx om en »status«. Hvad gør man?

Jørgen Meibom kunne ikke se andet, end at man konkret måtte afvise den slags henvendelser og tale med den læge, som havde underskrevet henvisningen, og gøre det klart, at anmodningen ikke var klaret med en kopi af journal. Anmodninger om »status« skulle besvares med en status - ikke en prognose.

Efteruddannelse

Michael Grønbech-Jensen undrede sig over den lave udbetaling til efteruddannelse. Mente, at mange måske glemmer at få pengene pga. administrative procedurer. Tibor Kodra fandt, at administrationen af udbetalingerne fungerede fint - men han medgav, at det krævede grundig instruktion af sekretær for at få det til at køre. Han opfordrede alle til at få deres penge, så deltagelse bliver registreret.

Jørgen Meibom afsluttede debatten om formandens beretning med at love, at FAPS' sekretariat vil informere yderligere om reglerne for udbetaling og den administrative procedure, så der kan ske fuld udnyttelse af midlerne til efteruddannelse og at al efteruddannelse, som faktisk finder sted, bliver registreret.