Udgravningen til et byggeri på Manhattan bød på resterne af et 300 år gammelt udskænkningssted – og nogle interessante opskrifter på »medicin« – herunder en livsforlængende eliksir.
Arkæologerne gjorde store øjne, da de i 2014 blev tilkaldt under udgravningen til et hotelbyggeri på Manhattan i New York. Et toetagers hus med kinesisk restaurant var revet ned, og nu skulle der bygges et højhushotel.
I dag står hotellet færdigt på den hippe gade Bowery i Chinatown på det sydlige Manhattan. På tagbaren kan man nyde en kold øl og en formidabel udsigt.
Faktisk har der været udskænkning på matriklen gennem århundreder. Nede på jordplan, 22 etager nede, kunne man nemlig også få et krus øl, hvis man kom forbi omkring 1860, da her lå en tysk Biergarten. Da gravemaskinerne tog fat, stødte man på hundreder af ældgamle flasker, krus og tallerkner, og snart stødte arkæologerne på et endnu ældre værtshus. Det var resterne af Bull’s Head Tavern, hvor George Washington gjorde holdt med sine mænd i 1783 under uafhængighedskrigen.
Blandt fundene var en del mindre flasker, som havde indeholdt forskellige slags patentmedicin og eliksirer.
I 1800-tallet havde Atlantic Garden jævnligt besøg af politiet, fordi man overtrådte forbuddet mod at servere alkohol om søndagen. Ejeren forsøgte på forskellig vis at omgå forbuddet. Først ved at slå på, at politivedtægten ikke udførligt nævnte pilsnerøl. Den gik ikke. Men da loven tillod udskænkning på hoteller, som solgte mad, lykkedes det værten at fremskaffe en licens til hoteldrift, selv om der strengt taget ikke var hotel, men kun udskænkning. Gradvist flyttede kvarterets tyske indbyggere ud, og kineserne ind. I 1916 lukkede Atlantic Garden. Før hotellet kom til, var her kinesisk restaurant.
Blandt flaskerne med patentmedicin var en lille, grøn flaske, som havde indeholdt »Elixir of Long Life«. Arkæologerne kontaktede kolleger i Tyskland, som havde held til at opstøve den originale opskrift. Den viste sig at indeholde flere ingredienser, som stadig forhandles i helsekostbutikker: Aloë, som er antiinflammatorisk, og ensianrod, som angiveligt hjælper fordøjelsen. Der indgik også kinabark, som indeholder kinin, der har en bitter smag og var en virksom medicin ved malaria. I en af opskrifterne indgik såkaldt kinogummi – en slags plantesaft, som bl.a. kan bruges til garvning, men også virker antibakterielt.
En hovedingrediens var imidlertid alkohol – og det i mængder, som kan have hjulpet »patienten« til en fornemmelse af øget velvære. Ifølge cocktailspecialister indgår flere af ingredienserne i spiritusmærker som Aperol, Angostura og andre »mavebittere« – lige som kinabark er den smagsgivende ingrediens i (gin og) tonic.
Vi bringer her to af opskrifterne – en »livseleiksir« og en bitter. Her er de tilnærmelsesvist »oversat« fra ounce og quart til danske mål. Ingen ved dog, hvordan man anvendte »medicinen«, hvor stærk sprit, der indgik, og hvor meget, man drak ad gangen. Formentlig har den tyske Biergarten brugt kornbrændevin.
Livseliksir for et langt liv:
13 g aloë
2,3 g rabarber
2,3 g ensian
2,3 g hvid gurkemejerod
2,3 g spansk safran
1,1 l vand
4 dl brændevin
Pres saften af aloë’en og sæt den til side. Knus rabarber, ensian, gurkemejen og safranen (brug evt. en blender), og bland dem med aloësaft, vand og brændevin. Lad blandingen stå i tre dage og ryst den jævnligt. Filtrer gennem et osteklæde, og eliksiren er klar til at indtage. NB: Safran er et kraftigt farvestof.
Dr. Hostetter’s Mavebitter
Ensianrod 40 g
Appelsinskal 70 g
Kanel 7 g
Anis 14 g
korianderfrø 14 g
Kardemommefrø: 3,5 g
Hel kinabark 14 g
Kinogummi 7 g
Brændevin 1,3 l
vand 5 l
Sukker 0,5 kg
Stød ensian, appelsinskal, kanel, anis, koriander, kardemomme og kinabark sammen (en blender kan bruges). Bland de knuste ingredienser med kinogummi og alkohol. Lad blandingen stå i en lukket beholder i to uger og ryst den indimellem. Hæld blandingen gennem en fin sigte, tilsæt vand og sukker til væsken, som nu er drikkeklar.
Kan det tænkes, at den spritholdige »medicin« var endnu et kreativt forsøg på at omgå politivedtægtens forbud mod udskænkning om søndagen? Imod den teori taler, at flasken med livseliksir indeholdt mindre end en ounce (som svarer til knap 30 gram).
Der har dog altid været en sammenhæng mellem medicin og vin/alkohol, og det har ikke altid været nemt at skelne. Til tider har de spirituøse miksturer tilmed indeholdt opium, som var en central ingrediens i mange lægemidler. De fleste recepter har hovedsageligt virket takket være placeboeffekten. Og her har det nok hjulpet, at indtagelsen hensatte patienten i en euforisk rus, dæmpede eventuelle smerter og endte med en dyb nattesøvn.
En af de ældste drikke, som både blev tilskrevet universelt helbredende virkning og kunne indtages som et nydelsesmiddel, er hippocras, som fik navn efter lægekunstens stamfader, den græske læge Hippokrates (ca 400 f.v.t.). På dansk kom drikken til at hedde en hybenkradser, selv om der ikke indgik hyben i opskriften.
Hybenkradseren er i familie med sangria, punch og gløgg, som igen er efterkommere af de søde, krydrede vine, folk har drukket siden oldtiden. I middelalderen blev de serveret efter måltidet til at hjælpe fordøjelsen på vej, og de blev hældt på forkomne, frysende mennesker, som trængte til indre varme.
En opskrift på hippocras fra et fransk 1400-tals håndskrift lyder:
»For at lave et lod (en mængdebetegnelse) fin hippocras, tag en unse kanelbark med nogle stykker ingefær og lige så meget galangarod og stød det godt sammen med et pund fin sukker og bland det med et lod af den bedste vin fra Beaune, du kan få, og lad det stå en time eller to. Si det derefter gennem en stofpose flere gange, til det er klart«.
Her en moderne »oversættelse« af opskriften:
1,5 tsk. kanel
1 tsk. ingefærpulver
1,5 tsk. pulveriseret galangarod
100 g flormelis
1 fl rødvin
Bland vinen med sukker og tilsæt krydderierne. (NB: Originalopskriften nævner udtrykkeligt vin fra Beaune, som er hovedbyen i Bourgognedistriktet – ikke en tilbudsvin fra Netto). Bland først sukkeret i vinen og derefter krydderierne. Lad det trække et par timer, inden det filtreres adskillige gange gennem et fugtigt klæde. Sæt flasken i køleskabet et par dage inden du serverer din kølige hybenkradser som en behagelig variant over den evindelige julegløgg. (Om vinteren kan man naturligvis vælge at opvarme drikken, men skal så være opmærksom på, at alkoholen fordamper).
