Skip to main content

Livslang sammenhæng i lægeuddannelsen

Journalist Klaus Larsen, klaxis@journalist.dk

8. maj 2006
2 min.

»Jeg synes, at det er et fint papir, der er lavet - som en begyndelse«, sagde sekretariatschef i (uddannelses) Region Øst, Lise Møller, under Lægemødets debat om Lægeforeningens uddannelsespolitik.

Papiret, som hun roste, er Lægeforeningens første samlede uddannelsespolitik, der i kortfattet og letoverskuelig form dækker lægeuddannelsen fra medicinstudium til speciallæge- og efteruddannelse, og sammentænker dette livslange uddannelsesforløb til en sammenhængende helhed.

»Jeg synes, det er flot, at vi skal sikre uddannelsespladser til alle«, fortsatte Lise Møller. »Jeg så også gerne, hvis det var muligt, at alle frit kunne vælge speciale. Det er desværre ikke muligt, erkendte hun, og opfordrede derfor lægemødets delegerede til at lave PR for deres fag og gøre dem til attraktive specialevalg.

HB-medlem Jørgen Richard Hansen var inde på samme tema i sin fremlæggelse af uddannelsespolitikken, da han fra de forudgående diskussioner fremhævede, at Lægeforeningen skal arbejde for, at ingen presses ind i uddannelser og specialer, som de ikke ønsker:

»Det blev netop foreslået, at specialerne skal finde en PR-strategi for sig selv, gøre sig synlige på en positiv måde i forhold til dem, der enten ikke viser interesse for eller kender det pågældende område, og at man måske i løbet af turnustiden bliver bedre vejledt om valg af speciale«.

Blandt de emner, der var blevet vendt i gruppediskussionerne, var også efteruddannelsen. Her bekræftedes, at Lægeforeningens politik fortsat er en afstandtagen fra industriens finansiering:

»Efteruddannelsen skal ikke betales af de syge men af de raske, blev det sagt, og det er en meget god måde at sige på, at det er et samfundsanliggende at etablere midler til lægers efteruddannelse. Dvs. at det er arbejdsgiverne i sygehusvæsenet og sygesikringen i forhold til de praktiserende læger, som skal generere midlerne«.

Jørgen Richard Hansen tolkede indlæggene og forslagene til yderligere forbedringer, både fra grupperne og fra afslutningsdebatten, som en tilslutning til uddannelsespolitikken. Det blev der klappet ad, og Lægeforeningen havde dermed fået en sammenhængende uddannelsespolitik.