Det skal være nemmere at tage autorisationen fra en læge eller anden sundhedsperson, der udsætter patienterne for fare. Lægeforeningen : OK, men pas på retssikkerheden.
Sundhedsminister Sophie Løhde (V) bebuder en lovpakke, der skal gøre det langt nemmere for Styrelsen for Patientsikkerhed at gribe hurtigt ind over for læger og andre autoriserede sundhedspersoner, der fejlbehandler, ukritisk udskriver afhængighedsskabende medicin eller på anden måde udgør en risiko for patienterne.
I dag skal der være begrundet mistanke om, at vedkommende er til ”overhængende fare” for patientsikkerheden. I den ”tilsynspakke”, som ministeren vil fremsætte i løbet af foråret, strammes farekriteriet, så der kun skal være begrundet mistanke om, at vedkommende er til ”fare” for patientsikkerheden.
Tilsvarende vil sundhedspersoner kunne få indskrænket deres virksomhed, hvis de er til ”fare” for patienterne på grund af manglende egnethed. I dag sker der kun virksomhedsindskrænkning ved ”alvorlig” fare eller ”gentagen kritisabel” faglig virksomhed.
”Vi har desværre set for mange sager, hvor blandt andre læger gentagne gange har udsat patienter for fare, uden at sundhedsmyndighederne har kunnet gribe ind eller har grebet alt for sent ind”, siger sundhedsminister Sophie Løhde (V) i en pressemeddelelse.
”Det skal vi have ændret på, og derfor fremsætter jeg en samlet lovpakke, som giver Styrelsen for Patientsikkerhed bedre muligheder for hurtigere at stoppe farlige sundhedspersoner”.
Af ministerens pressemeddelelse fremgår det, at der skal være mulighed for at udstede et ”straksforbud” mod, at f.eks., en læge arbejder ”helt eller delvist”, mens Styrelsen for Patientsikkerhed behandler deres tilsynssag om midlertidig inddragelse eller indskrænkning af autorisationen.
Andreas Rudkjøbing er helt på linje med ministerens ønske om, at det skal være muligt at gribe hurtigt og effektivt ind.
”Men man skal passe på, at retssikkerheden ikke ryger over bord. Og det er en nærliggende risiko, når ministeren for eksempel foreslår, at en dansk autorisation automatisk også inddrages, hvis vedkommendes autorisation fratages i udlandet”, siger Andreas Rudkjøbing.
”Reglerne er ikke ens fra land til land, og det betyder, at en læge i nogle tilfælde midlertidig kan blive frataget muligheden for at arbejde i Danmark, selv om han ikke har overtrådt de regler, som gælder i Danmark”, siger Andreas Rudkjøbing.
I øvrigt mener han, at ”strammerpakken”, som han betegner det, ignorerer de to største svagheder i det hidtidige system:
”For eksempel kunne samarbejdet mellem de nordiske myndigheder fungere langt bedre. Jeg mener, at man inden for de eksisterende aftaler kunne arbejde hurtigt og effektivt sammen, så man undgår den slags sager”.
Den anden store svaghed er i lægeformandens optik er ressourcespørgsmålet:
”Vi ved jo, at Sundhedsstyrelsen har haft kilometerlange ventetider i sagsbehandlingen. Når man nu vil sænke barren, må man antage, at der kommer endnu flere sager. Og når man samtidig vil udvikle i retning af et risikobaseret tilsyn – hvad vi er varme tilhængere af – skal det ske inden for en ramme, som aldrig har været mindre”, siger Andreas Rudkjøbing.
Som en del af tilsynspakken har Sophie Løhde inviteret Folketingets partier til forhandlinger om en mulig omlægning til et risikobaseret tilsyn. Det første forhandlingsmøde finder sted i morgen, torsdag.
Denne del af pakken bakker Lægeforeningen uforbeholdent op om, for det indebærer, at kræfterne bruges der, hvor risikoen er størst, siger Andreas Rudkjøbing:
”Vi har flere gange efterspurgt en prioritering af kræfterne i tilsynet. Det har været flere sager, hvor man har undret sig over, at sundhedsmyndighederne ikke har grebet ind tidligere”, siger Andreas Rudkjøbing.
Det ventes, at den samlede lovpakke bliver fremsat i Folketinget i april 2016, og at de nye regler vil træde i kraft 1. juli 2016.
Læs ministeriets pressemeddelelse (link)
Læger advarer mod at glemme retssikkerhed i sundhedsministerens ”strammerpakke” (link)
- - - - - -
• Autorisationsfratagelse ved rettighedsfrakendelse i udlandet
En sundhedspersons danske autorisation vil automatisk blive inddraget, hvis vedkommendes udenlandske autorisation fratages i udlandet.
• Stramning af kriteriet for, hvornår sundhedspersoner er til fare for patienterne
Styrelsen for Patientsikkerhed kan fremover fratage en sundhedspersons autorisation, hvis der er begrundet mistanke om, at vedkommende er til 'fare' for patientsikkerheden på grund af grove fejl. Efter de nuværende regler skal sundhedspersonen være til 'overhængende fare'.
Sundhedspersoner vil tilsvarende kunne få indskrænket deres virksomhed, hvis de er til 'fare' for patienterne på grund af manglende egnethed. I dag sker der kun virksomhedsindskrænkning ved 'alvorlig' eller 'gentagen kritisabel' faglig virksomhed.
• Suspendering af autorisationer
Som en ny sanktionsmulighed får Styrelsen for Patientsikkerhed mulighed for at suspendere en sundhedspersons autorisation, hvis vedkommende oplyser, at han eller hun vil ophøre eller er ophørt med at arbejde som sundhedsperson i Danmark på grund af sygdom, udrejse, pension e.l., og der er behov for, at styrelsen bliver underrettet, hvis sundhedspersonen måtte ønske at genoptage sin faglige virksomhed senere.
• Straks-forbud mod at arbejde som sundhedsperson under oplysning af sag
Styrelsen for Patientsikkerhed kan give en sundhedsperson forbud mod helt eller delvist at udøve sin virksomhed, mens styrelsen oplyser en sag om midlertidig fratagelse af autorisation eller virksomhedsindskrænkning. Forbuddet kan udstedes i de tilfælde, hvor der er begrundet mistanke om fare for patientsikkerheden.
• Autorisationsfratagelse og virksomhedsindskrænkning i egnethedssager
Faglige sager – dvs. sager, hvor sundhedspersoner har fejlbehandlet patienter – ligestilles med egnethedssager. Dermed kan en autorisation indskrænkes eller fratages i egnethedssager, hvor sundhedspersonen ikke medvirker til at oplyse en tilsynssag.
Hvis en sundhedsperson, der for eksempel mistænkes for at have et alkohol- eller medicinmisbrug, ikke vil afgive en urinprøve, kan autorisationen indskrænkes. Det samme skal gælde, hvis sundhedspersonen pga. helbredsproblemer ikke er i stand til at varetage sit job.
• Omlægning til mere risikobaseret tilsyn
Tilsynet med behandlingssteder bliver mere risikobaseret. Det betyder, at de frekvensbaserede tilsyn med f.eks. plejehjem og kosmetiske behandlingssteder i en vis grad erstattes af tilsyn, der koncentrerer sig om de steder, hvor der erfaringsmæssigt er større risiko for fejl og mangler.
• Udveksling af oplysninger om lægers medicinudskrivninger på tværs af myndigheder
Fremover vil Styrelsen for Patientsikkerhed, der fører tilsyn med læger og andre autoriserede sundhedspersoner, kunne få udleveret oplysninger om medicinudskrivninger fra Lægemiddelstatistikregistret ved særkørsler. Derved får styrelsen bedre indblik i, hvilken medicin en navngiven læge har udskrevet.
