Lønforhandling kaldt »usmagelig pengeafpresning«

»Jeg er med på, at en ekstra indsats skal belønnes. Men hvis nogle af de krav fra lægeside, jeg har hørt, er blot nogenlunde rigtige, er der tale om usmagelig pengeafpresning, som man burde holde sig for god til«, tordnede indenrigs- og sundhedsministeren i sin tale fredag ved Lægemødet i Herning. Ministeren refererede til den igangværende lønforhandling i Århus Amt, hvor lægekredsforeningen henholder sig til, at læger mindst kan få 1.500 kroner i timen ved arbejde på sygehuse uden for amtet.

»De ekstra 1,5 milliarder kroner, regeringen har sat af, skal omsættes til patientbehandling. Ikke til lønfest, som jeg blandt andet hører ønsker fra læger i Århus og sygeplejersker i Glostrup«, mente ministeren.

Jesper Poulsen mente, at »pengeafpresning« var et stærkt ord at bruge om en igangværende lønforhandling, hvor der ikke er opnået forhandlingsresultat.

»I en situation som denne har man et valg: Skal man nedbringe ventelister ved at sætte en ekstra bakke boller i ovnen eller bygge et helt nyt bageri. Jeg tror på det første, men når et projekt som regeringens presses hurtigt igennem, kan man ikke forvente, at forhandling går meget hurtigt overalt.

Vi har et forhandlingssystem, som hidtil har kunnet løse den slags problemer, og jeg læste i morges i avisen, at forhandlingerne i stort set alle amter er gået godt. Jeg læste også, at sprogbrugen i netop Århus har været skarp. Men aftaler skal indgås til begge parters tilfredshed. Hvis det ikke kan lade sige gøre, må man lade være med at indgå dem«, pointerede Jesper Poulsen.

Med de bemærkninger levede Lægeforeningens formand op til et andet - eller måske snarere supplerende - krav fra Lars Løkke Rasmussen - om at læger og Lægeforeningen i Danmark i højere grad påtager sig rollen som Klods Hans i den offentlige debat - snarere end rollen som storebror.

»I er gode til at debattere på et højt abstraktionsniveau om funktionsbærende enheder og ændret befolkningsunderlag, men det kniber, når debatten bliver konkret i det enkelte amt. For eksempel når man skal tale strukturændringer. I de situationer kan det føles lidt ensomt og koldt at sidde som amtsborgmester«, sagde ministeren - tydeligt med basis i egne erfaringer.

»Vi skal være os bevidste om, at en relativt større del af samfundskagen skal skæres ud til sundhedsformål i den kommende tid, og at der vil være ekstremt stor fokus på forandringsprocesser«, fortsatte ministeren. »Det kræver en demokratisk debat, hvor de mennesker, som ligger inde med faglig viden og faglige holdninger, deltager. Også selv om det måske ikke er populært nu og her«.

Jesper Poulsen replicerede, at Lægeforeningen var parat til at påtage sig ansvaret for at føre ord ud i handling, og at foreningen da også efter hans opfattelse havde bakket op bag fornuftige løsninger på problemerne omkring nedbringelse af ventelisterne.

Sundhedsministerens indlæg var naturligvis præget af regeringens overordnede mål på sundhedsområdet: Patienternes valgfrihed skal øges, kvaliteten skal fortsat udvikles. Ventetiderne skal nedbringes, der skal være bedre balance mellem behov og kapacitet og optimal ressourceudnyttelse. Mindre rammestyring og dermed tættere sammenhæng mellem aktivitet og finansiering - inklusive incitamenter for de produktionsansvarlige er centrale i den proces: »Pengene skal ud til de afdelinger og enheder, der præsterer arbejdet«, fastslog ministeren.

Afdelingerne skal måles på ensartede betingelser, og ministeren priste udviklingen af kvalitetsdeklarationer. De ville også føre andet godt med sig:

»Sundhedsvæsenet skal blive bedre til at demonstrere - både over for sig selv og over for omverdenen - at der udføres et godt og kvalificeret arbejde. Det er min helt generelle holdning, at det danske sundhedsvæsen langt hen ad vejen fungerer godt. Der er bare for få, der ved det«, mente ministeren.

Lars Løkke Rasmussen talte varmt for akkrediteringsprocessen og pointerede, at det er »meget vigtigt, at alle går konstruktivt ind i arbejdet«.

Jesper Poulsen erklærede sig enig i, at akkreditering var et meget værdifuldt redskab men understregede samtidig, at Lægeforeningen har ønsket at sikre, at de rigtige elementer vægtes.

»Kvaliteten i kerneydelsen er det vigtigste. Den skal beskrives og gøres til genstand for forbrugeroplysning. Sker det, vil vi naturligvis bakke helhjertet op«.

Sundhedsministeren lovede i øvrigt, at regeringen vil tænke klage- og erstatningsområdet sammen med kvalitetssikringen, og at regeringen vil sætte handling - og penge - bag en reform af området, men først når ventelisterne er bragt ned. Her glædede ministeren sig over, at en række »barrierer for borgernes frie valg« er ved at blive fjernet, ikke kun på sygehus - men også inden for praksisområdet.