Løkkes tænkeboks

Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen har bebudet, at regeringen vil bruge sommeren til at gå i tænkeboks om de mange forslag til en kvalitetsreform. Han næv-ner specifikt, at et nyt patientklagesystem med en patientom-budsmand er kommet for at blive, men ikke er færdigt i alle detaljer. Derfor vil vi gerne give ministeren et par små staldtips, som han kan tage med i sine intellektuelle øvelser i hængekøjen de kommende sommerdage. Det gælder klagesystem, det gælder sygehusplan, og så noget om begrebet nærhed.

Det er næppe nogen hemmelighed, at Lægeforeningen tilslutter sig de overordnede principper i det forslag til et nyt klagesystem, eller måske nærmere en rettighedsreform, som regeringen har lagt frem. Den indeholder de tre elementer, der skaber sammenhæng: en patientrettighedspakke, et nyt klagesystem, hvor rettighederne kan afprøves, og endelig rammerne for, at der sker læring af uheldige forløb i alle led. Første tip til hængekøjen er at vise noget mere mod. Rettighedspakken bærer meget præg af genbrug, f.eks. én fast kontaktperson ved indlæggelse, frit sygehusvalg og ret til en plan for genoptræning. Lav nu en pakke, der batter noget. Patienterne skal også have ret til en behandlingsplan og til en tidssvarende behandling af høj kvalitet, defineret efter best practice.

Dernæst behovet for nærhed. Et nyt klagesystem skal efter regeringens forslag baseres på princippet om én indgang for klager. Som det foreligger nu, skal det være døren til en statslig patientombudsmand i hver af de fem regioner. Vores tip er, at det kommende klagesystem suppleres med et nærhedsprincip. En klage over et uheldigt forløb skal først behandles der, hvor forløbet har fundet sted og afklares på behandlingsstedet. Helst direkte mellem behandler og patient. Det er kun de sager, der ikke kan forliges, der går videre til ombudsmanden.

Det er de færreste, der ønsker at give sig i lag med et stort klagesystem, hvis de har været ude for et uheld eller et uheldigt forløb. De ønsker en forklaring eller en undskyldning fra dem, der har stået for behandlingen, og så har langt de fleste det grundlæggende ønske, at det ikke gentager sig for andre. Som vi ser det, vil en klagebehandling så nær behandlingsstedet som muligt, kombineret med muligheden for at gå videre til en uafhængig ombudsmand, være noget nær det optimale.

Derimod er det misbrug af nærhedsprincippet, når visse politikere nu siger nærhed frem for kvalitet om fremtidens sygehuse. En gruppe kloge overlæger sagde for nylig til Jyllands Posten, at små sygehuse er livsfarlig romantik. Derfor er det godt, at regeringen i sit oplæg til kvalitetsreformen holder fast i de grundlæggende principper for fremtidens sundhedsvæsen, der er basis for Sundhedsstyrelsens anbefalinger på akutområdet. Det gælder musketéreden om fremtidens specialeplanlægning og samlingen af specialer på færre enheder, og det gælder en reorganisering af akutområdet, hvor almen praksis skal spille en central rolle. Det gælder endelig styrkelse af det mobile beredskab med bl.a. lægeambulancer og helikoptere.

Brug sommeren til at overveje, hvordan regioner, der fastholder små sygehuse, døgnåbne, uvisiterede skadestuer og lappeløsninger på gamle nedslidte hospitalsbygninger, kan overbevises om, at de ikke har løst den opgave, som de er sat til. God sommer til alle.