Løntillæg - eller penge til uddannelse?

Penge eller uddannelse. FOTO: ISTOCK

Forhandlinger om lokal løn går ikke altid efter bogen. Mange steder har de yngre læger svært ved at få præcise oplysninger om, hvor mange penge, der egentlig er at forhandle om, og i mange tilfælde går man fra forhandlingsbordene med en fornemmelse af, at man har fået mindre, end der faktisk var afsat penge til.

Det var dog ikke baggrunden for, at Yngre Læger i Region Nordjylland for nylig indgik en aftale om, at en del af midlerne til decentral løn i 2007 skulle tilfalde en uddannelseskonto for regionens afdelingslæger, så de nu hver kan disponere over et årligt beløb, der svarer til 22.000 kroner. Penge, som skal anvendes i forbindelse med efter- og videreuddannelse.

Aftalen trådte i kraft ved nytår 2008 og koster de yngre læger to millioner kroner af årets forhandlingsmidler.

Hellere uddan nelse end topskat

Da der sidst skulle forhandles decentral løn i regionen, var det længe siden, afdelingslægerne havde fået. Nu måtte det være deres tur - men afdelingslægerne var ikke specielt interesserede i et løntillæg, hvoraf det meste ville blive konfiskeret i form af topskat, forklarer Helle Pilgaard, som er formand for de yngre læger i regionen.

Problemet her var ikke, at modparten gemte pengene af vejen:

»Pengene var på bordet som en del af udmøntningsgarantien«, siger Helle Pilgaard. »Vi skulle bare finde ud af fordelingen. Afdelingslægerne foreslog selv, at de gerne ville have en uddannelseskonto som den, overlægerne har«.

Da de yngre læger præsenterede regionen for en model, hvor de af egne lønmidler ville finansiere to tredjedele af uddannelseskontoen, tøvede regionens forhandlere faktisk i første omgang. I stedet tilbød de, at afdelingslægerne kunne få et løntillæg på 12.000 kroner om året.

»Men hvor meget er der tilbage af det, når man først har betalt topskat«, siger Helle Pilgaard.

»Nu fik vi i stedet en aftale igennem, hvor afdelingslægerne rent faktisk får de 22.000 kroner, som de suverænt bestemmer over til uddannelsesbrug«.

- Nu skal I så selv betale to tredje-dele af uddannelseskontoen. Fik afdelingslægerne ingen videre- og efteruddannelse før?

»Nej, det gjorde de faktisk ikke. De havde meget svært ved at få finansieret deres efteruddannelse og skulle kæmpe med alle mulige andre om de kursusbudgetter, der var i afdelingerne. Derfor var det svært for dem at komme af sted. Nu kan afdelingslægerne selv bestemme«.

- Man kunne jo indvende, at det ikke er lægens eget ansvar at finansiere efter- og videreuddannelse?

»Ja. Og den indvending har vi bestemt også hørt - og tænkt over, at det ikke burde være sådan. Selvfølgelig er det regionens ansvar - på sigt - at sørge for videre- og efteruddannelse. Men vi har samtidig set på, hvad folk heroppe ville blive glade for.

Og alle er langt mere tilfredse med, at de nu har 22.000 kroner om året til uddannelsesformål«.

Helle Pilgaard forestiller sig, at de yngre læger vil bringe aftalen op, hver gang, der fremover skal forhandles decentral løn med Region Nordjylland.

Det er da mit mål, at Regionen efterhånden skal overtage en stigende del af finansieringen, i takt med at de finder ud af, at det er en god model. For de vil jo også kunne bruge det rekrutteringsmæssigt, at regionen har penge til at efteruddanne sig for«, siger Helle Pilgaard.

YL: Godt for dem

De nordjyske afdelingslæger er altså tilfredse: Nu kan de endelig komme på de kurser, de har brug for, og så kan man alle vel kun være tilfredse? Stine Sloth, som er formand for Yngre Lægers Overenskomst- og Aftaleudvalg, OAU, siger diplomatisk:

»Forhandlingsresultatet er godt for dem« og lægger et næsten uhørligt eftertryk på dem.

»Som jeg forstår det, mener de, at de får mere ud af deres penge ved at lave en uddannelseskonto, end de kunne have forhandlet hjem på andre måder«.

- Du lyder alligevel lidt forbeholden?

»Man kan jo altid diskutere, om man hellere skulle have pengene til andre ting end lige præcis uddannelse. Jeg synes, vores videreuddannelse er en arbejdsgiverforpligtelse, som vi ikke skal betale med vores egne lokalløn-kroner. Der ligger helt sikkert en interessant diskussion«.

Stine Sloth vil dog ikke sætte sig til dommer over, hvor vidt den nordjyske uddannelseskonto er en god eller en dårlig idé. Den vurdering overlader hun til de lokale forhandlere.

Derimod vil hun gerne have en diskussion om, hvorvidt det nu også er den bedste måde at anvende de lokale lønkroner på.

- Du vil ikke direkte fraråde at indgå den slags aftaler?

»Hvis man lokalt mener, at det er den bedste måde at få fat i pengene på, kan jeg ikke klandre nogen. For alternativet er, at de ikke får nogen«, siger Stine Sloth, som netop i disse uger er optaget af de centrale overenskomstforhandlinger..

- Tager i det problem op ved de centrale forhandlinger - at der nogle steder er problemer med at få udmøntet den lokale løn?

»Lige nu sidder vi ved overenskomstbordene og taler rigtig meget om lokal løn. Vi taler om, at det kan være svært for yngre læger at være sikre på, at de får den andel, som vi har aftalt centralt som forlodsfinansiering. For det er jo penge, som er flyttet fra de centrale forhandlinger og ud til de enkelte regioner og arbejdssteder. Og mange steder er de yngre læger meget i tvivl om, at der er lige så mange penge at forhandle om, som der burde være«.

»I vores centrale forhandlinger indgår derfor et ønske fra Yngre Læger om en mere detaljeret statistik, så man kan få klarhed over dette spørgsmål«.