Lortet virker

The gut-brain axis er det helt store buzz-ord i disse år. Nemlig det tovejs-kommunikationsnetværk, vi har mellem vores mave-tarmkanal og centralnervesystemet, som ser ud til at påvirke alt fra sult, mæthed og cravings til mental og følelsesmæssig sundhed.

Dertil kommer alle dem med en udfordret tarmfunktion og dem, der lider af livstruende tarmlidelser med infektion.

Tarmen er alle steder. Og var også til torsdagens fælleskursus ’Tarmmikrobiomet – fra et organ i bevægelse’.

Her var det klinisk professor i gastroenterologi og overlæge Christian Lodberg Hvas’ rolle at danne et overblik over et forskningsområde i rivende udvikling: Hvilke data foreligger egentlig?

Et T på KRAM

Som en af verdens førende eksperter i fæcestransplantation (FMT) kunne professoren fortælle, at 90 procent af patienter med tilbagevendende, resistente og potentielt livstruende infektioner med clostridioides difficile nu kan reddes og helbredes.

»Med lort fra raske i en syg tarm«, som professoren bramfrit udtrykte det.

Det sidste er især relevant for de mange danskere, som ikke er syge, men ’bare’ har et svært liv med deres tarm?

»Det er noget, der hjemsøger de fleste af os«, slog Christian Lodberg Hvas fast.

Derfor er tarm også noget, der fylder i almen praksis.

»Det kan være, vi skal have et T på KRAM-faktorerne«, lød hans bud derfor.

Men er der lige så god evidens for, at kosten og probiotika gør en forskel for helbredet, som der er for rygestop, motion og mindre alkohol?

»Det handler om det, du spiser. Så langt er vi alle med. Man kan vi påvirke tarmmikrobiomet gennem kosten og tarmbakterier, vi køber på apoteket?«, spurgte han, mens salen så på ham for svar.

Der er håb

Svaret er i hvert fald ikke FMT, understregede han. Man kan ikke lave om på folkesundheden ved at transplantere fæces, for det virker ikke på en veletableret tarm. Heller ikke ’købte’ bakterier – probiotika - hjælper det store.

»Effekten er lille, forbigående og næppe pengene værd«, sagde han og ville ikke selv sende patienter med antibiotikarecept hjem med et råd om også at købe mælkesyrebakterier.

De gode bakterier SKAL komme gennem kosten. De primære knapper er grøntsager og fibre, og den helt store knap er fiberholdige grøntsager, understregede han. Og synderne?

»Hvis jeg skulle sætte mine penge på noget, er det for få grøntsager og for meget ultraforarbejdet mad. Fødevarer af dårlig kvalitet«, lød svaret, som især materialiserer sig i USA’s befolkning, som kollektivt er i gang med at miste deres sunde tarmbakterier.

»Kan vi med kosten restaurere den ødelagte tarm? Ja, i nogen grad kan vi genetablere de tabte mikrober. Der er håb«, lød det gode budskab.

Autisme og tarm er uafklaret

Men hvad så med tarm-hjerne-aksen, som alle taler om i disse år? Kursets deltagere var meget interesserede i sammenhængen mellem tarm og mental sundhed. Her fortalte Christian Lodberg Hvas, at der er fuld gang i forskning i tarm og ADHD, autisme, anoreksi, Parkinsons og demens. Der er tæt korrelation mellem forstyrret tarmmikrobiom og især ungdomspsykiatriske lidelser, men betyder det, at man kan lave om på det med FMT eller kostændringer?

»Det er der ingen, der ved. Vi ved ikke, om det er body first-, gut first- eller brain first-sygdomme«, sagde han og understregede det notorisk svære i at måle ændringer i kognitive funktioner på kort sigt. Det kræver meget store studier.

Bankboks i Schweiz

Til sidst fortalte han om enklaver i USA, der modsat resten af befolkningen, stadig har et robust kollektivt tarmmikrobiom. Nemlig Amish-folket, der er kendt for deres enkle livsstil uden moderne teknologi. Mikrobiomet elsker blandt andet husdyr og søskendeflokke.

Han fortalte i den sammenhæng også om, at man i Schweiz er i gang med at bygge ’The Microbiota Vault’ - en backup biobank - for at beskytte verdens ’lost microbes’.

»Simpelthen for at sikre, at vi ikke mister dem som menneskehed«, sagde Christian Lodberg Hvas.

Og apropos USA havde tarmprofessoren en stikpille med. For det bedste bevis på, at tarm-hjerne-aksen findes – altså at vores mikrobiom påvirker, hvordan vi tænker - er, at amerikanerne har genvalgt deres nuværende præsident.

»Vi deler tarmmikrobiom og politiske holdninger med dem, vi spiser aftensmad med«, sagde han til salens morskab.