Lov om patientsikkerhed blev en succes

Lov om patientsikkerhed har været i kraft siden januar 2004. Efter planen skal der nu iværksættes en evaluering. Hvad har vi lært om rapporteringssystemer og om patientsikkerhed? Dette nummer af Ugeskrift for Læger rummer eksempler på viden om patientsikkerhed. Baseret på vores nationale og andres internationale erfaringer er det nu muligt at skitsere en strategi for regionernes videre arbejde med at forbedre patientsikkerheden. Loven har gjort arbejdet lettere, idet den har bidraget til en kulturændring. Det var et usædvanlig klart signal, da et enigt folketing besluttede at satse på læring i forbindelse med utilsigtede hændelser og samtidig præcisere, at læring er vigtigere end sanktioner.

Institute of Medicines rapport »To err is human« [1] fra 1999 fastslog, at skulle patientsikkerheden forbedres, måtte der ske en kulturændring i sundhedsvæsnet. Siden har mange diskuteret, hvordan man ændrer kulturen. En ting ved vi: Kultur udvikler sig i en kontekst, og i den forbindelse er loven en god og fremmende kontekst. Man kan ikke udvikle en kultur præget af åbenhed og læring, hvis man samtidig fokuserer på skyld og straf.

Hvis evalueringen af lov om patientsikkerhed fører til en lovrevision, skal lovens dækningsområde udvides til også at omfatte primærsektoren. Ikke mindst fordi vi har lært, at utilsigtede hændelser ikke respekterer sektorgrænser. Måske har de endda en særlig forkærlighed for de revner, der opstår på steder, hvor sundhedsvæsnet burde hænge sammen som et hele, men hvor patienterne oplever diskontinuitet. To arbejdsgrupper, en nedsat af Praktiserende Lægers Organisation og en nedsat af Dansk Selskab for Patientsikkerhed, har i foråret 2006 arbejdet med en række anbefalinger til, hvordan lovens område kan udvides til at omfatte primærsektoren. De er blevet enige om anbefalingerne, som også støttes af selskabets bestyrelse [2].

Ofte kender patienterne til de utilsigtede hændelser og besidder dermed en viden, der ikke er nogen grund til at afskære sig fra. En lovrevision bør give dem mulighed for at rapportere. Også denne anbefaling kommer fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed [3]. Nogen har været bekymrede for patienternes mulighed for at rapportere. I lyset af, at Sundhedsstyrelsen i 2005 var ved at segne under byrden af 12.000 rapporter, er det da også indlysende, at systemet skal oprustes betydeligt, for at rapporterne skal kunne gøre nytte. Samtidig anbefaler selskabet, at det i loven sikres, at patienterne ikke får mulighed for aktindsigt i den videre behandling af deres rapportering. Det er ikke meningen, at en rapportering skal kunne bruges til at indsamle materiale til en klagesag.

I England har sundhedsministeren nedsat et National Patient Safety Agency (NPSA). Agenturet varetager på mange måder de samme opgaver som Dansk Selskab for Patientsikkerhed gør. Det formidler viden om patientsikkerhed og leverer anbefalinger. I 2004 udgav agenturet »Syv trin frem mod bedre patientsikkerhed« [4]: Trin 1) opbyg en sikkerhedskultur. Skab en kultur, der er åben og transparent, trin 2) skab et klart og utvetydigt fokus på patientsikkerhed, trin 3) integrer aktiviteter vedrørende risikostyring. Sørg for at udvikle systemer og processer, der kan håndtere risici, og registrer og identificer situationer, hvor det kan gå galt, trin 4) styrk rapporteringen. Skab gode rammer for rapportering af utilsigtede hændelser, trin 5) skab dialog med og involver patienter og offentligheden. Lyt til patienterne og skab rammer for en åben dialog, trin 6) uddrag læring og del viden om patientsikkerhed. Understøt kerneårsagsanalyser og andre analyser af utilsigtede hændelser og identificerede risici og trin 7) implementer løsninger, der forebygger skade.

Det er også en god plan for det danske sundhedsvæsen. I modsætning til de tidligere omtalte anbefalinger fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed, der er rettet mod sundhedsvæs-net som et hele, er disse engelske anbefalinger rettet mod hver enkelt enhed i sundhedsvæsnet. Hver afdeling, hvert et sygehus og hver en praksis vil være godt på vej mod øget patientsikkerhed, hvis de nøje overvejer, hvordan de træder dansen med de syv engelske trin. Og for lige at undgå misforståelser: Det er ikke dyrt at forbedre patientsikkerheden. Det er dyrt at lade være. Alastair Gray anslår i en rapport til NPSA i november 2003 [5], at de 900.000 patienter, der i England årligt rammes af utilsigtede hændelser, koster 1 mia. £ alene i omkostninger til forlænget indlæggelse. Groft ekstrapoleret svarer dette i Danmark til ca. 1 mia. kr. årligt. Hertil kommer udgifter til erstatninger, mistet arbejdsevne m.m. Jeg er sikker på, at der i det danske sygehusvæsen er forståelse for, at man ikke skal spare på sikkerheden.

Korrespondance: Jesper A. Poulsen , Anæstesi- og intensivafdeling I, Amtssygehuset i Gentofte, DK-2900 Hellerup. E-mail: jespou01@gentoftehosp.kbhamt.dk.

Interessekonflikter: Ingen angivet