Lovforslag skal gøre det nemmere at få adgang til data

Denne artikel er blevet opdateret med svar fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet mandag kl. 14.24. Se deres skriftlige svar nederst i faktaboksen.

»Danskerne har med rette en forventning til, at de erfaringer, der høstes af en patients sygdomsforløb, også bliver brugt til at forbedre behandlingsforløbet for den næste patient. Det potentiale er der, fordi de danske sundhedsdata er en guldgrube af kollektiv viden. Men for at forskerne også kan høste den viden, kræver det i dag alt for mange administrative krumspring og ørkenvandringer frem og tilbage mellem forskellige myndigheder«.

Det var ordene fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), da Folketinget 25. april førstebehandlede et lovforslag, som blandt andet etablerer »Ét kontaktpunkt« for sekundær anvendelse af sundhedsdata. Således at forskere fremover kun skal henvende sig ét sted, når de vil have adgang til data, som måske ligger spredt i forskellige registre og databaser hos flere forskellige myndigheder.

Et tiltag, man i Lægeforeningen hilser meget velkomment.

»Fra den forskende del så er der i hvert fald stort behov for det her. Vi ved, at der er nogle forskere, som bruger utrolig lang tid på at få godkendelser og få de data, de skal bruge, ud. Også nogle gange i en sådan grad, at de er nødt til at afstå fra forskningssamarbejder eller nedlægge nogle af de projekter, de egentlig havde påtænkt, fordi det er for omstændeligt og for langsomt. Så jeg håber, at det gør det nemmere for forskere at lave forskning på tværs af dataejere som f.eks. den samme patientpopulation på forskellige hospitaler i forskellige regioner. For data er grundlaget for forskning, som kan føre til bedre patientbehandling i fremtiden«, siger Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen.

Skal det lykkes, kræver det dog ifølge Camilla Rathcke – hvilket også er et af de elementer, Lægeforeningen gjorde opmærksom på i deres høringssvar – at der sker en overdragelse af beslutningskompetence til »Ét kontaktpunkt«.

»Her kan vi godt have en bekymring for, om én indgang så også betyder, at der på den anden side af døren rent faktisk også kun sidder et sæt jurister og fortolker den ansøgning, man har indsendt. For en af de udfordringer, vi har haft i hvert fald tidligere, er, at jurister i de forskellige regioner har tolket lidt forskelligt på reglerne, hvilket nogle gange har gjort det vanskeligt at få ensartet data ud fra de enkelte regioner til f.eks. forskning på tværs af landets hospitaler«, siger Camilla Rathcke.

»Så det er her, at det store løft skal komme. At der med én indgang også sker en overdragelse af juridisk stilling til, hvordan de her ansøgninger behandles, så det betyder, at når man ansøger til et givet projekt, der skal bruge data mange steder fra, at der så kun er én sagsbehandling af den samlede ansøgning«, siger Camilla Rathcke.

Sørg for at undgå flaskehals

Også hos en af de forskere, som i høj grad har brugt og bruger sundhedsdata i sin forskning, er der positive toner om lovforslaget. Henrik Toft Sørensen er klinisk lærestolsprofessor og overlæge på Institut for Klinisk Medicin, Klinisk Epidemiologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital. Derudover tidligere mangeårig formand for Det Koordinerende Organ for Registerforskning (KOR).

»Det lyder jo besnærende, at forskere kun skal henvende sig ét sted og få den tilstrækkelige vejledning om data, og det er klart et fremskridt, at man kun skal henvende sig ét sted for at få data fra f.eks. patientjournaler fra forskellige regioner. Her har den betydelige variation i den juridiske fortolkning mellem regionerne taget lang tid og kostet mange penge«, siger Henrik Toft Sørensen, der dog understreger, at det er helt afgørende, at man ud over en juridisk ensretning også sikrer sig en stabil kapacitet til sagsbehandling og levering af data.

»I forhold til Sundhedsdatastyrelsen har der jo i perioder været meget lange ventetider. Og det koster betydelige mængder af penge for universiteter, hospitaler og stipendiater, at man skal sidde og vente på data måned efter måned. Jeg har kendskab til projekter, som har været forsinket i årevis. Også af mine egne. Derfor skal man være meget opmærksom på, at man med én indgang ikke laver flaskehals og sikrer, at man har kapacitet og kompetencer til at håndtere de projekter, der kommer. Da jeg sad som KOR-formand, var en af de store udfordringer i forhold til Sundhedsdatastyrelsen, at det var svært at fastholde staben, og dér med den store udskiftning skete der et utrolig stort tab af viden og kompetencer«.

Pas på borgernes tillid

Som et yderligere element af lovforslaget vil man sikre klar hjemmel til, at sundhedsdata kan blive videreanvendt til at styrke beslutningsstøtten i patientbehandlingen, kliniske forsøg og udvikling af nye innovative løsninger, herunder ved brugen af kunstig intelligens.

Også det ser man fra Lægeforeningen positivt på. Men man mener dog, at »de foreslåede ændringer er meget vidtgående, og at der bør ske en klar afgrænsning af de tilladte formål, og hvilke aktører der får adgang til at behandle data«, som det hedder i Lægeforeningens høringssvar.

»Samtidig med at vi skal være enormt glade for muligheden for at forske i data – og glade for, at vi nu umiddelbart får endnu bedre mulighed for det – så skal vi holde det op imod, at der er en befolkning og nogle patienter, som lægger data til. Det er en balance, og det er en balance, man er nødt til at have utroligt stor respekt for. Derfor er vi bekymrede for, om man åbner for vidtgående op for dataanvendelsen, og at det ikke er særlig transparent, hvilke beføjelser ministeren har på det her område«, siger Camilla Rathcke.

»Det er utrolig vigtigt, at det ikke bliver for uigennemskueligt for befolkningen, hvad det er for data, vi taler om, og hvad det er, de kan anvendes til. Derfor mener vi, at der er behov for en beskrivelse af afgrænsningen. Vi har alle en kæmpe interesse i at værne om, at befolkningen ikke får mistillid og bekymring, så de trækker deres samtykke eller i virkeligheden slet ikke har lyst til at dele deres data forlods«.

Derfor opfordrer hun også til, at man inden for nogle få år efter den planlagte indførsel 1. juli 2025 evaluerer ordningen. Både for at se, om den ønskede effekt er opnået; om der er tilstødt problemer undervejs – men også for netop at have en åbenhed om, til hvilke formål hvilke data bliver brugt.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde i forhold til Lægeforeningens ønske om afgrænsning. Men i et svar i Folketingets Sundhedsudvalg – hvor Per Larsen, sundhedsordfører for Det Konservative Folkeparti viderestiller Lægeforeningens bekymring – skriver hun blandt andet, at lovforslaget ikke indebærer »en udvidelse af adgangen til sundhedsdata til nye aktører, men præciserer og udbygger de formål, som sundhedsdata lovligt kan anvendes til«, og at »jeg deler ønsket om tydelighed og gennemsigtighed, og i det videre arbejde med at gennemføre lovforslaget vil ministeriet inddrage relevante aktører, herunder Datatilsynet, for at sikre en implementering i fuld overensstemmelse med GDPR«.

Henrik Toft Sørensen er helt enig i, at vi skal være meget opmærksomme på at kere os om borgernes tillid til data. Men for ham handler det i virkeligheden mere om, når der f.eks. kommer forslag om, at PET skal have adgang til sundhedsdata – som Lægeforeningen også skarpt har kritiseret. Og mindre om den lægevidenskabelige forskning.

»Befolkningens tillid til, hvad deres sundhedsdata bliver brugt til, har været under pres længe – og det skal vi som samfund være meget, meget opmærksomme på. Men jeg har det også sådan, at jeg ikke tror på, at samfundet holder op med at samle data ind om borgerne, og når det sker, og vi har så store mængder data liggende, så er det også vigtigt, at det bliver anvendt til forskning til gavn for befolkningen. Risikoen for misbrug er jo relateret til, at data eksisterer, og ikke til at forskerne udnytter den. Men det kan kun lade sig gøre, så længe befolkningen har tillid til det, der foregår«, siger Henrik Toft Sørensen.