06.45 Læser nyheder på min iPad, mens jeg spiser morgenmad. Mangeårig dårlig vane. I mine år i Sundhedsstyrelsen skimmede jeg hver morgen stort set alle danske medier – alt fra Børsen til Kristeligt Dagblad – fordi det var vigtigt for mit arbejde. Efter jeg er flyttet til Genève, er det mest internationale medier. I dag kan jeg ikke lade være med at læse seneste nyt om Grønland. Jeg er også meget optaget af Gaza, hvor jeg håber, at våbenhvilen er godt nyt for både befolkningen og de israelske gidsler. Situationen i Gaza er dybt tragisk, sundhedsvæsenet er fuldstændigt i knæ, og det bliver en kæmpe genopbygningsopgave.
07.45 Det tager kun otte minutter at cykle til arbejde. Selv om det er op ad bakke, får jeg ikke rigtig pulsen op. Jeg savner mine cykelruter igennem København. Til gengæld kan jeg på en klar morgen se snetoppen på Mont Blanc! Og i weekenderne kan jeg på en god time være i Jurabjergene eller Alperne, som har fantastiske vandreruter både sommer og vinter, så jeg er mere fysisk aktiv, end jeg var derhjemme.
08.00 Hilser godmorgen i elevatoren op til øverste etage i WHO’s hovedkvarter. Omgangstonen er mere formel end derhjemme – nødvendigt i en multikulturel organisation med mere end hundrede forskellige nationaliteter ansat. Jeg er blevet bedre til fransk, så det er »Bonne journée, madame«, og man er Des med sikkerhedsvagten og rengøringspersonalet!
9.00 Dagens første møde er med to yngre, meget dygtige medarbejdere, som er startet i mit team for nylig. WHO er i gang med større reformprojekt med styrkelse af vores godt 150 landekontorer, så de kan stå mere på »egne ben« og ikke har så meget brug for backup fra hovedkvarteret i Genève og vores seks regionale kontorer. Det kommer nok til at betyde opgaveflyt fra center til periferi, men det har ikke været i fokus endnu, så det har vi kastet os over. Vi prøver at gå systematisk til værks, så jeg har tilrettelagt et antal »deep dives« med de to kolleger, hvor vi graver os ned i kritisk forståelse af interne WHO-arbejdsprocesser.
09.15 I dag kaster vi os over Nigeria, hvor vi har et af vores største landekontorer, og som har massive udfordringer på sundhedsområdet med stor ulighed. Det handler om både at forstå sundhedsvæsener, sundhedspolitik og folkesundhedsproblemer, så jeg får min faglighed rigtig godt i spil og nyder det. Måske ikke lige en traditionel lægeopgave, men dynamikken er egentlig ikke voldsomt forskellig fra dengang, jeg var overlæge i gynækologi-obstetrik og superviserede hoveduddannelseslæger.
10.30 Koordinationsmøde med kolleger fra kommunikationsafdelingen. Senere på dagen skal vi afvikle årets første møde for alle WHO’s medarbejdere. »Town halls« kalder vi dem, og vi har en ca. hver anden måned. De bliver afholdt virtuelt, og det er sin sag at få det til at fungere godt med omkring 17.000 medarbejdere fordelt på næsten 200 forskellige adresser på tværs af nærmest alle tidszoner. Meget skal flaske sig med både teknik, simultantolkning, indlæg fra kolleger i både Manila, Pretoria, Cairo og Amman og mulighed for, at kollegerne rundtomkring i verden kan stille spørgsmål til oplæggene.
12.00 Frokost med en kollega i UNAIDS, det specialiserede FN-agentur for HIV/AIDS. De ligger på samme matrikel som WHO. Hun fortæller om sin familiejul i Sydafrika, jeg om min i Randers. Vi deler bekymringer for, hvad Trump-administrationen kan betyde for hele FN-systemet og for den globale sundhedsdagsorden. USA er vores største bidragsyder, så hvis de trækker støtten, får vi kæmpe budgetudfordringer. Men der er også risiko for endnu mere splittelse i det multilaterale system med konflikt om dagsordener som rettigheder for kvinder og LGBTQ+ og udfordring af vores vidensbaserede tilgang på f.eks. vaccineområdet.
13.30 Så er vi i gang med »town hall«. Jeg har hovedindlægget, og mit team er ansvarlig for planlægning, fordi temaet er »Transformation« – det multifacetterede organisatoriske reformprogram, som er min hovedopgave. Afviklingen går fint, og folk er rimelig tilfredse, også min chef, generaldirektør Tedros Adhanom Ghebreyesus fra Etiopien. Vi har for mange indlæg, så tiden skrider lidt, men vi er nødt til at have kollegerne ude i verden med, så det ikke kun er os i Genève, der sidder og snakker. Der kommer mange spørgsmål, også om bekymringen for USA’s bidrag, og vi når ikke at besvare dem alle.
»Vi deler bekymringer for, hvad Trump-administrationen kan betyde for hele FN-systemet og for den globale sundhedsdagsorden. USA er vores største bidragsyder, så hvis de trækker støtten, får vi kæmpe budgetudfordringer« Søren Brostrøm, seniorrådgiver for generaldirektøren, WHO
15.00 Videomøde med kolleger fra UNDP i New York, som sidder med opgaver, der svarer til mine. Jeg har fundet ud af, at der er meget nyttig læring på tværs af FN-organisationer, som alle bøvler med udfordringer som bureaukrati, politiske skvulp og vanskelige organisationskulturer. Efter halvandet år hernede har jeg efterhånden fået opbygget et godt netværk på tværs af andre organisationer. Der er en meget stor åbenhed og tillid, så vi deler glad og gerne vores problemer, interne dokumenter osv.
16.00 Der skal ryddes op i mails og godkendes ting og sager i vores håbløst gammeldags administrationssystemer. Jeg har siddet i møder det meste af dagen og gider ikke havde det hængende til i morgen, hvor en ny travl dag truer. Jeg har arbejdet meget hele mit liv, men heldigvis er min work-life-balance blevet bedre. Mindre arbejde, der hænger til aften og weekender, så jeg får tid til at gå i bjerge!
17.30 Triller ned ad bakken. Skal hjem og lave mad – har gæst fra Danmark boende. Lammekødboller, pasta og salat. Og selvfølgelig schweizisk ost på toppen! Ost er nærmest religiøst hernede.
19.00 Hyggeligt at have Britta på besøg. Hun var chef for evidensenheden i Sundhedsstyrelsen, da jeg var direktør. Nu arbejder hun i en international evidensorganisation, der skal hjælpe WHO med at få effektiviseret vores arbejde med at lave retningslinjer. Maden smager, og vi ordner verdenssituationen.
Artiklen med Søren Brostrøm er lavet i dagene umiddelbart op til indsættelsen af Donald Trump som USA’s præsident 20. januar.
