Han har en kort lunte; er opfarende, nærmest aggressiv. Men han er ikke meget for at snakke om det og har også svært ved at finde de rette ord.
Som læge fornemmer man nok, at der er noget galt, og at patienten ikke har det helt godt. Men hvordan finder man ud af, hvad det er – og hvordan man kan hjælpe?
Fakta
Psykolog Svend Aage Madsen, der er forskningsleder og formand for Forum for mænds sundhed, har et klart budskab til deltagerne på mandagens kursus om mandens helbred: Mænds mentale mistrivsel er stærkt underprioriteret, og deres psykiske lidelser er både underdiagnosticerede og underbehandlede.
Der er ellers data nok, der dokumenterer problemerne. Dobbelt så mange mænd som kvinder lider af alkoholmisbrug. Cirka 80 procent af de hjemløse er mænd, lige så stor en andel har spilafhængighed. Og mænd begår tre-fire gange så hyppigt selvmord som kvinder.
Alligevel er det kvinderne, der »løber med« de psykiatriske diagnoser. Selv ADHD og PTSD har nu en overvægt af kvinder. Næsten tre gange så mange kvinder bliver henvist til psykolog, og knap 457.000 kvinder og 290.000 mænd bliver behandlet med psykofarmaka om året.
Men hvorfor bliver mændene ikke opsporet – og behandlet?
»Der er ikke tænkt køn ind i, hvordan man opdager psykisk mistrivsel«, lyder budskabet fra Svend Aage Madsen, der som eksempel nævner de spørgeskemaer, hvor læger screener patienter for tilstande som f.eks. stress.
»I syv ud af ti spørgsmål bliver patienterne spurgt ind til, hvordan de føler noget. Det er spørgsmål, som er gode til at finde de kvinder, der har det skidt, og målt med den skala er der da også 40% flere kvinder end mænd, der har stress. Men det er, fordi mændene bliver overset«.
Hvis lægen i stedet for føle-spørgsmålene, spørger ind til, hvad mændene gør eller oplever i konkrete situationer, så begynder mændenes svar at bone ud, forklarer Svend Aage Madsen. Langt flere mænd end kvinder svarer f.eks., at de ikke har nogen, de kan tale fortroligt med – og hvis de har en fortrolig, er det som regel deres partner.
Mænd bliver lettere opdaget og diagnosticeret for noget, de gør, end for, hvordan de har det – apropos beskrivelsen af den mandlige patient i artiklens indledning. Angst, stress, depression mv. diagnosticeres ud fra, hvad man kan fortælle om, hvordan man har det, og her kommer mændene til kort.
»Mænd tænder af – og så trækker de sig. Vil ikke snakke med nogen. Det er nogle af de symptomer, I skal være opmærksomme på«, siger Svend Aage Madsen.
Selv om det kan være udfordrende for en praktiserende læge at opdage og behandle mænd med dårlig mental trivsel, er der noget, der kan gøres.
Kvinder bruger deres praktiserende læge langt mere end mænd, men der er særlig én ting, mændene kan se fidusen i, og som kan få dem til at komme til læge, fortæller Ramus Nørøxe, der er praktiserende læge i Skødstrup og kursusleder.
»De vil meget gerne have et 50.000 kilometers eftersyn – lige som bilen. Så man lige får tjekket, om alt er ok. Generelle helbredstjek er der jo ikke så god evidens for, så hvordan Søren kan vi arbejde med det?« spørger han ud mod deltagerne.
En læge blandt deltagerne siger, at hun godt kender de mænd, der kommer for at få et kilometereftersyn. Men hun er bange for, at det kan give en falsk tryghed. Biler går også i stykker mellem syn.
»Men måske skal vi blive bedre til at bruge det som en indgang til at tale med ham om, hvordan han har det? « siger Rasmus Nørøxe.
Men hvordan synes mændene egentlig selv, at de har det? Ja, på trods af diverse data og statistikker, der indikerer det modsatte, så svarer mændene selv, at de har det rigtig godt.
Det paradoks får Svend Aage Madsen til at sige:
»Vi skal ikke tage optimismen fra mændene – ej heller evnen til at skubbe de bekymringer væk, som der ikke er grund til at bruge for meget tid på«.
Men derfor kan sundhedsvæsenet godt blive bedre til at opdage, diagnosticere og behandle de mænd, der får det rigtig skidt. Inden det er for sent.
