Den 784 meter lange mur, der omringer det lukkede fængsel er gammel og slidt. Istandsættelsen er i fuld gang, og i oktober er den sidste mørtel og sten på plads.
»Vi har en intern joke om, at hvis vi glemte at lukke dørene – eller lavede et hul i muren, ville de indsatte komme og fortælle os det,« griner fængselsbetjenten, mens han viser rundt i gården.
Det lille samfund
I anstalten hersker der en rolig stemning. Det er et lille samfund, med mange faggrupper repræsenteret.
»Jeg har altid synes, at feltet mellem medicin og jura var spændende. Her er det rigtig sjovt, fordi tværfagligheden er så mangfoldig. Juristerne er lige ved hånden – det er de ikke i hospitalsverdenen. Vi arbejder alle meget tæt – læger, betjente og socialrådgivere. Det er et stærkt lille samfund med mange forskellige opgaver,« fortæller Camilla Bock.
Udover sin rolle, som ledende overlæge, er Camilla Bock også leder for det Grønlandske afsnit. Her sidder pt. 26 indsatte. Det højeste antal nogensinde.
Kemisk kastration
Særkendet for Anstalten er, at alle indsatte modtager psykiatrisk, psykologisk eller sexologisk behandling. Alle indsatte har tilknyttet både en psykiater og en psykolog – uanset dom.
De, der har begået grov eller gentagen sexkriminalitet eller sædelighedskriminalitet, tilbydes et særligt behandlingsforløb. Det er op til dem selv, om de vil tage imod tilbuddet.
Kønsdriftdæmpende behandling – eller kemisk kastration, i folkemunde, er også en del af behandlingstilbuddet. Camilla Bock beskriver denne behandling, som »sidste udvej«.
»Lige nu har vi tre sædelighedsdømte i denne behandling inden for murene. At tage stilling i sager om kønsdriftsdæmpende behandling, er noget af det sværeste ved jobbet, synes jeg. Det er ikke noget, man stifter bekendtskab med, andre steder end her. Det er jo en dybt alvorlig sag at fratage mennesker deres evne og lyst til at have et sexliv,« forklarer Camilla Bock.