Magnetisk legetøj kan give livsfarlige tarmlæsioner

Det er normalt for børn under tre år og ældre mentalt handikappede at putte diverse ting, herunder også legetøj, i munden. For mindre objekter vil der altid være en risiko for, at barnet sluger det enten bevidst eller ved et uheld. Risikoen for alvorlige komplikationer er lille, fordi objekterne sædvanligvis uhindret vil passere gennem mave-tarm-kanalen. Fastsiddende fremmedlegemer i øsofagus skal fjernes endoskopisk. Skarpe genstande, der endnu ikke har passeret pylorus, og genstande, der er forblevet i ventriklen i mere end fire uger, må fjernes operativt eller endoskopisk. Batterier bør fjernes uanset lokalisation på grund af risikoen for kaustisk skade [1, 2].

Helt anderledes forholder det sig med magneter og magnetisk legetøj, der er langt farligere for barnet [2, 3]. Problemet med magneterne er, at tarmvæggen kan interponeres mellem to tiltrækkende magneter eller mellem en magnet og et metalstykke, hvorved der opstår gangræn af tarmvæggen og perforation. Tilstanden er potentiel livsfarlig og forbundet med stor risiko for alvorlige bivirkninger eller følgetilstande, som fremgår af de refererede sygehistorier i dette nummer af Ugeskriftet. Consumer Product Safety Commision (CPSC) i USA har offentliggjort 20 tilfælde, der alle har krævet kirurgi på mave-tarm-kanalen, og hvoraf et tilfælde var med dødelig udgang [3]. Dette foranledigede to firmaer til frivilligt at tilbagekalde deres produkter og standse produktionen af dem. CPSC har nu taget initiativ til, at alt magnetisk legetøj skal mærkes med den nødvendige advarsel om dets farlighed.

Komplikationerne er formentlig afhængige af magneternes styrke, men der foreligger endnu ingen internationale krav om maksimal styrke på magneterne, og man kan i første omgang næppe forvente væsentlige ændringer i konstruktionen, da det kan have en negativ indflydelse på salget og på legetøjets funktion. Derfor må legetøjet mærkes med en tydelig information om dets farlighed, og lægerne må kende til principperne for diagnostik og behandling, såfremt barnet sluger dele af legetøjet.

Sikkerhedsstyrelsen, som er overordnet ansvarlig myndighed på legetøjsområdet, har indgået en frivillig aftale med fabrikanterne om mærkning af legetøjet. Advarslen indeholder en oplysning om, at legetøjet indeholder stærke magneter, og at man omgående skal søge læge, såfremt disse sluges. Endvidere indeholder advarslen en oplysning om, at legetøjet ikke er egnet til børn, der kommer ting i munden.

Advarslen om straks at søge læge, hvis legetøjet sluges, forudsætter, at lægerne er bekendt med diagnostik og behandling. Det gælder primært vagtlæger samt læger på skadestuer og i akutte børnemodtagelser. I den ene af sygehistorierne illustreres det, hvilke alvorlige konsekvenser en ukorrekt håndtering kan have for patienten [4]. Forældrene henvendte sig på sygehuset kort tid efter uheldet. En røntgenoversigt over abdomen viste, at barnet havde slugt to magneter, men barnet blev udskrevet uden yderligere behandling eller kontrol. Heller ikke ved genindlæggelsen fire dage senere blev der foretaget den fornødne diagnostik eller behandling, selv om barnet havde mavesmerter og kastede op. Først dagen efter blev røntgenoversigten over abdomen gentaget. Den viste en uændret beliggenhed af fremmedlegemerne med tegn på tyndtarmspåvirkning. Ved operationen fandt man en fistel mellem tyndtarm og colon. Denne komplikation kunne formentlig have været undgået ved tidligere kirurgisk intervention. I de øvrige sygehistorier var børnene akut medtaget og havde peritoneal reaktion, hvor akut laparotomi er indiceret. I det ene af tilfældene var der oplysninger om, at barnet havde slugt magneterne to dage før indlæggelsen. Der er dog ingen oplysninger om, hvorvidt forældrene havde søgt lægelig rådgivning. I de to andre sygehistorier var forældrene åbenbart uvidende om, at barnet havde slugt dele af legetøjet.

Lægerne må være bekendte med risikoen for alvorlige komplikationer og instituere den nødvendige diagnostik og behandling. Primært må der foretages en akut røntgenoversigt over abdomen. Kan man derved fastslå, at der kun er et enkelt fremmedlegeme, kan en observerende holdning tillades med en røntgenkontrol 5-6 timer senere for at konstatere propagation af fremmedlegemet i tarmen. Sker det ikke, eller kan man ved den primære undersøgelse se to eller flere elementer, bør barnet opereres akut med fjernelse af fremmedlegemet. Det kan foregå laparoskopisk eller åbent, alt afhængigt af forholdene. Er der betydende abdominale symptomer, må der naturligvis foretages operation uanset resultatet af røntgenoversigten over abdomen. En vejledning findes også på Sundhedsstyrelsens hjemmeside [5].

Korrespondance: Niels Qvist, Kirurgisk Afdeling A, Odense Universitetshospital, DK-5000 Odense. E-mail: famqvist@dadlnet.dk

Interessekonflikter: Ingen angivet