Magnetisk resonans-skanning

Magnetisk resonans (MR)-skanning af mennesker startede i begyndelsen af 1980'erne. Den første skanner kom til Danmark i 1985, og i de seneste ti år er der installeret mange skannere i hele verden, så vi nærmer os 30.000 skannere globalt. Samtidig er der sket betydelige fremskridt; der er kommet åbne skannere, skannere med højere feltstyrke (3T, 7T etc.) og selve skanningsteknikken (spoler, sekvenser m.m.) har udviklet sig. Man har ligeledes fået flere kontraststoffer - herunder organspecifikke kontraststoffer. Ikke alt, hvad der var brugbart eller forventedes at være fremskridt i begyndelsen af det forrige årti, har vist sig at være egnet i slutningen af dette årti.

Personalet, der betjener apparaterne i det daglige arbejde, er højt specialiseret, og fortolkningen af billederne kræver specialviden og lang tids lægelig efteruddannelse. Der er hverken i indkøb eller drift tale om billigt legetøj, og den teknologiske udvikling gør, at udskiftning med otte års mellemrum er nødvendig [1]. Omvendt er det jo også en bekostelig affære, hvis en patients udredning og behandling forsinkes pga. insufficient diagnostik.

I dette nummer af Ugeskrift for Læger beskriver Marinovskij et al [2] et interessant skifte med hensyn til diagnostisk udredning inden for gynækologien. I dag anses MR-skanning for at være et værdifuldt supplement til ultralyds (UL)-skanning; i begyndelsen af 1990'erne var der mange, der mente, at UL-skanning var alt rigeligt. Behandlingen ændrer sig og dermed med kravene til diagnostik. Korrekt stadieinddeling af cancer både i cervix og corpus uteri er essentiel for valget af behandling. Imidlertid er der mange faldgruber ved MR-skanning. F.eks. synes kontrastforstærket dynamisk MR-skanning at være essentiel for at undgå falsk positive fund af dyb myometrieinvasion ved bedre at afgrænse tumor fra det normale myometrium [3]. Derimod forbedrer kontraststofforstærkede sekvenser ikke diagnostikken af parametrieinvasion eller vaginal invasion.

Nyere resultater tyder på, at diffusionsvægtet billeddannelse muligvis kan erstatte kontraststoffet ved corpuscancere [4] og bedre diagnostikken af cervixcancerens udbredelse. Det kræver en vis erfaring at vurdere MR-billeder af det lille bækken. Det er derfor vigtigt at disse undersøgelser kun laves, hvor der rent faktisk udføres behandling. Afholdelsen af tværfaglige konferencer, hvor medicinere, kirurger, fysikere, patologer, speciallæger i klinisk fysiologi og nuklearmedicin samt positronemissionstomografi (PET)/computertomografi (CT)- og MR-kyndige radiologer samles for at vurdere undersøgelsesresultaterne og behandlingskonsekvenser, er uvurderlig. Her har man samtidig muligheden for at introducere og diskutere den løbende innovation inden for diagnostik og behandling [5]. I disse kræftpakketider kaldes der mere end nogensinde på tværfaglig kommunikation. Vi har særdeles gode erfaringer på Herlev Hospital med at styrke og udnytte vores multidisciplinære netværk ved at opmuntre folk til at bevæge sig ud over deres strenge faggrænser.

Den gyldne fremtid for MR-undersøgelser ligger i at udnytte metodens unikke egenskaber til at måle dynamiske processer i organismen. Og man er sådan set allerede godt i gang. De allerede nævnte diffusionsvægtede sekvenser benytter sig af vandbevægelser på cellulært niveau, og præliminære resultater tyder på, at teknikken kan udnyttes prognostisk, f.eks. til evaluering af levermetastasers respons på et kemoterapeutikum, eller om en hjernetumor er resistent eller følsom over for stråleterapi.

Endelig et hjertesuk: I Danmark er medicinsk teknologivurdering (MTV) inden for det billeddiagnostiske område nærmest ikkeeksisterende. Det turde således være indlysende, at man ikke blot bør indkøbe kostbart apparatur til diagnostik, men også bør reservere midler til forskning og udvikling, heriblandt til en eksakt, samlet vurdering af alle modaliteternes effektivitet og fremtid, både som enkelmodalitet og i diverse kombinationer. En sådan løbende evaluering af undersøgelserne er en klar forudsætning for fremskridt i billeddiagnostikken i Danmark. Vi har selv gennem de senere år oplevet en årlig stigning i efterspørgslen på computertomografier og MR-skanninger på cirka 10%. Under sådanne forhold er det vanskeligt at få tid til at gennemføre MTV, og hvis man virkelig ønsker en hurtig udvikling på dette område, mener vi, at en centraliseret, koncentreret indsats er uundgåelig.

Korrespondance: Henrik S. Thomsen, Radiologisk Afdeling, Herlev Hospital, DK-2730 Herlev. E-mail: hentho01@heh.regionh.dk

Interessekonflikter: Ingen