Det kan virke paradoksalt, når nu de er årets modtagere af Mahlerprisen. Men det, som Berit Lassen og Helge Madsen er gode til, er det, de ikke nødvendigvis er gode til.
For eksempel syntes de ikke, de var helt gode nok til at hjælpe patienter med kronisk sygdom. Heller ikke til at tiltrække uddannelseslæger. Og patienter med KOL og nyresygdom kunne de også gøre det bedre for.
Derfor har de indført gruppekonsultationer, videokonferencer med sygehuset, sammedagsscreening, virtuel stuegang på plejehjemmene, ultralydskanning og meget mere.
At blive verdensmestre i det, der halter, får de nu Mahlerprisen for.
»For os handler det om at identificere områder, hvor vi er ubevidst inkompetente. Ting, som vi er lykkeligt uvidende om, at vi kan blive bedre til. Læringskultur ligger i vores DNA. Vi kan godt tåle at sige, når der er noget, vi ikke er gode til«, lyder det fra praktiserende læge Berit Lassen.
Hun og kompagnonen Helge Madsen har udviklet Lægecenter Korsør til at være et sted, hvor der hele tiden tænkes nyt. Nemt at blive imponeret over, hvad Mahlerprisen også kvitterer for. Men for Helge Madsen er det ret lavpraktisk:
»Overordnet har vi bare gjort det, vi syntes, var nødvendigt. Og det er så blevet dagligdag«, siger han.
Helge Madsen har været praktiserende læge i Korsør i 33 år. For 23 år siden kom Berit Lassen til. Hun kalder ham sin mentor. Men det var mentee’en, der i starten af 00’erne lavede en primitiv datasøgning på klinikkens patienter med diabetes.
Hvor mange havde de? Hvor mange ville der komme i de næste ti år? Nok til at stjæle så meget af lægernes tid, at der ikke ville være tid til meget andet.
Derfor igangsatte Berit Lassen og Helge Madsen en uddelegerings- og vidensdelingsproces, så sygeplejerskerne kunne overtage årsstatus. En ny tanke for 20 år siden, så de var selv i tvivl. Ville det være en forringelse for patienterne?
»Vores data viste, at blodsukkeret faldt betydeligt. Patienterne fik bedre behandling«, fortæller Berit Lassen.
Hun tilskriver det klinikkens teamarbejde. Berit Lassen og Helge Madsen var med til at introducere emnet »teamarbejde« på Lægedage i 2004, hvor de som noget nyt havde en sygeplejerske med til at undervise.
De mener, at lægens rolle i teamarbejdet er at hjælpe patienten med at sætte ambitiøse, men også realistiske mål og prioritere indsatsen, så patienten ikke oplever en urimelig behandlingsbyrde.
»For os handler det om at identificere områder, hvor vi er ubevidst inkompetente«Berit Lassen, praktiserende læge, Lægecenter Korsør
»Det betyder nogle gange, at mål for indsatsen afviger fra guidelines. Det er helt legalt, men er klart lægens kerneopgave«, siger Berit Lassen.
Personalets kerneopgave er at guide patienten hen mod målet og monitorere indsatsen, og derfor varetager personalet også meget af den direkte patientkontakt, mens lægerne mestendels er superviserende.
I dag tæller Lægecenter Korsør derfor tre sekretærer, et callcenter bemandet af medicinstuderende, seks sygeplejersker, en bioanalytiker, en SOSU-assistent og en kiropraktor – samt de tre læger.
Data er en rød tråd gennem lægehusets arbejde. Her kobles datalæring og implementering ud fra devisen: Vi tror, at vi gør det rigtige, men er det nu også tilfældet? Data giver ofte svaret.
»Jeg er mange gange blevet overrasket over, at vi ikke gør det så godt, som vi tror«, siger Berit Lassen.
Det seneste eksempel er, da hun for et halvt år siden trak data på klinikkens patienter med nyresygdom.
»Vi troede, at vi var megagode til at behandle dem med RAS [renin-angiotensin-systemet]-hæmmer. Det var vi bare ikke. Så nu er det lagt ind i vores årshjul«, siger hun og fortæller, at klinikkens bioanalytiker indkalder patienterne og kontrollerer deres æggehvidestoffer.
Lignende analyser og indsatser har klinikken gjort i forhold til hypertension og lipider. Også her udføres opgaverne i høj grad af klinikpersonalet. Derfor er ledelse sammen med læringskultur og faglighed tre vigtige ben på »praksisskamlen«, som de kalder den.
»Vi læger kan ikke se patienter kl. 8-16 hver dag. Ikke hvis vi som klinik skal sætte ind alle de steder, der er behov. Derfor er struktur og ledelse så vigtigt, når vi snakker praksis i fremtiden. Hvis vi forsømmer det, så vakler skamlen«, mener Helge Madsen.
Berit Lassen tydeliggør, hvis behov der er tale om, når lægehuset har gjort ledelse, læring og uddelegering til sit DNA:
»Hvem gør vi det for? Vi gør det for de patienter, der har mest behov«, siger hun.
Dem er der mange af i Lægecenter Korsør. Vestsjælland har et af landets højeste andele af multisyge. Landsgennemsnittet for patienter med diabetes er 4,5%, mens det i Lægecenter Korsør er nærmere 8%.
I mange år var lægedækningen i området fin. Men i 2020 gik fire af byens praktiserende læger på pension. Lægecenter Korsør så ingen anden udvej end at overtage tre kapaciteter. Klinikken har i dag omtrent 8.500 patienter.
»Det har vi gjort, fordi vi synes, at alle borgere i dette land bør have en selvvalgt læge. Og i hvert fald borgerne i Korsør så længe som muligt«, siger Helge Madsen og forklarer dermed også, hvorfor klinikken gør meget for at være attraktiv for uddannelseslæger.
Blandt andet søgte Helge Madsen i 2020 og fik bevilliget en ultralydskanner og fik desuden dækket udgifter til undervisning fra en rekrutteringspulje under Region Sjælland.
Det er også sigende, at da ingen andre havde lyst til at tage sig af plejehjemmene, meldte Lægecenter Korsør sig.
I dag er senest ankomne kompagnon og læge Helene Præstholm tovholder på alle plejehjem i byen. Hun afholder virtuel stuegang via video en hel dag om ugen, og personalet på plejehjemmene opfattes nu som en del af lægecentrets udvidede team.
Både ultralydskanneren og den virtuelle stuegang er eksempler på en anden byggesten i lægehusets DNA: Man flytter ikke patienter, men viden.
Derfor har klinikken udviklet sine egne kronikerpakker, specialistkonferencer og sammedagsscreeninger, så patienter med KOL taler med lungespecialisten på hospitalet via videolink hos deres praktiserende læge.
Og patienter med diabetes får taget blodprøver og foretaget øjen- og fodscreening inhouse og samme dag i Lægecenter Korsør – i stedet for at skulle helt til sygehuset i Slagelse, hvad mange multisyge patienter ikke får gjort.
»Øjenundersøgelser kan sagtens laves her, tættere på patienterne, og hvor de er vant til at komme. Man skal huske, at det er et fuldtidsarbejde at være multisyg«, siger Helge Madsen.
Berit Lassen mener, at de kronikerpakker, der lægges op til i sundhedsreformen, for alt i verden skal forankres decentralt. Alt andet har ingen gang på jord, gør hun klart.
»Det er både nemt og naturligt at placere og håndtere kronikerpakker i almen praksis. Men det kræver, at man lægger ressourcer i almen praksis«, siger Berit Lassen.
Omvendt er der også opgaver, som Lægecenter Korsør har måttet afvise.
Da der ikke findes en udkørende blodprøvebus, har regionen forsøgt at få Lægecenter Korsør til at tage analytikeropgaven på sig, når ambulatorierne bestiller blodprøver. Men:
»Den må de løse selv. Det handler om at prioritere. Det er vi nødt til, fordi vi gerne vil bruge vores tid på dem med mest behov«, siger Berit Lassen.
»Overordnet har vi bare gjort det, vi syntes, var nødvendigt. Og det er så blevet dagligdag«Helge Madsen, pensioneret praktiserende læge, Lægecenter Korsør
Når Berit Lassen og Helge Madsen refererer til dem »med mest behov«, er det et bevidst ordvalg. De bryder sig ikke om at kalde deres multisyge patienter for sårbare. Helge Madsen kalder dem »superstærke«, og Berit Lassen kalder dem »soldater i krig«.
»Vi læger har en tendens til at kalde patienterne sårbare. Men det er de slet ikke. De er så stærke. De har haft så mange kampe i deres liv. Men nogle gange er de udmattede af al den kamp. Så der er gode grunde til, at de udebliver fra årsstatus. Deres diabetes ligger nederst i bunken af brandslukningsopgaver«, forklarer Berit Lassen.
Hun tilføjer:
»Derfor er det så vigtigt, at vi i sundhedsvæsenet ikke flytter rundt på patienterne som skakbrikker. Vi skal flytte viden i stedet for«, gentager hun og forklarer dermed, hvorfor klinikken har over 600% flere videokonsultationer end andre læger i området.
Men Helge Madsen og Berit Lassen vil ikke tage æren alene. De insisterer på, at deres tidligere kompagnon Jørgen Andersen bliver nævnt. Ikke mindst for hans arbejde med at udvikle cancerbrevet, en pjece til døende, alvorligt syge og deres pårørende om pasning i eget hjem. Et brev, der i dag er med i MediBOX og en del af palliationsvejledningen. Og som Lægecenter Korsør selvfølgelig har taget endnu længere ved at tilbyde patienterne lægens private telefonnummer.
»Det er netop modet, som vi fire læger og vores personale har haft til fælles gennem årene. Vi tør godt sammen«Berit Lassen, praktiserende læge, Lægecenter Korsør
»Så de føler sig passet godt på 24/7«, som Helge Madsen udtrykker det.
Han fortæller, at det aldrig er blevet misbrugt:
»Det gør folk trygge, at de ikke skal ringe til lægevagten og risikere at blive indlagt, men kan ringe til os«.
På samme måde har den nuværende kompagnon Helene Præstholm sørget for et større fokus på work-life-balance, så både klinikkens læger og sygeplejersker har faste hjemmearbejdsdage. Nytænkning, som klinikken ikke har været opmærksom på før.
»Hos os er det ligegyldigt, hvem der finder løsningen. Hvis det er en sygeplejerske eller en medicinstuderende, der finder huller i osten, så siger vi hip hip hurra. Har man gjort sig tanker om noget, der kunne være bedre, er det skidegodt«, siger Helge Madsen.
Han mener, at lægecenterets succes med at udvikle sig handler om, at man bruger hinandens svagheder og styrker til at supplere hinanden.
»Vi har det tilfælles, at vi har valgt vores fag, fordi vi gerne vil hjælpe. Der er ikke nogen, der skal kysse vores fødder, men det giver en faglig tilfredshed, at det, vi gør, virker og har betydning for vores patienter«.
Efter 33 år gik Helge Madsen på pension i april i år. Men Berit Lassen og resten af klinikken kan fortsat regne med at se ham.
»Jeg brænder stadig for det. Jeg kommer gerne som vikar«, siger han og slutter interviewet af med en af de mange idéer, han sammen med Berit Lassen ikke kan lade være med at få.
»Jeg ser mange fremtidsscenarier for almen praksis og for huset her. For eksempel at vores teamarbejde også udvides til jobcentrene«, siger han.
Men han understreger også, at den form for sammenhæng kræver en strukturreform, og at regionerne satser på det. Regionerne, påpeger han, har haft succes med at rette op på sygehusene i de sidste 20 år. De næste 10-15 år bør det handle om primærsektoren.
»Men det kræver mod og ressourcer«, siger han.
Berit Lassen nikker og tilføjer eftertænksomt:
»Det er netop modet, som vi fire læger og vores personale har haft til fælles gennem årene. Vi tør godt sammen«, siger hun.
Fakta
