Content area

|

Malariaforskning giver forspring mod pandemi: Dansk coronavaccine kan være klar om et år

På Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet er lektor Morten Agertoug Nielsen og professor Ali Salanti i fuld gang med at udvikle en vaccine mod den nye coronavirus. De tager udgangspunkt i deres arbejde med en malariavaccine.
Selvom de har et forspring med at arbejde med udvikling af malariavaccine, får Morten Agertoug Nielsen og Ali Salanti travlt det kommende år. Foto: Claus Boesen
Forfatter(e)
Britt Lindemann bli@dadl.dk

Hvad har malaria at gøre med coronavirus? Ikke ret meget og så alligevel måske lige præcis nok til at forhindre, at en muteret virus bliver en pandemi på linje med den spanske syge.

Lektor Morten Agertoug Nielsen og professor Ali Salanti fra Institut for Immunologi og Mikrobiologi, Københavns Universitet, arbejder netop nu på en vaccine imod den nye coronavirus, SARS-CoV-2, der bygger på deres arbejde de seneste fem år med at opfinde og udvikle en vaccineteknologi. Egentlig oprindeligt tiltænkt til at bekæmpe malaria, men nu giver det dem et forspring i udviklingen af en coronavirusvaccine.

»Vi har allerede udviklet en virusplatform, hvor vi kan klistre coronavirusproteinet på. Det har vi arbejdet med de sidste fem år, så den er vi ret langt fremme med og vi har også vist, at den kan skaleres op, så det er realistisk at lave en vaccine, der skal massedistribueres. Så vi starter ikke fra nul«, siger Ali Salanti.

Sammen med Morten Agertoug Nielsen er han en del af et konsortium med forskere fra universiteter i Tübingen, Leiden og Wageningen samt firmaerne AdaptVac og ExpreS2ion, der har fået en bevilling fra EU på 2,7 millioner euro til at udvikle en vaccine mod COVID-19.

Andres forskning giver forspring

Det første, de to forskere og deres forskningsgruppe har gjort, er at danne sig overblik over alle de publiceringer af forskning, der har været på området, som beskæftiger sig med strukturen af coronavirus. Og forskningspublikationerne er kommet »som perler på en snor« de sidste tre måneder, fortæller Morten Agertoug Nielsen.

»Det er i virkeligheden helt uhørt i forhold til videnskabelige publikationer. Normalt tager sådan noget som det her lang tid, men folk har været ekstremt hurtige til at publicere genomsekvenser på virus og proteinstrukturanalyser, der viser præcis, hvordan antigenerne ser ud«, siger Morten Agertoug Nielsen.

Der er mange årsager til, at forskere over hele verden har reageret hurtigere end normalt og publiceret så meget så hurtigt, mener han: 1. Fordi man kan. 2. Det giver kæmpehøj prestige at være den første, der publicerer en struktur på et protein, som er helt nyopdaget. 3. Coronavirus kan potentielt udvikle sig til at være en farlig sygdom, fordi den jo kan mutere og blive endnu farligere, end den er nu.

»Jeg tror simpelthen, at mange forskere har syntes, vi skulle kunne reagere hurtigt på det her. Indtil man ved, om det er den næste spanske syge, der skal vi kunne reagere hurtigt og samlet. Så man sidder ikke og holder på sine data i lang tid for selv at komme videre, man lægger data ud offentligt, så alle kan arbejde på en fælles front«, siger Morten Agertoug Nielsen.

Får coronavirus til at se farligere ud

Andre forskeres arbejde betyder, at det coronavirusprotein, som Ali Salanti og Morten Agertoug Nielsen vil narre kroppen til at danne antistoffer imod, allerede er identificeret.

»Nu skal vi se, om vi kan lave det rekombinant, altså om vi kan udtrykke det i nogle celler lavet i vores bioreaktor og oprense det. Kan vi det, så kan vi sætte proteinet fra coronavirus over på en kunstig virus, så immunsystemet tror, det er meget, meget farligt, på trods af at det bare er en tom proteinskal, vi sætter det over på«, forklarer Morten Agertoug Nielsen.

Og de vil gerne have coronavirus til at se farlig ud, så den kan danne høj immunitet og give højere beskyttelse næste gang virussen raser.

»Man vil gerne have noget, der ser farligt ud, men som reelt ikke er det og derfor ikke giver bivirkninger eller gør, at du bliver syg af vaccinen. Lidt ligesom HPV-vaccinen, der også har vist sig at give et meget højt antistofrespons mod faktisk kun én dose nu. Det er lidt samme princip, vi vil anvende«, siger Morten Agertoug Nielsen.

Villighed til at dele data har betydet, at processen med at skabe coronavirusvaccine kan begynde længere fremme, end den normalt ville gøre.

»Hvis vi skulle være startet fra nul med at sekventere og lave strukturanalyser, så ville der gå år, før vi overhovedet havde en idé om, hvad vi skulle gå i gang med at arbejde på. Så de fælles kræfter, som hele verdens forskere har stået sammen om, har virkelig hjulpet os«, siger Morten Agertoug Nielsen.

Klar til mennesker om et år

I løbet af det næste år skal teamet arbejde på, at vaccinerne bliver så rene, at de kan injiceres i mennesker og indgå i et klinisk forsøg. Mange års arbejde på ét år. Så de får travlt.

»Det kan godt være, at vi ikke kommer først, og det kan også være, at virussen er forsvundet til den tid, men så får vi i hvert fald udviklet en metode til udviklingen af vaccine af denne her type, så næste gang, der kommer en virus, så ved vi præcis, hvilken del vi skal tage, så snart genomet bliver publiceret«, siger Ali Salanti og fortsætter:

»Vi vil få opskaleret vores proces i forhold til Good Manufacturing Practice, der betyder, man kan teste i mennesker, så vi ville kunne skære tidsrammerne dramatisk ned. Jeg vil sige, at det her forbereder os også på næste bølge, der måske kommer enten af en ny type corona eller en helt anden virustype«.

Den langvarige proces med at udvikle

en kunstig virus i forbindelse med malariavaccineforskning betyder, at det hurtigt vil være muligt at ændre vaccinen, hvis der opstår en mutation, og derfor vil arbejdet ikke være spildt, selvom vaccinen måske ikke når at blive klar til denne omgang.

Hvor lang tid der går, før almindelige mennesker vil kunne få vaccinen, er afhængigt af, hvor farlig virussen viser sig at blive. Med en farlig virus som ebola, så vil man allerede om godt et år rulle den ud, selvom man ikke kender til farligheden af selve vaccinen, men man vurderer, der er stort potentiale for at redde menneskeliv. Hvis coronavirus ikke har høj mortalitetsrate, går der dog noget længere tid.

»Der vil den nok lægge sig meget op ad sådan noget som influenzavaccinen, så vi vil skulle igennem kliniske forsøg i fase 1, 2 og 3 som normalt, og det vil tage mellem tre og fem år. Og så vil den nok kun blive tilbudt til højrisikogrupper som sundhedspersonale og ældre«, siger Ali Salanti.

Imens læger og sundhedsmyndigheder har travlt med at inddæmme smitten, så ærgrer han sig over, at vaccineforskningen kunne have været meget længere fremme, hvis man for eksempel havde fortsat arbejdet med at udvikle vaccine imod den første SARS-CoV.

»Man er ikke rigtig forberedt på det her, fordi man ikke har ikke taget situationen seriøst, synes vi. Det betyder, at det de sidste 10-15 år har været meget svært at skaffe midler til basal vaccineforskning. Og der er vi nok heldige, at coronavirus ikke er så farlig igen, men betyder, at nu får vi alle de her værktøjer parat«, siger Ali Salanti.

Blad nummer: 

Right side

af Adam Sinding | 03/07
4 kommentarer
af Helga Schultz | 01/07
2 kommentarer
af H-J Lundsgaard Sørensen | 27/06
1 Kommentar
af Per Fl. Nygaard Andresen | 25/06
27 kommentarer
af Erik Fink Eriksen | 24/06
1 Kommentar