»Man bruger oceaner af tid og energi«

»Kritik for behandling – overlæge Tyge Lind«.

Det er de to øverste søgeresultater på Google, når den 59-årige ortopædkirurg på Kolding Sygehus søger på sit eget navn.

Linket fører videre til Sundhed.dk’s »gabestok«. Her kan man finde fire sager, hvor Patientklagenævnet/Patientombuddet har uddelt kritik til lægen for behandling. De fire sager gælder to hændelser i 2004, én hændelse i 2006 og én i 2009.

»Man kan være enig eller uenig i Patientklagenævnets afgørelse«, siger Tyge Lind, »men der er ingen ankemulighed. Går man ind i substansen af sagerne, vil man finde, at disse fire sager nok hører til i den lettere ende af spekteret. Når det gælder gabestokken, er straffen for en mindre forseelse fuldstændig den samme som ved grove fejl«.

Der, hvor det efter Tyge Linds mening er gået helt galt, er, når Patientombuddet ikke har kunnet færdiggøre afgørelserne inden for rimelig tid og derefter med års forsinkelse offentliggør »bunkeafgørelser«.

Det medførte i Tyge Linds tilfælde, at han må finde sig i den dårlige omtale på nettet til trods for, at to af sagerne er ni år gamle, og en er seks år gammel.

Men hvordan oplever man det, når man ved at søge på sit navn bliver konfronteret med en næse for noget, der fandt sted for adskillige år siden?

»Jeg synes, det er ubehageligt at befinde sig på nettet. Og især, når grunden til, at jeg befinder mig dér, er, at man ikke har formået at færdigbehandle sagerne«, siger Tyge Lind.

»Det er svært irriterende at skulle trække rundt på ni år gamle sager, og at det er det absolut første, folk møder, når de googler mig«.

»Problemet er, at ens navn og autorisationsID står som overskrift, og at folk – som kan være folk, der skal bedømme ens ansøgning om ny stilling, naboer eller hvem som helst – sjældent vil dykke ned i substansen. Og hvis de gør det, er det ikke alle, der har en mulighed for at forstå det faglige indhold«.

Hvad betyder en klagesag for en læge, rent personligt?

»Mens sagen står på, er det ualmindeligt træls. Så ender sagen med at nå frem til, at man har handlet korrekt – eller man får en næse, som man kan mene, er retfærdig eller uretfærdig«, siger Tyge Lind og fortsætter:

»Specielt hvis man er yngre i faget, kan en klagesag virkelig trække tænder ud og have store konsekvenser. I stedet for at sætte lægen i gabestok på nettet kunne man, i hvert fald i visse lettere typer sager, nøjes med at indskærpe, at lægen ikke måtte gøre sådan en anden gang«, siger Tyge Lind, der ikke har nogen færdig opskrift på, hvordan et fair klagesystem kunne se ud, så det både tilgodeser patientsikkerhed, læring og lægernes retssikkerhed.

»Jeg synes, det er godt, at vores patienter har mulighed for at indgive en klage over en behandling. Men på en eller anden måde burde der indføres en bagatelgrænse«, siger han.

»Vi har oplevet klagesager, hvor det er oplagt, at der ikke er sket fejl, men hvor hele papirmøllen alligevel kører inklusive forbrug af tid og resurser for talrige mennesker. Der mangler en eller anden bremse på systemet. Det kan være, at dialogmøderne frasorterer nogle af sagerne. Det kan man da håbe på«.