Skip to main content

Mandlige praktiserende læger er mest negative over for akkreditering

Især ældre, mandlige praktiserende læger er negative over for akkreditering, viser undersøgelse. En gruppe, der kan få en uheldig, men også vigtig rolle, siger professor.

Peter Vedsted, professor i almen medicin ved Aarhus Universitet, om modstandere af forandring: "Dinosaurerne var prægtige, men ikke omstillingsparate". Foto: Aarhus Universitet
Peter Vedsted, professor i almen medicin ved Aarhus Universitet, om modstandere af forandring: "Dinosaurerne var prægtige, men ikke omstillingsparate". Foto: Aarhus Universitet
Anders Heissel, ah@dadl.dk
1. sep. 2016
05 min

Akkreditering i almen praksis er et klart udtryk for kontrol fra myndighederne, og som udgangspunkt er jeg negativ indstillet.

Sådan er holdningen blandt næsten halvdelen af de praktiserende læger, viser en ny undersøgelse, der netop er publiceret i DMJ.

Undersøgelsen har taget temperaturen på holdningen til akkreditering blandt samtlige danske praktiserende læger, og med en svarprocent på 56 fandt forfatterne, at næsten halvdelen af lægerne var negative, og kun hver femte læge var positiv over for akkreditering i almen praksis.

De negative læger var i høj grad overbeviste om, at der var tale om ekstern kontrol og i meget lille grad tale om kvalitetsudvikling. Og med stor tydelighed hænger den negative indstilling sammen med at være ældre, mand og side som læge i en solopraksis.

Som undersøgelsen konkluderer:

"The negative attitudes towards accreditation were associated with being older, male, and working in a singlehanded practice."

Siden januar i år har almen praksis skulle akkrediteres som led i en aftale mellem PLO og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN), og undersøgelsen har altså målt praktiserende lægers indstilling til akkreditering i almen praksis inden selve akkrediteringen.

Faktaboks

Fakta

Sjældent set

Ifølge Peter Vedsted, professor i almen medicin ved Aarhus Universitet, viser undersøgelsen dermed, hvordan praktiserende læger forestiller sig akkreditering og ikke hvad de reelt synes om det, efter de er blevet akkrediteret. For det kan ændre sig afhængigt af indholdet af akkrediteringen.

"Men jeg har sjældent set et så stærkt et signal i en videnskabelig undersøgelse. Gruppen er ældre, mandlige praktiserende læger i solopraksis skiller sig markant ud som de mest negative. Og spørgsmålet er så, hvorfor de blevet "gnavne, gamle mænd". Svaret er måske, at de er utilfredse med deres arbejde, har travlt og arbejder meget og ikke føler, at de bliver anerkendt for det. Og så viser undersøgelsen også, at næsten alle praktiserende læger ser akkreditering som kontrol" siger Peter Vedsted.

Hvad betyder holdningen for muligheden for, at akkreditering kommer til at fungere?

"Internt i PLO er det en udfordring at have en så stor gruppe af modstandere af forandring i et sundhedsvæsen, der forandrer sig meget hurtigt. Det er fuld forståeligt, at man vil se tingene an og skal være kritisk. Men hvis modstanden bliver låst fast, er det farligt, fordi man er mindre omstillingsparat. Dinosaurerne var prægtige, men ikke omstillingsparate," siger Peter Vedsted.

Er det noget godt at sige om, at så mange praktiserende læger er negative over for akkreditering?

"Det er godt, at praktiserende læger hele tiden kritisk spørger til det fornuftige og det rationelle i forandringer og måden at indrette deres arbejdsgange på. Det kunne man lære meget af i resten af sundhedsvæsenet. Men det skal foregå kollektivt - som et samlet speciale. Det skal ikke være den enkelte læge, der surmuler derhjemme og har en negativ holdning. For det påvirker også deres måde at være læge på, og hvordan de unge læger påvirkes," siger han.

Gnavne gamle mænd

I en videnskabelig leder om undersøgelsen med titlen "Gnavne gamle mænd - om akkreditering i almen praksis" har Peter Vedsted gennemgået litteraturen for fordele og ulemper ved akkreditering i almen praksis. Og den gennemgang viser ifølge Peter Vedsted, at det ikke er noget, der tydeligt indikerer, at akkreditering er en god investering i almen praksis. "Men det kan skyldes, at vi endnu ikke ved det eller at det kan lykkes ved at slå ned på nogle specifikke områder i almen praksis. Derfor synes jeg hverken, at akkreditering er en god eller dårlig ide. Men akkreditering er et forsøg på at kvalitetsudvikle almen praksis, og det er fint at få det prøvet af, og så være klar til at godtage eller forkaste ideen," siger Peter Vedsted.

For Christian Freitag, formand for PLO, er det ikke overraskende, at en så stor del af lægerne er negative.

”Akkreditering blev født ind i den overenskomst, der blev til i et konfliktforløb og i en tid med store modstridende holdninger internt i PLO. På den måde anerkender jeg faktisk, at så mange læger er mistænkelige over for noget, nogle andre har besluttet og uden præcist at vide, hvad det går ud på,” siger Christian Freitag.

Hvorfor skiller ældre, mandlige praktiserende læger i en solopraksis sig ud som de mest negative?

”Akkreditering har som formål bl.a. at mindske risiko for forveksling af patienter og lave optimale patientforløb. Og det er nok mest relevant for større praksis, fordi arbejdet foregår mere enkelt i en solopraksis. Så når læger i solopraksis er tvunget til at bruge tiden på noget, som de ikke mener, der er behov for, giver det formentlig en negativ indstilling,” siger PLO-formanden, der har svært ved at forudse konsekvensen af den negative holdning.

”Nogle vil være sikkert blive positivt overrasket, mens andre vil forblive negative. Jeg er selv meget betænkelig ved akkreditering, fordi vi bruger mange timer på det. Jeg er selv blevet akkrediteret i min praksis, og det kom der flere gode ting ud af. Men vi brugte også meget tid på det, og jeg er usikker på, om de fordele vi har fået ud af akkreditering står mål med det enorme arbejde, vi har lagt i det. Man kunne med rette spørge, hvilke kvalitetsløft vi kunne have fået ved at bruge den samme tid på at sætte ind på andre områder,” siger Christian Freitag.

Der er i øjeblikket tekniske problemer med at vise kommentarer på Ugeskriftets artikler. Vi arbejder på sagen