Mange kommuner har ikke patientuddannelse

Aldrig har der været så mange kroniske patienter i Danmark.

Derfor undrer det patientforeningen Danske Patienter, at 27 kommuner - mere end hver fjerde - fortsat ikke tilbyder patienterne de to systematiske patientuddannelsesprogrammer »Lær at leve med kronisk sygdom« og »Lær at tackle kroniske smerter« fra Komiteen for Sundhedsoplysning, der har eksisteret siden 2004:

»Der er ingen tvivl om, at kroniske patienter både for deres egen skyld, men også set med de samfundsøkonomiske briller skal være med til at tage hånd om deres egenomsorg. Derfor bør kommuner altså tilbyde disse programmer«, siger formand for Danske Patienter Lars Engberg og fortsætter:

»Vi er glade for kursustilbuddet, fordi det efter vores opfattelse har en høj standard og den nyeste dokumentation fra Sundhedsstyrelsen om patientinddragelse og egenomsorg. Det er gode kurser, som vi er kede af ikke når hele vejen rundt«.

Men ifølge Kommunerne Landsforening er det frivilligt, om den enkelte kommune ønsker at tilbyde de kroniske patienter disse uddannelsesprogrammer, der består af patient til patient-læring.

»Patientuddannelsesforløbene, som vi nu er ved at indføre, er ledet af sundhedsprofessionelle, og det er naturligvis det, som vi og kommunerne prioriterer højest. Men det giver god mening også at inddrage erfarne patienter til undervisning, da de har en anden tilgang, der mere handler om mestring af daglige forhold«, siger Nina Gath, konsulent i Kommunernes Landsforening.

KL anser det derfor for »positivt«, at så mange kommuner trods alt har valgt at tilbyde programmerne, »men det vil selvfølgelig være ganske fint, hvis endnu flere gjorde det«.

KL påpeger, at det også kan handle om økonomi, da opbygningen af kapaciteten på området er noget, som kommunerne selv har skullet finansiere af egen lomme eller puljemidler fra Sundhedsstyrelsen.

»Men der er sket rigtig meget inden for flere kroniske diagnosegrupper, hvis du spørger mig. Det er en udvikling, som er gået rigtig stærkt, da ingen kommuner jo havde tilbuddet før kommunalreformen«, siger Nina Gath.

Ifølge Sundhedsstyrelsen kalder det »glædeligt«, når 71 kommuner trods alt har indført de frivillige programmer.

»Som led i implementeringen af forløbsprogrammerne for kroniske sygdomme - der udrulles her fra 2010 til 2013 - er patientuddannelse en anbefalet del. Så jeg tror, at mange af de kommuner, der ikke i dag har dette tilbud, nok skal komme med. Det er et væsentligt område, men under opbygning. Om nogle år tror jeg, at det ser helt anderledes ud«, siger sektionschef Jean Hald Jensen, i Sundhedsstyrelsen.

De to systematiske patientuddannelsesprogrammer »Lær at leve med kronisk sygdom« og »Lær at tackle kroniske smerter« skal understøtte patienter og borgernes egenomsorg, da de lærer at håndtere sygdom og symptomer og gør de kroniske patienter bedre i stand til at samarbejde og kommunikere med sundhedsvæsenet.

Den første europæiske konference om Patient Empowerment finder sted i København i dag onsdag den 11. april og i morgen. Arrangeret af Komiteen for Sundhedsoplysning, Careum, WHO/Europe, European Network for Patient Empowerment, ENOPE og Sundhedsstyrelsen i regi af det danske EU formandskab.

Konferencen sætter et fokus på emner som bedre adgang til information, egenomsorg og mestring af sygdomme, brug af sociale medier i patientuddannelser og brug af nye teknologier.

Kroniske sygdomme er nu den største årsag til dødsfald og invaliditet på verdensplan - herunder hjerte-kar-sygdomme, kræft, diabetes, fedme og kroniske luftvejssygdomme. Anslået tegner kroniske sygdomme sig for anslået 86 procent af alle dødsfald og 77 procent af sygdomsbyrden i Europa, målt ved såkaldt sygdomsjusterede leveår.