Mange kroniske patienter har misset kontakter med sygehusene under corona

Sundhedsvæsenet har ikke været lukket ned under corona, men aktiviteten for ikkecoronapatienter faldt alligevel. Færre patienter havde kontakt med sygehusene.

Danske Regioner har undersøgt aktiviteten for fem kroniske sygdomsområder i 2020, KOL, leddegigt, slidgigt, diabetes type 2 og knogleskørhed. Resultatet er, at antallet af kontakter med sygehusene faldt mellem syv og 38 procent.

Mest markant er faldet på KOL-området, hvor der var 38 procent færre kontakter. Antallet af unikke patienter inden for KOL-området er også faldet, for mænds vedkommende med 21 procent og for kvinders med 23 procent.

Diabetes type 2-patienter har haft mindre kontakt med sygehusene, for kvinders vedkommende 30 procent og for mænd 26 procent.

Professor Jakob Kjellberg er en del af et ekspertpanel, der står bag undersøgelsen nedsat af Danske Regioner. Han konkluderer, at det ikke ser så slemt ud som frygtet, men at der dog er grund til en vis bekymring i forhold til lungepatienter.

»Vi ved, at aktiviteten generelt styrtdykkede umiddelbart efter sygehusenes og almen praksis’ udmeldinger, da epidemien opstod. Sundhedsvæsenet lukkede jo ikke ned, men situationen skabte usikkerhed om mange ting. Og vi må konstatere, at mange har holdt sig væk. Det skyldes nok både, at man tænkte, at sundhedsvæsenet var bedst tjent med det, og at man ikke ville udsætte sig selv for smittefare. Derfor frygtede mange en tsunami af patienter efterfølgende«, siger han.

Det er for at blive klogere på, hvordan det så ser ud, at undersøgelsen er blevet lavet, forklarer formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg, Karin Friis Bach.

»Vi har haft en krise, der har haft stor indvirkning på sundhedsvæsenet. Så vi stopper op og ser, om der er patienter, vi har tabt, og som ikke har fået den behandling, de skulle have. Vi vil gerne vide, om der er områder, hvor der er behov for at rette op. Og der er dukket ting op, som kræver handling. Vi kan for eksempel se, at der er foretaget meget færre lungefunktionsundersøgelser. Det er vigtigt for opsporing og behandling af KOL andre lungesygdomme. Det skal vi tage op med de praktiserende læger«.

Hun peger også på, at der er tegn på ulighed i undersøgelsen.

»Uden at vi kan konkludere noget præcist, fordi vi ikke har tal, der sammenkæder sygdom og socioøkonomiske forhold, så er det et gennemgående træk i undersøgelsen, at det også handler om ulighed. Så vi skal passe på ikke at tabe nogen på gulvet. Jeg tror ud fra dette, og hvad jeg hører, at de stærke nok har kunnet få hjælp under corona, de har kunnet udnytte de digitale muligheder. Men andre har svært ved det digitale. Det skal vi være opmærksomme på«.

Ikke så slemt som frygtet

Jakob Kjellberg peger på, at undersøgelsen viser, at det tilsyneladende ikke står så slemt til, som mange var bekymrede for. Bekymringen var, at der ville være patienter, der ikke blev fundet, at der ikke ville blive fulgt op på patienter, og at kræftsygdomme ville udvikle sig.

»Tallene viser, at vi ikke har fået det meget store efterskvulp, som mange var bekymret for. Ud fra tallene må man sige, at i det store og hele har det ikke været så problematisk som frygtet«.

Men undersøgelsens resultat peger på, hvad der skal prioriteres at gøre noget ved som det første, mener han.

»Sundhedsvæsenet skal forholde sig til, at for nogle af kræftformerne kan der være sket et stadieskred, men ikke så voldsomt, at det lige nu springer meget i øjnene. Men der er nogle opmærksomhedspunkter lige nu, det viser blandt andet denne undersøgelse. Og det er dem, vi adresserer. Der kunne godt komme en efterbølge i forhold til de lungefunktionsmålinger, der ikke er sket«.

KOL-patienter

Han peger på, at KOL er et sygdomsområde, hvor der er social ulighed.

»Der er en socialsegmentering her. Det er i forvejen svært at få nogle af patienterne til at blive udredt tilstrækkeligt og i god nok tid. Vi kan godt være bekymrede for den population. Også fordi lungekræft er en af flere af de mest tidskritiske sygdomme, som vi har de største udfordringer med. Og det tidskritiske kombineret med en aktivitetsnedgang får os til at sige, at vi skal være særligt opmærksomme. Det bør derfor være en vigtig prioritet at være opsøgende over for denne gruppe«.

Det er ikke mindst almen praksis, der skal være opmærksomme, mener han.

»Her skal de praktiserende læger overveje, om der er nogen i deres patientgruppe, de ikke har set længe, som de skal opsøge. Eller hvis patienten er der i andet ærinde, kan lægen foreslå en lungefunktionsundersøgelse«.

Ansvaret for KOL-patienter er delt mellem almen praksis og sygehusene. Jakob Kjellberg oplyser, at der ikke er en præcis viden om, hvorvidt faldet på sygehusene er drevet alene af, at patienterne ikke er henvist, eller om det også kan skyldes, at patienter ikke ønskede at komme på sygehusets ambulatorium.

»Men vi, ekspertpanelet, anbefaler, at det bliver prioriteret og samlet op på. Vi siger ikke, at det bimler og bamler. Men her kunne der godt komme et problem«.

Ulighed størst problem

Anders Beich, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) og også medlem af regionernes ekspertpanel, pointerer, at en del af forklaringen på faldet i KOL-patienters kontakter på sygehusene er, at der er lungepatienter, som kun har en lille rest lungefunktion tilbage, og som kan tænkes at have afholdt sig fra at komme til sygehusene under corona, da netop de er i højrisiko ved eventuel coronasmitte.

Han kan ikke følge Jakob Kjellbergs og Karin Friis Bachs understregning af betydning af lungefunktionsmåling.

»Jeg er ikke enig i den ensidige fokusering på lungefunktionsundersøgelser. Det er, som om man ser det som kvalitetsparameteren for, om vi tager os ordentlig af vores lungepatienter. De fleste lungefunktionsmålinger er en – overenskomstaftalt – rutinemæssig undersøgelse, der foretages en gang om året hos KOL-patienter. Men der er ingen evidens for, at det forbedrer prognosen for patienternes KOL eller redder nogen fra noget«.

Han fortsætter:

»Regionerne tænker så videre, at når der bliver lavet færre lungefunktionsundersøgelser, kunne det også være, at vi misser flere med lungecancer. Men det er noget spekulativt. Lungefunktionsmåling er ikke diagnostisk for lungecancer endsige en screening. Det er rigtigt, at mange rutinemæssige årskontroller er udsat, men det er formodentlig uden konsekvenser. Vi må dokumentere, hvad vores bekymring bunder i. Er der flere indlæggelser, syge eller døde? Vi er i gang med at få dem tilbage i folden«.

Det, som Anders Beich ser som det klareste budskab i denne og andre undersøgelser, er, at den sociale ulighed i brug af sundhedsvæsenet er vokset under corona.

»På alle områder har vi hele vejen igennem coronaepidemien set, at det er gået ud over de patienter, som i forvejen har svært ved at bruge sundhedsvæsenet. De er faldet af først. Og det gælder også lungepatienterne, som i øvrigt typisk fejler flere ting, og som vi skal se i almen praksis på grund af hele deres helbredssituation. Det, vi skal nu, er at samle de svage og potentielt sårbare patienter op. Corona har været en slags forstørrelsesglas for sundhedsvæsenet. Vi har i størst grad tabt dem, der har svært ved at tage hånd om eget helbred«.

Danske Regioner har ikke behandlet undersøgelsen endnu og ventes først at gøre det på et bestyrelsesmøde til august. Men undersøgelsen og dens resultater offentliggøres i dag, onsdag, i Danske Regioners nyhedsbrev, Faktuelt.

Læs undersøgelsen her: https://www.regioner.dk/services/faktuelt/kronisk-syge-maend-og-kvinders-kontakter-til-sundhedsvaesenet