Mangel på jordemødre presser lægerne, men »babyerne kommer, og vi løser det«

Gynækologi og obstetrik er et populært speciale blandt læger. I 2020 var der 76 ansøgere til 31 hoveduddannelsesstillinger, viser tal fra Sundhedsstyrelsen.

Samtidig skriger fødeområdet på jordemødre, som ikke finder det lige så attraktivt at arbejde i det offentlige fødesystem længere.

DR har på det seneste berettet, at Region Hovedstaden mangler 57 jordemødre. Det gælder også på Herlev Hospital, som mangler 14 jordemødre.

Fra ledende overlæge på Graviditet og Fødsel på Herlev Hospital Helle Ejdrup Bredkjærs perspektiv er det en bekymrende situation, at jordemødre ikke vil arbejde som jordemødre.

»Det er en bekymring, hele afdelingsledelsen deler – både chefjordemoderen, oversygeplejersken og mig som ledende overlæge«, siger hun.

Samtidig er det vigtigt at understrege, at kvinderne ikke overlades til sig selv, selvom det ofte kan lyde sådan i medierne, siger hun.

»Et er, hvordan det bliver fremlagt i medierne, at der mangler en masse jordemødre tre eller fire dage ude i fremtiden. Noget andet er, hvordan det så reelt falder ud på selve dagen. Der er nogle, der melder sig i sidste øjeblik, eller også er der lige det døgn ikke så mange fødsler. Det er så kompliceret, hvad der gør, at det hele normalvis ender lykkeligt. Det er ikke det samme, som at der ikke har været travlt«, understreger hun.

I sommerperioden, juli, august og september, er fødselstallet højt. Afdelingen plejer at være maksimalt belastet i juli og august, men nu bliver det ved ud på efteråret og ind i oktober, lyder vurderingen fra Helle Ejdrup Bredkjær.

Pressede bagvagter

Manglen på jordemødre gør, at de obstetriske bagvagter er presset. Og det er værre i dag end for bare ti år siden, siger Helle Ejdrup Bredkjær.

»Lægerne oplever, at arbejdspresset er stort, når der mangler jordemødre, og der sker akutte ting. Når der er flere fødende, er der også flere kejsersnit, kopper, bristninger og blødninger«.

Nogle af de fødende på Herlev Hospital vil også kunne genkende fortællingerne i medierne om, at de venter længe på at blive syet efter fødslen eller må overflyttes til et andet hospital, når veerne er i gang, erkender Helle Ejdrup Bredkjær.

Afdelingsledelsen forsøger at styrke arbejdsmiljøet for at fastholde jordemødrene, men det er ikke nemt i hele Region H på grund af de mange fødsler og for få jordemødre.

»Vi forsøger at styrke det tværfaglige samarbejde. Det er den vej, vi skal for at optimere arbejdsmiljøet«.

Hvad er årsagen til, at en masse jordemødre flygter fra faget, og at det samtidig er et populært speciale blandt læger?

»Det er en kombination af, at man som obstetriker/yngre læge har fødegangsvagter, man opererer, laver sectio, sidder i ambulatoriet. Der er forskellige funktioner, som gør hverdagen spændende. Der er ingen tvivl om, at læger synes, det er sjovt at være på en stor afdeling, fordi der sker rigtig meget og er megen faglig læring og udvikling. Man kan næsten komme igennem alt, hvad der står i lærebøgerne, på bare en enkelt vagt. Jordemødrene ser anderledes på det, de har naturligt et andet syn på, hvad der også giver dem et kick og mening. Læger har en anden uddannelse, de har et andet forløb, de har uddannelsesansvarlige overlæger, mentorordninger og supervision«.

Det øgede pres kommer også efter et stigende fødselstal de senere år i Region H. Det var en stigning især i 2014-2016, hvor det steg voldsomt i hele regionen, uden de rette ressourcer fulgte med, særligt på jordemoderområdet, mener Helle Ejdrup Bredkjær.

»Det er den samme historie, som du kan høre inden for mange specialer. Det er hårdt at være i vagt, og det er hårdt, at de nærmeste samarbejdspartnere er utilfredse med deres job og er kede af det«.

Nyt forvagtslag

På Herlev har de for at imødekomme travlheden blandt andet ansat et ekstra forvagtslag, som består af de helt unge læger, der kommer lige efter KBU.

Ordningen er ny og startede i juli måned.

»Vi har ansat et ekstra hold yngre læger, og vi fik bevilget stillingerne fra vores direktion. Der var mange interesserede læger. Vi fik en masse ansøgere, og jeg får stadig uopfordrede ansøgninger. De unge læger får lejlighed til at snuse til faget, uden de er i en uddannelsesstilling. De laver ting, som man kan diskutere om er læge- eller jordemoderfagligt arbejde, som f.eks. at lægge drop, give medicin, sy bristninger og en masse ting i vores akutte fødemodtagelse«, forklarer Helle Ejdrup Bredkjær.

Hvorfor har I ansat yngre læger frem for jordemødre?

»Fordi der ikke er nogen jordemødre. De ønsker ikke at lade sig ansætte, og en række jordemødre, der blev færdige 1. juli, vil ikke tage stillinger, før de får mere i løn. Der er 40 jordemødre færdige, og det plejer ellers at passe godt hen over sommeren. De har manglet i år. Det har presset os. Samtidig har vi haft jordemødre, der er gået på pension. Ligesom på lægesiden kommer det i bølger«.

Det gavner vel ikke jordemødrenes sag og krav om mere i løn, at I ansætter yngre læger til at udfylde deres funktioner?

»Vi ansætter ikke yngre læger til at udfylde jordemødrenes funktioner, det er vigtigt. Vi ansætter flere forskellige faggrupper omkring jordemødrene for at aflaste. Jobglidningerne går forskellige veje. Sådan er det lige nu. Tidligere gik det den anden vej, det kan det komme til igen, hvis der kommer flere jordemødre. Der er ikke en rigid fastlagt grænse. Modsat et kirurgisk eller medicinsk ambulatorium, hvor man kan aflyse patienter, skal vores fødsler håndteres. Børnene skal ud. Vi har ikke noget valg og kan ikke lukke en fødestue. Vi kan ikke justere på arbejdsmængden, kun på hvem der laver hvad. Det har været hårdt, det har været den samme lægemængde, der har været i vagt i en del år med stigende fødselstal, stigende antal yngre jordemødre frem for erfarne. Det påvirker også lægerne. Tit når lægerne ikke at sove, og sådan var det ikke før. Der er sket en markant ændring, også på lægesiden. Vi har haft mulighed for at ansætte læger, og her har vi trådt til«.

De yngre læger laver altså ikke jordemødrenes kernearbejde, det har aldrig været meningen, understreger Helle Ejdrup Bredkjær.

Har du som ledende overlæge ikke et ansvar for, at arbejdsvilkårene er, så jordemødrene har lyst til at arbejde på afdelingen?

»Jo, det har afdelingsledelsen, men hvis vi ikke kan skaffe jordemødre, er det svært. Hvis der ikke er jordemødre, der har lyst til at arbejde på fødegangene, får vi ikke rettet op på deres arbejdsvilkår. Det er en catch-22. Men jeg kan godt forstå jordemødrene. Deres arbejdsmiljø må og skal forbedres. Lægerne mærker også presset ved, at de mangler. Presset er også, at der kommer flere patienter i svangreambulatoriet og patienter, der skal skannes. Presset mærkes hele vejen rundt«.

Frygter du, at læger også bliver ramt af den utilfredshed, som jordemødrene har?

»Selvfølgelig. Og det prøver vi at gøre en masse for at hindre. Vi har grundige uddannelsesvejledninger, lægerne har vejledere og mentorer. Men det er klart, at vi frygter, at det sker. Men det er ikke vanskeligt at besætte speciallægestillinger i Region Hovedstaden, men det er det i Region Sjælland«, siger Helle Ejdrup Bredkjær.

»Vi håber, at de unge læger får lov til at snuse til et meget akut speciale og finder ud af, om de ønsker at uddanne sig inden for vores speciale, det kan også blive til gavn for andre regioner«.

Mangler både speciallæger og jordemødre

At de har svært ved at besætte speciallægestillinger i Region Sjælland, kan Mette Hvilshøj Fabricius skrive under på.

Hun er ledende overlæge på Gynækologisk og Obstetrisk Afdeling på Slagelse Sygehus.

»Vi er presset i forvejen, og at alle andre er presset, gør, at vi har ekstra travlt. Vi ligger i udkanten og har nogle særlige rekrutteringsudfordringer. De store steder ansætter mange læger, især når der mangler jordemødre. Det betyder, at vi mangler både læger og jordemødre. Vi mangler syv jordemødre, men har på trods faktisk klaret sommeren godt, samtidig med at vi har hjulpet de andre sygehuse«.

Der er 50 jordemoderstillinger i alt, så syv manglende er mange, påpeger hun.

På de mindre steder som i Slagelse er de dybt afhængige af, at jordemodergruppen fungerer, siger Mette Hvilshøj Fabricius.

»Og vi er afhængige af samarbejdet, fordi vi er ikke lige så mange på vagt ad gangen. Derfor kan det mærkes i en vagt, når jordemødrene mangler hænder. Hvis der sker akutte ting, har vi ikke samme buffer som i hovedstaden«.

De sidste 3-4 år har Slagelse arbejdet målrettet med rekruttering af jordemødre, og det betyder, at de har fået en profil med et godt arbejdsmiljø, siger hun.

»Vi gør meget ud af, at jordemødrene er glade for at være her og har det godt socialt og fagligt. Det handler om kompetenceudvikling og et godt arbejdsmiljø. Og det er hele vejen rundt, også i ambulatoriet«.

Det handler også om at få samlet op på svære forløb, for det kan man godt blive sygemeldt af, hvis man ikke får det bearbejdet, siger Mette Hvilshøj Fabricius.

»Vi har faglig udvikling, fælles dialoger, daglige obstetriske konferencer, som er tværfaglig med jordemødrene. Lægerne føler sig også bakket op af de erfarne jordemødre, og de lytter til lægerne. Men vi er i undertal på lægesiden. Vi mangler kolleger, som kan se en værdi i at arbejde et lidt mindre sted, hvor der er en større balance imellem fritid og arbejdsliv. Vi er nødt til at gå den ekstra mil, for at der er rart at være«.

Fødende med taxa

I Slagelse er det altså samme billede som i hovedstaden: Jordemødrene vil ikke ansættes, og der har været en flugt fra faget.

»Roskilde og Holbæk har kørt med mange vikarer over sommeren, og Nykøbing har haft svært ved at finde vikarer, fordi dem, de plejer at bruge, har været brugt i hovedstaden. Men babyerne kommer, og vi løser det. Vi har en fuldtidsansat skemalægger, som nærmest bor på vores fødegang. Hun arbejder fuld tid med at sørge for, at vagterne er bemandet, og vi har kunnet bemande fødegangen med vores egne jordemødre, som er glade for at være her. De har taget flere vagter og overarbejde. Men på en frivillig basis. Vi fik forhandlet et ekstra tillæg for vagter hjem med regionen, og dem kunne vi dække med vores egne jordemødre«.

Sidste sommer tog Slagelse imod fødende fra Herlev, som kom med taxa til Slagelse. Det er også sket få gange denne sommer, hvor gravide i begyndende fødsel er kommet fra Herlev og Hvidovre, men det har mest været Holbæk, Roskilde og Nykøbing, der har sendt fødende videre.

At flytte en kvinde i begyndende fødsel er forsvarligt, siger Mette Hvilshøj Fabricius.

»Vi tager kun imod ekstra fødende hernede, når der er hænder til det. Som fødemodtagelse ved vi nogenlunde, hvor mange fødende der kommer på et døgn. Der kan ske overraskelser, men vi ved, hvor mange igangsættelser der er, og hvor mange fødende der er på vej. Vi siger ikke ja i det døgn, vi har ekstra travlt«.

Oplever du, at lægerne sygemelder sig på grund af arbejdspresset?

»Det er en svær tid, for vi er også strejkeramt. Men vores planlagte gynækologiske operationer tager vi ikke for tiden, så det har givet os en lille smule luft. Der, hvor det belaster, er vores uddannelsesforpligtigelse. Vi har mange kommende speciallæger igennem, både til almen medicin og vores eget speciale. Det begynder at brænde på, at vi kan leve op til det. Men jeg oplever ikke, at lægerne bliver syge på grund af travlhed«.