Mangler ny viden om sociallovgivningen

- Jeg må indrømme, at jeg det første år primært har deltaget i møderne som lyttende. Det kræver meget forberedelse - ikke mindst gennemlæsning af oplæggene til møderne. Men det har også kræ-vet, at jeg har måttet sætte mig ind i eksempelvis sociallovgivningen - og det tror jeg, at jeg deler med mange læger, der deltager i de lokale koordinationsudvalg: Vores viden om det socialmedicinske område stammer primært fra vores uddannelsestid, og det betyder naturligvis, at en del af den viden er forældet.

Det fastslår praktiserende læge Jens Carsten Jensen, Hadsund. For godt et år siden trådte han ind i Koordinationsudvalget for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats i Hadsund og Sejlflod Kommuner - og det har været et år, hvor Jens Carsten Jensen selv har måttet forsøge at definere sin rolle i forhold til koordinationsudvalget og dets arbejde.

- Skal man være en ligeværdig medspiller ved møderne - og det føler jeg, at jeg er - så må man sætte sig grundigt ind i, hvad Det Rummelige Arbejdsmarked indebærer. Derfor forstår jeg for så vidt godt, hvorfor der er nogle af mine kolleger, der takker nej til at deltage i det lokale koordinationsudvalg - for det er kolossalt tidskrævende. Også selv om man nu får honorar for deltagelse i selve møderne, slår Jens Carsten Jensen fast.

Brug for lægefaglig ekspertise

For arbejdsmarkedskoordinator Erling Bo Larsen, Koordinationsudvalget for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats i Hadsund og Sejlflod Kommuner, har det været en styrkelse at få en praktiserende læge med til møderne i koordinationsudvalget.

- Udvalget arbejder blandt andet med initiativområder, der omhandler fastholdelse af langtidssyge på arbejdsmarkedet, og her er lægen en vigtig faktor. Det er den praktiserende læge, der ser den sygemeldte først - længe inden vedkommende får kontakt med socialforvaltningen. Derfor spiller lægen en væsentlig rolle i arbejdet for at hjælpe den sygemeldte tilbage på arbejdsmarkedet, slår han fast.

Erling Bo Larsen og Jens Carsten Jensen er enige om, at de praktiserende læger hidtil har manglet en fast, formaliseret kontakt til det øvrige sociale system.

- Det betyder, at det nok tidligere har været svært for mange praktiserende læger at vurdere, hvilke oplysninger der er vigtige for kommunen i forbindelse med sygedagpengesager. Men jeg har indtryk af, at det i dag ikke er noget problem her i Hadsund og Sejlflod Kommuner, siger Erling Bo Larsen og fortsætter:

- For koordinationsudvalget har det været en styrkelse at få Jens Carsten Jensen med. Det betyder, at vi får de vigtige lægefaglige input med i vores arbejde - og at vi samtidig får vendt nogle af de problemstillinger, Jens Carsten Jensen og hans kolleger sidder med.

Til møde med sagsbehandlerne

I Hadsund og Sejlflod Kommuner har man vurderet, at arbejdet i koordinationsudvalget ikke kunne stå alene. Man har derfor taget initiativ til at udarbejde en samarbejdsaftale mellem de praktiserende læger og socialforvaltningerne i de to kommuner, kaldet Det Sociallægelige Samarbejde. Aftalen går i praksis ud på, at hver praktiserende læge har et fast månedligt møde med de kommunale sagsbehandlere, man »deler« patienter/ klienter med. Såvel den praktiserende læge som de kommunale sagsbehandlere kan bidrage med punkter til den dagsorden, der sendes ud i god tid inden mødet. Har ingen af parterne punkter til den fælles dagsorden, bliver mødet naturligvis aflyst.

Der er afsat en time til disse møder, og ligesom ved møderne i koordinationsudvalget får lægen honorar for deltagelse.

- De månedlige møder betyder, at jeg kender de sagsbehandlere, der behandler mine patienters sygedagpengesager. Har jeg et konkret problem eller en forespørgsel, griber jeg bare telefonen og ringer til den pågældende sagsbehandler, hvor man nok før i tiden havde igangsat en noget mere langsommelig korrespondance med kommunen, påpeger Jens Carsten Jensen.

Vigtig tidlig indsats

Uden at have konkret tal på, hvad det betyder for en sygedagpengesag, er Jens Carsten Jensen overbevist om, at det tætte samarbejde med socialforvaltningen betyder, at der kan iværksættes en langt tidligere - og langt mere målrettet - indsats for at hjælpe hans sygemeldte patienter, og det bekræfter arbejdsmarkedskoordinator Erling Bo Larsen.

Så selv om det månedlige møde foregår i arbejdstiden - og dermed tager tid fra konsultationen - er Jens Carsten Jensen overbevist om, at den tid tjener sig ind i det lange løb.

- Arbejdet i koordinationsudvalget kombineret med møderne med sagsbehandlerne gør, at jeg føler mig langt bedre rustet til at rådgive de nye sygemeldte. Det giver en bedre dialog med den sygemeldte, når jeg som patientens læge ved, hvilke muligheder patienten har i forhold til eksempelvis revalidering, fleksjob etc., understreger Jens Carsten Jensen og fortsætter:

- Jeg har opfattelsen af, at de praktiserende læger her i Hadsund Kommune generelt er meget tilfredse med samarbejdet med sagsbehandlerne gennem Det Sociallægelige Samarbejde. Men vi er også en lille landkommune med relativt få læger og socialrådgivere. Det gør det overskueligt at samles. Om modellen umiddelbart vil kunne overføres til de større byer - ja, det må jo komme an på en prøve.

Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven, lov om fleksydelse og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område m.fl. love

§ 29, stk. 3: Repræsentanten for Praktiserende Lægers Organisation, jf. § 24, stk. 1, nr. 5, honoreres efter taksten for socialmedicinsk samarbejde efter landsoverenskomsten mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Praktiserende Lægers Organisation. (Honoraret udgør p.t. kr. 716,83 /t. red.)

Loven er trådt i kraft 1. juli 2002.

Udviklingscenter for beskæftigelse på særlige vilkår har udgivet rapporten »Praktiserende lægers rolle på det rummelige arbejdsmarked«. Sammenfatningen, fra juni 2001, kan downloades som PDF-fil på www.fleksjob.dk - søg under »lægerapport«.

Sidst, men ikke mindst, har Beskæftigelsesministeriet og P.L.O. indgået en »Aftale om lægernes rolle med henblik på honorering i koordinationsudvalg«.

Aftalen kan fås ved henvendelse til P.L.O.

Koordinationsudvalg

Koordinationsudvalgene for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats skal bidrage til at samordne og udvikle den lokale forebyggende indsats for dem, der har det svært på arbejdsmarkedet. Det kan eksempelvis være ledige, folk i revalidering eller personer på sygedagpenge.

Formålet med udvalgets arbejde er at sikre, at så mange som muligt får en chance for at blive fastholdt eller integreret på arbejdsmarkedet. Udvalgene skal således medvirke til at øge beskæftigelsesmulighederne for personer, der er ved at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet eller personer, der ikke eller kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på almindelige vilkår.

Koordinationsudvalget skal både følge og rådgive kommunalbestyrelsen om den forebygg ende sociale indsats på arbejdsmarkedet. Udvalget skal også udvikle samarbejdet mellem kommunen og dens samarbejdspartnere i forhold til den arbejdsmarkedsrettede indsats.

Alle landets kommuner skal have et koordinationsudvalg med deltagelse af mindst en repræsentant fra kommunalbestyrelsen samt følgende organisationer: DSI, LO, DA, FTF, P.L.O. og AF. Det er kommunalbestyrelsen, der vedtager udvalgets størrelse. Flere mindre kommuner vælger at have koordinationsudvalg i samarbejde med en eller flere nabokommuner. Der er cirka 147 koordinationsudvalg for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats i Danmark. Det vides ikke, i hvor mange udvalg, det har været muligt at finde en repræsentant for P.L.O., der kan afsætte den nødvendige tid til at deltage i møderne.

Kilde: Det Sociale Råd og Udviklingscenter for beskæftigelse på særlige vilkår.