Skip to main content

Måske får vi malaria igen. Måske helt nye epidemier. Men vi er parate

Journalist Kurt Balle Jensen, kurt@ps-presse.dk

15. sep. 2008
5 min.

En mandag i august: Der blæser en mild nærmest lummer vind uden for Århus Universitetshospital, Skejby, men i det fjerne trækker det op med meget mørke skyer. Snart er regnen her. En hidsig byge er på vej, og sådan er den danske sensommer. Men i dagens anledning kan det også tages som lidt af et varsel om det, fremtidens klimaændringer vil byde på: Højere temperaturer og højere luftfugtighed. Ekstrem regn og oversvømmelser. Sådan en morgen i august er det ikke noget, der fylder meget i danskerens tanker, men bag murene på Skejby er det løbende med i mange overvejelser og forberedelser på fremtiden.

Denne sensommerdag i 2008 er der stilladser og byggeaktivitet ved en af de mange bygninger, der udgør universitetshospitalet. Infektionsmedicinsk Afdeling Q bygger fremtidssikrede rum med friskluftstilførsel. Her bliver der fire rum med plads til 16 patienter, der i total isolation kan blive tilset og behandlet af læger i »rumdragter«, fuldt og helt beskyttede mod smitte.

Hospitalet forbereder sig mod fremtidige epidemier, som vi i dag slet ikke kender. Og de vil komme, siger professor, dr.med. Lars Østergaard, der er ansvarlig for såvel dagligdagens behandling og undervisning som for forskningen i morgendagens udfordringer.

»Vi går ikke rundt og råber ,ulven kommer!` Hvis vi gør det i årevis, mister vi troværdighed. Men vi ved, at sygdomsbilleder vil ændre sig, og at det allerede er ved at ske. Vi ved, at det er et spørgsmål om tid, før vi ser en ny epidemi udvikle sig et sted i verden, og det skal vi forholde os til. Kombinationen af klimaændringer og vores rejsemønster gør, at vi konstant skal være opdateret med viden, og at vi skal forberede os på alle tænkelige situationer. Vi kan ikke bare se på, hvad der sker i lille Danmark, vi skal forholde os til hele kloden. Og ét er sikkert: Vi er parate«.

Klodens tikkende bomber

Infektionsmedicinsk Afdeling Q i Skejby er en af landets største med 100 ansatte, 31 sengepladser, behandling, uddannelse og forskning. Der er 18 læger på afdelingen, heraf er godt halvdelen yngre læger under uddannelse som speciallæger.

»Når jeg siger, at vi er parate, skyldes det dels forskning og den meget tætte kontakt, vi har til andre infektionsmedicinske centre og forskningsenheder over hele verden. Netværket er meget tæt. Dels skyldes det de mange erfaringer, vi i dagligdagen høster fra patienter, der kommer hjem til Danmark med forskellige sygdomme. Det betyder, at vi kender de tropesygdomme, der muligvis vil blive mere udbredt i Danmark fremover, efterhånden som klimaændringerne slår igennem på verdensbasis«, siger Lars Østergaard.

Han er ikke i tvivl om, at der findes visse tikkende bomber på kloden: tæt befolkede områder i fare for oversvømmelser. Områder, hvor klimaændringerne vil få stor betydning, når havet stiger, og himlen åbner for sluserne, mens en øget fugtig varme yderligere befordrer smittefare:

»Når landbrugsjord samtidig ødelægges på grund af oversvømmelserne, vil det gå ud over fødevaresituationen, og den deraf følgende vitaminmangel vil svække immunforsvaret og gøre befolkningen modtagelig for smitsomme epidemier. Det kan ikke undgå at få betydning for os, vi kan ikke bare holde det væk. Men når vi skal være parat til at hjælpe, ikke mindst med viden, er det nu mere af et godt hjerte end af frygt«, fastslår professoren.

Klar til at uddanne praktiserende læger

Det er ikke kun kombinationen af klimaændringer og vort rejsemønster, der bekymrer, for nye sygdomme, vi ellers mest kender fra troperne, er ikke bare nogle, vi henter, de vil også i stigende grad komme selv:

»Smittebærende myg breder sig allerede, også i Europa, og nogle tropesygdomme kan dermed blive aktuelle på vore breddegrader. Det kan for eksempel være denguefeber og chicungunya. Vi kender disse og andre sygdomme i forvejen og ser dem hos os, når smittede danskere vender hjem fra udlandet. Men der kan også vise sig nye sygdomme og epidemier, og her vil vort netværk med hele verden kunne hjælpe os til at agere omgående, blandt andet med hjælp til den praktiserende læge. Vi er således parate til at sætte omfattende programmer med uddannelse af læger i gang, så snart de første tilfælde af en ny epidemi viser sig. Det kan vi gøre fra dag til dag«, siger Lars Østergaard.

Hospitaler skal forberede sig på flere svampesporer i luften
Infektionsmedicinsk Afdeling Q på Århus Universitetshospital, Skejby, advarer mod øget infektionsfare. Der skal tænkes mere i ventilation, filtre mv., hvis sygehusene skal fremtidssikres tilstrækkeligt

Der bygges og ombygges hospitaler i disse år, og her skal konsekvenser af klimaændringerne tænkes ind, mener professor, dr.med Lars Østergaard, Infektionsmedicinsk Afdeling på Skejby:

»Alle eksperter er jo ret enige om, at temperaturen vil stige de kommende år, og alt andet lige vil det blandt andet øge risikoen for svampeinfektioner. Ikke mindst i forbindelse med transplantationer er infektionsfaren noget, man skal være særdeles opmærksom på. Svampesporer i luften trives godt ved højere temperaturer og luftfugtighed, og det kræver en aktiv indsats at holde dem ude fra hospitalerne. Vi kan forvente, at svampefloraen efterhånden udvikler resistens over for nogle af de midler, vi anvender til behandling af svampeinfektioner, og det vil yderligere forstærke problemet. Det skal der tages højde for i fremtidssikringen af vore hospitaler, og det er ikke noget, man kan hjælpe sig ud af ved at vaske hænder. Der må mere til end en hygiejne i top, fordi det er noget, der er i luften«.

Lars Østergaard mener, at hospitalerne skal forberede sig med tekniske løsninger med ventilation, filtre, aircondition mv. Det sker allerede i dag på hospitalerne, men truslen og dermed behovet for meget effektive løsninger vil blive øget i de kommende år, mener professoren i Skejby.