Content area

|

Måske skulle du tage et kig ind i patienten?

Brugen af ultralydsundersøgelser kan gøre den praktiserende læge mere sikker i sin diagnosticering – og så giver det tilfredse patienter, lød det på tirsdagens ultralydskursus for begyndere.
“Der er ingen grund til at holde sig tilbage, selvom man som praktiserende læge ikke har arbejdet med ultralyd før, for det er noget man kan lære”, siger Camilla Aakjær Andersen, der her assisterer en kursist. Foto: Claus Boesen
Forfatter(e)
Jens Nielsen jen@dadl.dk

Mere end hver tiende praktiserende læge gør det allerede – bruger ultralydsundersøgelser i sin praksis. Men for mange er fortsat uopdyrket land, og et udvalg af dem fik tirsdag mulighed for at stifte bekendtskab med undersøgelsesformen på et ultralyd-kursus for begyndere. De fik både en lynindføring i det tekniske del af sagen, en oprulning af den forskningsmæssige baggrund for udbredelsen af ultralyd i lægepraksisser i Danmark, en praktisk demonstration og – ikke mindst – muligheden for selv at prøve at scanne.

I Danmark er det 11,5 procent af de praktiserende læger, der tilbyder ultralydsundersøgelser, og det gør Danmark til et af de lande i Europa med mindst udbredelse. Men siden det første danske forskningsprojekt om brug af ultralyd i almen praksis i Region Nordjylland i 2014 kommer flere og flere til, og med den nye overenskomst er aftalt et projekt, hvor 250 praktiserende læger over hele landet skal afprøve brugen af ultralyd i deres praksis.

Og der er noget at hente, lød det fra underviserne på kurset. En af dem var Troels Mengel-Jørgensen, praktiserende læge, tilknyttet Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet (CAMAAU) og medlem af bestyrelsen for DAUS, Dansk Almenmedicinsk Ultralyds Selskab, der blev dannet i 2017. Han fortalte om sin egen opdagelse af at ’kunne kigge ind i patienterne’, og pegede på, at ultralydsudstyret har udviklet sig fra et hundedyrt og kampvognstungt maskineri til en både teknisk og økonomisk overkommelig investering. En klinisk point of care-ultralydsscanning kan besvare simple kliniske ja eller nej-problemstillinger som for eksempel: Er det galdesten eller ej? Det er ikke meningen, at ultralydsscanninger i praksis skal erstatte radiologernes scanning af hele organer.

I DAUS-regi er der nu udarbejdet en common trunk-liste for undersøgelser med ultralyd i almen praksis i Danmark og en række actioncards, og fire af dem er indtil videre optaget i Lægehåndbogen.

DAUS har også udviklet en uddannelse på tre niveauer: et introducerende appetizerkursus, som kurset på Lægedage, en basisuddannelse, hvor man kommer igennem undersøgelserne på common trunk-listen, og så et fortsætterkursus, fortalte Troels Mengel-Jørgensen. Uddannelsen er bredt sammensat og lægger vægt på hands on-læring og læring over tid, så den enkelte har mulighed for at få erfaring og blive vant med den måde at undersøge på.

Glade læger – og patienter

Camilla Aakjær Andersen er læge, ph.d. og adjunkt på CAMAAU og fortalte om den viden, som blandt andet hendes forskning udgør som fundamentet for udbredelsen af brugen af ultralyd. Blandt de 11,5 procent af de praktiserende læger, der allerede bruger ultralyd, er det først og fremmest til MSK- og gyn.-obs.-undersøgelser, og tilbagemeldingerne fra lægerne er meget positive, sagde Camilla Aakjær Andersen:

»Lægerne fortæller os, at det giver øget arbejdsglæde, det styrker diagnosticeringen og visitationen og det giver bedre behandling«.

  • Det giver arbejdsglæde, der styrker diagnosticeringen, og visitationen, og det give bedre behandling.

Camilla Aakjær Andersen

For 49 procent har det ændret arbejdsdiagnosen, for 51 procent har det ændret visitationen og håndteringen af patienten, og for 26 procent har det ændret behandlingen. For 72 procent af patienterne har det betydet ændringer i deres forløb – og for hele 89 procent har det givet lægerne en større sikkerhed i diagnosen.

»Selvom der er tale om first movers og læger, der altså aktivt har tilvalgt at arbejde med det her, er det altså ret vilde tal«, sagde Camilla Aakjær Andersen og understregede, at man »selvfølgelig også huske på, at der her ikke er tale om gennemsnitspatienter, men patienter, hvor lægerne har været diagnostisk i tvivl«.

Selvom lægernes gennemsnitlige tidsforbrug på ultralydsundersøgelserne kun er fem minutter, er patienterne rigtig tilfredse med tiltaget, fortalte Camilla Aakjær Andersen: Hele 99 procent ser ultralyd som en naturlig del af konsultationen, og 92 procent føler, at de er blevet grundigere undersøgt, mens 85 procent føler sig taget mere alvorligt.

Nu bliver der som nævnt gennemført et overenskomstaftalt projekt med 250 læger over hele landet. Den endelige definition af projektet skal aftales her i december, hvorefter det bliver meldt ud, hvordan man som praktiserende læge kan komme i betragtning til at deltage. Men det ligger fast, at en betingelse for at deltage er, at man tager DAUS’ basisuddannelse, og at man indgår i det forskningsprojekt, der skal samle op på erfaringerne.

Camilla Aakjær Andersen pegede på, at ultralyd på baggrund af den allerede eksisterende viden under alle omstændigheder er noget, man som praktiserende læge bør kaste sig ud i:

»Der er ingen grund til at holde sig tilbage, selvom man som praktiserende læge ikke har arbejdet med ultralyd før, for det er noget man kan lære. Og vi kan se, at det er et stort sammenfald mellem resultaterne af undersøgelserne hos de praktiserende læger og hos radiologerne«, sagde hun.

Og holde sig tilbage gjorde kursusdeltagerne da heller ikke, da kursets sidste halvdel gav dem mulighed for selv at scanne knæ, galdeblære og urinblære på en gruppe indforskrevne figuranter, og afprøve en gynækologisk scanning på et par medbragte fantomer.

Læs mere om DAUS på facebook.com/dausalmenmedicin/

Right side

af Larry Højgaard Kristiansen | 03/12
6 kommentarer
af Tomas Christensen Kjær | 02/12
5 kommentarer
af Ulla Hørding | 30/11
2 kommentarer
af Hans Petter Hougen | 29/11
2 kommentarer
af Thorkil Poulsen | 29/11
1 Kommentar
af Erik Sloth | 22/11
1 Kommentar