Massiv opbakning til KBU-reform

Der er ved at samle sig en sand storm af opbakning til Yngre Lægers ønsker om en reform af KBU. Ønskerne - som det fremgik af sidste uges leder i Ugeskrift for Læger - går på, at alle KBU-læger som udgangspunkt får seks måneder i en fælles akutmodtagelse og seks måneder i almen praksis.

Baggrunden er, at den nuværende ordning, hvor KBU-lægerne får alle mulige forløb, har medført udbredt forskelsbehandling. F.eks. beskrev Ugeskriftet for nylig, hvordan nye læger, som ikke har haft intern medicin i deres KBU-forløb, bliver afvist som ansøgere til introstillinger på internmedicinske afdelinger med henvisning til, at de mangler erfaring med specialet.

»Det er vi nødt til at tage ad notam. Vi må tage konsekvensen af det og kigge på en harmonisering«, siger Mads Skipper, formand for YL's Team Uddannelse.

Hvordan og hvorledes?

Men hvad menes der egentlig med især ønsket om seks måneder i FAM?

»Tanken for os er, at en fælles akutmodtagelse er det mest oplagte sted at uddanne læger i deres første ansættelse. Der er diversitet både med hensyn til medicinske og kirurgiske patienter, som man kommer til at stifte bekendtskab med i de akutte forløb«, uddyber Mads Skipper.

»Det skal ske i samarbejde med lægerne i de respektive afdelinger, som skal defineres nærmere i samarbejdsaftaler mellem afdelingerne og i KBU-lægernes uddannelsespogrammer. Hvor KBU-lægerne konkret er ansat, og hvilken tilknytning de skal have, det skal vi kigge nærmere på. Men hvis de skal have en daglig funktion i en fælles akutmodtagelse, så er det nødvendigt med daglig supervision og uddannelsesfunktion«, siger han.

Han præciserer, at KBU-lægerne skal arbejde selvstændigt og aktivt deltagende med et passende indhold i arbejdsopgaverne, men uden at være reduceret til »journalslaver«.

»Vi anbefaler som minimum at have en uddannelsesansvarlig overlæge på den fælles akutmodtagelse samt daglige kliniske vejledere, der skal koordinere KBU-lægernes uddannelse«, siger han.

På YL's kommende repræsentantskabsmøde i slutningen af måneden vil emnet blive berørt i et papir om »den gode fælles akutmodtagelse«, der kommer til debat.

Lægeforeningen vender tommelen op

Set fra Lægeforeningens synspunkt er der god ræson i YL's ønsker.

»Hvis alle KBU-læger får en funktion, så de kommer i berøring med internmedicinske patienter eller problematikker, så tror jeg, at vi er kommet et langt stykke. Der kunne en funktion i en fælles akutmodtagelse være hensigtsmæssig. Og så kunne de samtidig opnå nogle kirurgiske kompetencer. De kunne få en bred indføring i alle specialer«, siger Lars Riber, formand for Lægeforeningens uddannelses- og forskningsudvalg.

Hvad angår psykiatrien, vil det dog afhænge af organiseringen - om det psykiatriske område lægges ind i en fælles akutmodtagelse eller ej. Men efter Lars Ribers mening kan man godt få snuset til det psykiatriske område også, selv om man kun kommer i kontakt med »almindelige« patienter.

»Vi støder alle på psykiatriske patienter i løbet af vores arbejdsliv - det er vigtigt, at vi kan kende dem. Ofte ser man i en akutmodtagelse depressioner, psykisk-sociale problematikker og syge med somatiske lidelser, der har udspring i psykiatriske diagnoser«, siger han.

»Men det er klart, at de skizofrene eller dem med en helt klar psykiatrisk diagnose, dem kommer man ikke til at støde på. Men spørgsmålet er, om man behøver de helt specielle ting [som KBU-læge, red.]. Jeg tror egentlig, man godt kan få et billede af det område også i en fælles akutmodtagelse«, siger han.

Dertil kommer de patienter, som KBU-lægerne vil få kontakt med, når de kommer ud i almen praksis - hvis alt går, som YL ønsker sig. Der dukker der også aspekter af psykisk sygdom op.

OK fra almen praksis

Hvad angår ønsket om de seks måneder i almen praksis, formulerer YL det sådan, at det skal være i henhold til »behov og kapacitet«.

Det er helt på bølglængde med PLO's formand, Henrik Dibbern.

»Der er behov, fordi dimensioneringsplanen viser, at der er langt endnu, før det nuværende behov for almen praksis-læger er dækket, og behovet må forudsættes at stige. Uddannelseskapaciteten er en kæmpe udfordring, som det til gengæld er vitalt for almen praksis at håndtere, hvorfor vi vil sætte alle kræfter ind på at gøre det«, siger han.

Generelt er han ovenud begejstret for forslaget fra YL.

»Det er vi smadderglade for og enige i. For samarbejdet i sundhedsvæsenet er det helt afgørende, at alle læger har prøvet, hvad det vil sige at tage sig af patienter uden for sygehusenes mure og at møde uselekterede sygdomstilfælde. Det giver et uerstatteligt fælles fundament for forståelse«, siger han.

Læs også Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarders kommentarer.