Urfan er flere gange rejst ud som lægevikar sammen med sin kone og to børn. Rejserne er med til at bryde med hverdagens rutiner og giver familien ro til at være sammen.
Det var med forventningens glæde i maven, at Urfan for to år siden stævnede ind i Thorshavn efter 36 timers sejlads fra Danmark til Færøerne.
Med sig havde han sin hustru og sine to børn, og foran dem lå en måneds ophold, hvor Urfan skulle arbejde på en lokal lægeklinik.
”Vi ankom med færgen kl. 5.00 om morgenen og startede vores nye færøske hverdag fra det øjeblik, vi kørte fra borde,” fortæller Urfan.
Først satte han sin kone og deres etårige søn af ved det hus, de skulle bo i. Herefter kørte han sin datter over i den skole, hun skulle starte i, og da det var gjort, gik turen direkte videre til den klinik, hvor Urfan skulle vikariere som praktiserende læge.
”Det var lidt hektisk. Men samtidig var vi alle fulde af forventning og spændte på, hvad der ventede os,” fortæller han.
Det var fascinerende at se den måde, færingerne tager sig af deres ældre familiemedlemmer. I det hele taget hjælper man hinanden på en helt anden måde i lokalsamfundet, end man gør i Danmark.
Sammen med sin kone havde Urfan nogle måneder forinden besluttet sig for at realisere drømmen om en familierejse kombineret med et lægevikariat. Hvor i verden det skulle være, var ikke så afgørende. Det vigtige var, at de kunne komme lidt væk fra hverdagen og være sammen som familien, og at de kunne få nogle fælles naturoplevelser.
”Vi havde før været afsted to gange til Sverige og ville gerne udnytte vores barselsorlov til at rejse ud igen. Jeg havde hørt godt om Færøerne gennem nogle af mine gamle studiekammerater, der er færinger. De hjalp mig med at formidle en kontakt til den færøske sundhedsstyrelse, og i løbet af kort tid var alt arrangeret med transport og bolig og en aftale med den lokale folkeskole,” fortæller Urfan.
Det blev aftalt, at Urfan skulle vikariere i en måned som praktiserende læge i en lille by knap en times kørsel fra Thorshavn. Urfan og hans kone havde i første omgang tænkt, at deres otteårige datter, Mahnoor, blot ville få en lidt længere sommerferie. Planen var, at hun skulle tage sine skolebøger med, så hun ikke kom alt for meget bagud. Men da det viste sig, at hun kunne få lov til at gå en måned i 2. klasse i den lokale folkeskole, tog de imod tilbuddet.
”Min datter var selvfølgelig lidt nervøs ved tanken om at skulle starte i en ny skole, men hun syntes samtidig, at det var spændende og faldt hurtigt til i sin nye klasse. Hun er en sej lille pige og gik ind i det med åbent sind,” fortæller Urfan.
På Færøerne har de det samme skolesystem som i Danmark, så det var nemt for otteårige Mahnoor at følge med i undervisningen.
”Min datter havde sine egne skolebøger med, og det viste sig, at de fleste af dem var fuldstændig identiske med dem, som børnene havde i den nye klasse havde. Når de slog op på side 17 i deres matematikbog, slog Mahnoor op på side 17 i sin bog, og når de andre blev undervist i færøsk, tog Mahnor sin danskbog frem og sad og læste i den,” fortæller Urfan.
Selvom familien kun tilbragte en måned på Færøerne, lykkedes det dem hurtigt at få en hverdag, som de alle fire trivedes med. Om dagen, når Urfan var på arbejde og datteren i skole, var hans kone Shamsa Noor derhjemme med familiens yngste. Og selvom der hverken var mødregruppe eller veninder til at holde Shamsa med selskab, kunne hun sagtens få tiden til at gå.
”Min kone malede og nød stilheden og samværet med vores lille søn. Hverken hun eller jeg forventede, at der skulle ske en masse socialt, mens vi var afsted. Tværtimod. Vi tog derop fordi vi ønskede, at der skulle være mere ro på familien. Men det kræver, at man kan hvile i sig selv og have sine egne aktiviteter at gå op i,” siger Urfan.
Han kom hjem hver dag og spiste frokost og tog derefter tilbage til lægeklinikken. Datteren gik selv hjem fra skole, og når hele familien var samlet igen sidst på eftermiddagen gik de hver dag ud og vandrede i fjeldene i den lille by, hvor de boede.
Fakta
”Vi havde en fantastisk måned deroppe. Der var en helt anden ro på end herhjemme. Vi var bare os selv, og det betød, at vi var meget mere sammen som familie, end vi normalt er,” fortæller Urfan.
Udover den ro det gav familien at være afsted, var vikariatet også med til at dygtiggøre Urfan på det faglige plan. I den måned, han arbejdede på lægeklinikken, lavede han flere indgreb, end han havde gjort i et halvt år i Danmark. Og samtidig fik han et godt indblik i det færøske samfund.
”Jeg fik en meget tæt kontakt til lokalbefolkningen og så, hvordan de boede, når jeg var rundt på sygebesøg. Det var fascinerende at se den måde, færingerne tager sig af deres ældre familiemedlemmer. I det hele taget hjælper man hinanden på en helt anden måde i lokalsamfundet, end man gør i Danmark,” fortæller Urfan.
Familien blev så glade for opholdet, at de godt kunne tænke sig at komme derop igen - allerhelst et helt år faktisk. Men:
”Jeg har lige købt min egen praksis her i Avedøre, så det bliver nok ikke aktuelt foreløbig. Men vi vil gerne rejse på samme måde igen. Det er helt sikkert. Om ikke et år så bare et par uger til Færøerne eller måske Nordnorge eller et helt andet sted,” siger Urfan.
