Fakta
I et ubevogtet øjeblik, som toethalvtårig i 1922, kom forfatterens far til at sluge væske fra en natronludflaske (højt pH). Efterfølgende udviklede der sig forsnævring af den nederste del af spiserøret, og et livslangt forløb med talrige indlæggelser på hospital med udblokning af forsnævringen blev en realitet.
Tidligt lærte faderen selv at føre gummislangerne ned i spiserøret, og på hans talrige forretningsrejser rundtom i verden var slangerne med i kufferten. Mange, mange gange var der dog behov for udvidelse af forsnævringen i narkose på hospital.
Alle familier har en vis grad af »skeletter i skabene«. Forfatteren har skrevet en fin og meget personlig bog, en erindringsfortælling, netop om skeletterne i hendes familie, der ikke kunne få lov at komme ud af skabet.
Skeletterne er her personificeret over i de gummislanger, som hendes far havde så meget brug for livet igennem. Men ingen måtte tale om det, det var tabu. Forfatterens farmor havde så meget skyld og skam i sig efter ulykken, at hændelsen skulle forties, hvorved mindelsen om ulykken nok blev glemt, mente man! Selv alle de kortvarige indlæggelser på hospital talte man ikke om.
Tavsheden og uforsonlighederne fortsætter hele vejen rundt i familien. Forfatteren prøver som stor pige og senere i livet at få klarhed primært over ulykken, men også andre sære familierelationer og -reaktioner – men ingen vil rigtig hjælpe hende.
Det lykkes, først efter at hendes forældre er døde, via gemte breve at få klarhed over de fortiede hændelser og relationer. Vi følger forfatterens liv og hører om kærester, bryllup, fødsler og skilsmisse iblandet konflikterne med forældrene fra det patriarkalske hjem.
Forfatteren elskede sin far på godt og ondt. Til trods for faderens handicap udviklede han sig til en driftig forretningsmand, en iværksætter, og en velrenommeret grossistvirksomhed voksede. Det gik godt i mange år, men til sidst gik det galt ved en sondeudvidelse og en efterfølgende operation med afskæring af den nedre del af spiserøret, og transposition af mavesækken op i brystkassen var ingen succes.
Bogen er skrevet i 43 kapitler, nogle ret korte. Kapitlerne springer i tid. I begyndelsen, som læser, er det lidt svært at hitte rede på alle navnene på familiemedlemmerne, og hvor i Danmark de hørte hjemme.
De ledsagende fotos er til god hjælp, og de citerede salmevers understreger stemninger på det pågældende tidspunkt.
Sproget er flydende og med et varieret tempo og en detailrigdom, som svarer til forfatterens sindstilstand og temperament på det pågældende tidspunkt.
