Medicinalindustri bruger spøgelsesforfattere

Den 16. april 2003 modtog tre danske overlæger i gastroenterologi et brev fra en »publication man-ager« fra AstraZeneca i Sverige, som arbejdede med Nexium, firmaets produkt mod mavesår.

I brevet stod, at disse tre læger havde en særlig interesse i evidensbaseret medicin og derfor kunne være interesserede i at stå som forfattere på det vedlagte manuskript, som var en oversigtsartikel »(...)for at se, hvordan evidensbaseret medicin kan bruges til at analysere nye Nexium-studier«, stod der.

Manuskriptet, som bar de tre overlægers navne som forfattere på første side, konkluderede, at det aktive stof i Nexium - esomeprazole - var signifikant mere effektivt end konkurrenten Wyeth Lederles produkt Lanzo med indholdsstoffet lansoprazole. Medicinalselskabets medarbejder foreslog de tre læger, at manuskriptet blev sendt ind til Journal of Outcomes Research.

En af lægerne var overlæge på Bispe-bjerg Hospitals mave-tarm-kirurgiske afdeling Peer Wille-Jørgensen. Han siger:

»Jeg havde intet bidraget med overhovedet. De havde valgt mig, fordi jeg ved noget om evidensbaseret medicin. Ja, det går jeg ud fra, jeg ved faktisk ikke, hvad der lå til grund for deres valg«, siger han i dag.

Det er første og eneste gang, at overlægen har prøvet at få forelagt noget sådan. Han kalder det helt uacceptabelt.

»Jeg brød mig ikke om det og afviste det med det samme. Initiativet kom fra firmaet, og artiklen var skrevet af firmaet hele vejen igennem. Jeg ringede til AstraZeneca og sagde, at det var noget mærkeligt noget at gøre. Så vaskede de alle de hænder, de overhovedet kunne og sagde, at det var en fejl, og at der var en, der havde overskredet sine kompetencer. Jeg kunne mærke, at de helst havde været den sag foruden«, siger han.

Peer Wille-Jørgensen kalder det for et forsøg på ghost writing; et begreb, som er kendt fra og debatteret i de udenlandske tidsskrifter, men som stort set ikke har været diskuteret i den danske offentlighed. Det er så vidt vides første gang herhjemme, at en læge åbent fortæller om sine erfaringer i den sammenhæng.

Fænomenet går ud på, at de forfattere, som står som afsendere på videnskabelige artikler, ikke har skrevet de pågældende artikler. Det kan i stedet være medicinalvirksomheden selv eller et såkaldt medical writing agency, der har skrevet den. Dermed fremstår artiklerne som uafhængig forskning, men er reelt reklame.

Medicinsk direktør i AstraZeneca Stig Waldorff afviser på det kraftigste, at der er tale om ghost writing i henvendelsen til Peer Wille-Jørgensen.

»Det er noget, Per Wille-Jørgensen har misforstået. Der er tale om et udkast på 10-15 sider, som er en opfordring til samarbejde. Men der er tale om et draft, ikke et færdigskrevet manuskript«, siger han.

Et udkast på 10-15 sider med kmnklusion?

»Jeg kan godt se, den ser meget færdig ud, men det var ikke meningen, det skulle opfattes som om, at han bare skulle skrive under. Det var meningen, at han skulle lægge sin intellektuelle kraft i at medvirke til en artikel baseret på den evidens og den metodologi, der var på det tidspunkt og sikre, at alt var med. Afsenderen har formuleret sig uhensigtsmæssigt, så langt er jeg enig med Peer Wille-Jørgensen. Det tog vi til efterretning, og arbejdet med artiklen blev stoppet«.

Ifølge Stig Waldorff sender Astra-Zeneca en gang imellem sådanne drafts til manuskripter ud.

»Det er klart, at hvis vi har lavet et videnskabeligt arbejde med et videnskabeligt indhold, så har vi en forpligtelse over for offentligheden til at fortælle om det. Men det er klart, at vi også siger: læs grundigt på forfatterskabserklæringen, for den skal I skrive under på«.

Skrev I det til Peer Wille-Jørgensen?

»Nej, det gjorde vi ikke i den initiale henvendelse«.

Idé, planlægning og indsamling af data kom fra jer. Tre af forfatterskabskriterierne er ikke opretholdt. Hvordan kan man så skrive under på en forfatterskabser-klæring?

»Det kan du heller ikke, hvis du bare skriver under nede i højre hjørne. Men hvis der er tale om en intellektuel proces, hvor du som forsker re-evaluerer idéen, udførelsen, dataindsamling med videre.

Og det kan man i dette tilfælde, hvor det er en oversigtsartikel med en metodologi, som Peer Wille-Jørgensen er specialist i. Det er helt normalt. Og vi beder Peer Wille-Jørgensen om at indgå i en intellektuel proces«, siger Stig Waldorff.

Det står ikke i mailen.

»Nej. Der står, at vi gerne vil indgå i et samarbejde med ham«.

Den person som har skrevet manuskriptet - eller udkastet til det - står ikke på det.

Uacceptabelt

Det hører absolut til sjældenhederne, at læger fortæller om ghost writing eller forsøg på samme. Internationalt set har der været meget få sager om ghost writ-ing«, for konsekvensen kan være, at medicinalfirmaerne trækker deres støtte til blandt andet forskning tilbage fra forskeren.

Peer Wille-Jørgensen bad firmaet om ikke at sende undersøgelsen ind til publicering. Og egentlig havde han lukket sagen.

Men den 13. januar i år trådte to vicedirektører fra henholdsvis Glaxo-SmithKline og AstraZeneca frem for det britiske House of Commons' sundhedskomite, som i flere høringer har set nærmere på medicinalindustriens indflydelse på medicinudgifterne.

Dr. John Patterson, hvis titel er ex-ecutive vicepresident, product strategy, licensing and business development hos AstraZeneca i England blev spurgt, om han troede, at ghost writing var en udbredt fremgangsmåde i industrien.

John Patterson svarede:

»Det er absolut ikke noget vi gør i mit firma (...)«.

Udspørgeren fra House of Com-mons spurgte igen Dr. John Patterson:

»Vil det så sige, at du aldrig ville forsøge at få en person, som også er forsker på et institut, hvor forsøget er udført og som har et stort navn, til at stå på en artikel, men som ikke har været involveret i processen?«.

Hvortil John Patterson svarede:

»Som ikke har arbejdet gennem alle data og ikke haft ansvaret? Det ville være en helt uacceptabel fremgangsmåde«.

Det vidnesbyrd kom Peer Wille-Jørgensen for øre.

»Da jeg hørte det, blev jeg lidt gram i hu«, fortæller han og sammen med direktør Peter Gøtzsche fra Det Nordiske Cochrane Center sendte han et indlæg til British Medical Journals elektroniske læserbrevsdebat.

For det kan få konsekvenser for behandlingen af patienter, at industrien bruger spøgelsesforfattere, og visse læger går med til det, siger Peer Wille-Jørgensen, som stadig sidder i et af Astra-Zenecas advisory boards.

»Industrien får plantet budskaber, som måske er skævvredne. Selvfølgelig skal forfatterne stå inde for det med deres underskrift, men sandheder kan jo altid bøjes mere eller mindre. Det er klart, at hvis industrien skriver sådan en artikel, så kan den absolut være skævvreden.

Det fandt jeg også, at den her artikel om Nexium var i udtalt grad«.

Omfanget

En undersøgelse fra Journal of American Medical Association (JAMA) fra 1998 viser, at mange artikler i peer-reviewed videnskabelige tidsskrifter havde enten såkaldte »honorary authors« eller »ghost writers«, som kan oversættes med spøgelsesforfatter.

En honorary author er for eksempel en, som blot har sørget for, at studiet blev sponsoreret. En spøgelsesforfatter er en unavngiven person, som har skrevet artiklen, men som intet har at gøre med studiet, og som typisk ikke er læge eller forsker, men journalist eller forfatter.

Ud af 809 videnskabelige artikler havde 19 procent honorary authors, 11 procent havde spøgelsesforfattere og to procent havde begge.

Forfatterne konkluderede, at hver fjerde artikel ikke levede op til anerkendte forfatterskabskriterier.

Resultatet støttes af en nyere undersøgelse fra JAMA om spøgelsesforfattere - denne gang i Cochrane-reviews.

Ifølge videnskabelig redaktør på Ugeskrift for Læger, Torben V. Schroe-der, er der givetvis også enkelte artikler i Ugeskrift for Læger, hvor forfatterkriterierne ikke efterleves.

»Men jeg tror ikke, problemet er så stort i Danmark som i udlandet, og vi gør vores for at undgå det. Forfatterne skal jo skrive under på en erklæring om, at de også reelt er forfattere og at den forskning, som artiklen handler om, har foregået, som de skriver. Det bygger på tillid«, siger han og fortsætter:

»Jeg oplever som redaktør både på et internationalt tidsskrift og på Ugeskrift for Læger, at vi indirekte finder ud af, at forfattere på undersøgelser har været noget lemfældige med, om de reelt opfyldte forfatterkriterierne. For eksempel at de - efter en undersøgelse er sendt ind til publicering - kommer tilbage og siger, at den og den skal også stå på som forfatter«, siger han.

Hvorfor gør de det?

»Fordi det er meriterende. Mange vil give deres venstre arm for at få en artikel i for eksempel New England Journal of Medicine. Mange læger får forsk-ningsstøtte efter, hvad de tidligere har fået publiceret. Og de får stillinger efter, hvad de har skrevet. Så det har en stor betydning at stå som forfatter«, forklarer Torben V. Schroeder.

En hædersmand

Der findes mange forskellige variationer af ghost writing og forfatterskab. Det fremgår blandt andet af et indlæg fra direktøren for Dianthus Medical Limited, som er et engelsk såkaldt medical writing agency. På British Medical Journals hjemmeside skriver han:

»Spøgelsesforfatterskab, hvor ukendte forfattere kontrollerer indholdet af en undersøgelse, og navngivne forfattere blot sætter deres navne under uden at have nogen kontrol over indholdet, er indiskutabelt uetisk (...). Hvad der er sædvane, især i undersøgelser, der beskriver industrisponsoreret forskning er, at professionelle medicinske forfattere skriver udkast til et paper sammen med navngivne forfattere. Mens den første hjælper med at skrive, så kontrollerer den anden indholdet. Selv om denne praksis heller ikke er fuldstændig etisk, så kan den forbedre både kvaliteten og udgivelsen af publikationen (...)«, skrev Adam Jacobs.

For det at være en dygtig læge og forsker betyder ikke nødvendigvis, at vedkommende også kan skrive godt, siger professor Torben V. Schroeder.

»Mange læger er ikke født med en kuglepen i hånden og skriver dårligt. Jeg forstår godt, at et firma, som har lagt 500 millioner kroner i et forskningsprojekt, gerne vil have, at undersøgelsen er skrevet godt og derfor betaler menne-sker, der er gode til at skrive, til at gøre det arbejde. Det skal bare være synligt, at det er foregået på den måde, og det er det ikke altid. Og forskeren skal selvfølgelig forholde sig kritisk til teksten. Det gør de heller ikke altid - de sætter bare deres navn på, og så har vi balladen, for det er ikke altid, at ordlyden er i overensstemmelse med sandheden; det vil sige de data, som teksten bygger på«, siger han.

De færreste ansatte i den såkaldte medical writing industry fortæller åbent om, hvad der foregår. Men Susanna T. Rees, som var redaktørassistent i et sådant firma indtil 2002, var så bekymret over mange af de ting hun så, at hun skrev et indlæg på British Medical Journals hjemmeside:

»Medical writing agencies går langt for at skjule det faktum, at de undersøgelser, som de er spøgelsesforfattere på og sender ind til tidsskrifter og konferencer, er skrevet på baggrund af farmaceutiske virksomheder og ikke af de forfattere, der står der. Der er relativ høj succesrate for disse spøgelsesforfattede indsendelser«.

Hun fortalte, hvordan en del af hendes job havde været at sikre, at disse artikler, som blev sendt ind elektronisk, ikke kunne spores tilbage til deres oprindelse.

»En standardprocedure, som jeg har brugt, går ud på, at før en undersøgelse sendes ind til et tidsskrift elektronisk eller på diskette, må redaktørassistenten åbne Worddokumentets filegenskaber og fjerne the medical agencys navne eller firmaets spøgelsesforfatter og erstatte disse med navne og institutioner fra den person, som er blevet inviteret af virksomheden til at være førsteforfatter, men som ikke altid har haft nogen input overhovedet«.

Forelagt Peer Wille-Jørgensens eksempel siger Torben V. Schroeder:

»At få Peer Wille-Jørgensen på sådan en artikel ville være et scoop for firmaet. Jeg kan kun glæde mig over, at han sagde nej til firmaet og kommer frem med historien. Blandt læger tales der meget om det, men der er meget få læger, der står åbent frem med eksempler. Mange er afhængige af samarbejdet med industrien, og mange vil vige tilbage for at fortælle om deres erfaringer af frygt for at komme på den sorte liste. Det viser, at Peer Wille-Jørgensen er en hædersmand«.

AstraZeneca i udlandet

En amerikansk forsker står nu frem med en sag, der til forveksling ligner Peer Wille-Jørgensens. Adriane Fugh-Ber-man, Associate Professor på Georgetown University School of Medicine fortæller, hvordan et medical education company, som arbejdede for AstraZeneca, sidste sommer skriftligt spurgte hende, om hun ville være medforfatter på et udkast til et manuskript.

Det var på 2.848 ord med abstract, referencer, tabeller og hendes navn på samt to forslag til videnskabelige tidsskrifter, det kunne sendes ind til. »Det eneste, jeg skulle gøre, var at læse det igennem og skrive under«, siger hun til Ugeskrift for Læger.

Adriane Fugh-Berman afslog og kalder det for et forsøg på ghost writing. Skæbnens ironi ville imidlertid, at hun også er peer review'er på Journal of General Internal Medicine. Kort tid efter landede et manuskript på hendes bord. Det lignede til forveksling det, hun netop havde afslået at stå som forfatter på, og som hun i øvrigt havde vurderet var biased. Dog havde manuskriptet nu en anden forskers navn på. Tidsskriftet afviste at trykke artiklen.

»Det så for mig ud, som om artiklen skulle hjælpe AstraZeneca med at gøre forarbejdet til et nyt produkt, ximelagatran (som sælges under navnet Exanta, red.), som skulle konkurrere med medicinen Warfarin«, siger hun.

Fra AstraZeneca understreger koncernens globale director of publications Valerie Siddall, at artiklen ikke var ghost written. Hun forstår godt, at Adriane Fugh-Berman har fået den opfattelse, fordi det medical education company som henvendte sig til Adriane Fugh-Berman, lavede en alvorlig fejl og fulgte ikke AstraZenecas publikationspolitik, hvilket firmaet har undskyldt. Ifølge Valerie Siddall har forfatteren, som stod på den artikel, der blev sendt ind til Journal of General Internal Medicine, bekræftet, at have bidraget betydeligt til artiklen og taget fuldt ansv ar for indholdet.

»Virksomhederne bruger videnskabelig forskning som marketingsredskaber. Jeg tror, at det skader autoriteten og effektiviteten af farmaceutisk videnskab«

Susanna T. Rees, tidligere medarbejder i et såkaldt medical writing agency

Forfatterskabserklæring

Enhver forfatter skal have deltaget i arbejdet i en sådan udstrækning, at vedkommende kan påtage sit et offentligt ansvar for indholdet. Forfatterskabet skal baseres på væsentlige bidrag til alle nedenstående kriterier:

• Ide, planlægning og udformning eller analyse og indsamling eller fortolkning af data

• Udarbejdelse eller kritisk indholdsmæssig revision af manuskriptet

• Godkendelse af det endelige manuskript.

Litteratur: