Medicinhistorie med liv og farver

»Dansk medicinhistorisk årbog« er udkommet siden 1972. Dens 2022-udgave (som lige er udkommet med tre måneders forsinkelse) er altså nr. 50 i rækken.

I 2022-udgaven skriver kunsthistoriker og museumsinspektør ved Skagens Kunstmuseer, Mette Bøgh Jensen, indsigtsfuldt om »syge piger og sygeværelser i 1800-tallets nordiske maleri«. Det er mere spændende, end det umiddelbart lyder. Den velskrivende Mette Bøgh Jensen er forfatter til adskillige bøger og artikler om skagensmalerne, som hun også har arrangeret adskillige udstillinger om.

Artiklen i årbogen har udspring i hendes forskningsprojekt fra 2020 i et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Skagens Kunstmuseer og Den Hirschsprungske Samling. De to museer havde i 2021 stor succes med udstillingen »Englens kys. Syge piger i nordisk kunst«.

Med ikke færre end 16 farveillustrationer af bl.a. Edvard Munch, Michael Anker og Christian Krohg belyser artiklen, hvorfor motivet »syg pige« i 1800-tallets slutning dukker op i europæisk og nordisk kunst. En af årsagerne var tidens generelle optagethed af pigers sundhed eller mangel på samme, fordi deres rolle som potentielle mødre for kommende generationer blev taget dybt alvorligt – ikke mindst i Danmark, som led under det traumatiske tab af Sønderjylland i 1864. Dermed sættes billederne ind i en historisk og samfundsmæssig kontekst – men også kunstekspertens skarpt fortolkende blik hjælper denne knap så kunstkyndige anmelder til at læse billedernes »sprog«.

Pladsen tillader ikke en retfærdig behandling af bogens øvrige artikler, men emnerne er vidtfavnende: Samfundsmediciner Jesper From skriver om blindesagens tidlige historie, og professor emeritus i patologisk anatomi Claus Fenger fortæller om sin slægtning, den internationalt kendte patolog Christian Fenger (1840-1902), som blev en nøgleskikkelse for introduktionen af patologien i USA. Der fokuseres på hans liv i Midtvesten 1877-1902 – en tid, hvor landet endnu var præget af borgerkrigens eftervirkninger, hvor indianerlederen Geronimo netop havde knust general Custers kavaleri ved Little Big Horn, og hvor Chicago var en by på størrelse med nutidens Roskilde.

Overlæge Henrik Permin har en kort fortælling om lægen, kunstneren og fabrikanten og sammen med kollegaen Jørgen Serup desuden en længere beretning om professor Carl Rasch (1861-1938), som var en kæmpe i skandinavisk dermatologi, og som bl.a. varetog Karen Blixens syfilisbehandling, når hun var hjemme fra sin kaffefarm i Kenya. Det foregik med en kombination af de hidtidige, toksiske kviksølvpræparater og Paul Ehrlichs nyudviklede, arsenbaserede Salvarsan, som helbredte syfilis i 80% af tilfældene.

Bag udgivelsen står de to medicinhistoriske selskaber – Dansk Medicinsk-historisk Selskab, som dækker Region Hovedstaden og Region Sjælland, og Stenoselskabet, som dækker Danmark vest for Storebælt.

Selvom landets sundhedsvidenskabelige fakulteter i mange år i pinlig grad har forsømt medicinens historie, er interessen for området steget betydeligt gennem de seneste år, hvad de mange medicinhistoriske udgivelser vidner om.

Besynderligt nok har den stigende interesse ikke haft tilsvarende indvirkning på medlemstallet i de medicinhistoriske selskaber – muligvis, fordi selskaberne ikke i tilstrækkelig grad har formået at gøre reklame for sig selv.

Årbogen kan bestilles direkte fra redaktionen ved at skrive til medicinhistorisk-aarbog@outlook.com. Det koster 150 kr. i løssalg plus 65 kr. i forsendelse.

Men egentlig kan man lige så godt melde sig ind i et af de to selskaber. Det koster hhv. 300 kr. og 200 kr. årligt (100 kr. for studerende) – og så får man information om møder og arrangementer og adgang til selskabernes foredrag på hhv. Medicinsk Museion i København og Steno Museet i Aarhus.