Medicinoplysningernes troværdighed

Enhver, der har arbejdet som læge på et sengeafsnit, kender denne frustrerende situation: En ældre borger indlægges, og vagthavende prøver at skaffe sig overblik over patientens medicinering. På trods af at patienten har fået samme medicinering i årevis, er han ikke i stand til at redegøre for den. I sådanne situationer må man forlade sig på oplysningerne fra patientens egen læge. Men desværre er disse oplysninger heller ikke pålidelige.

I dette nummer af Ugeskrift for Læger præsenterer Rabøl et al en sammenligning af patientens og egen læges medicinoplysninger fra 100 indlæggelser [1]. Der præsenteres flere foruroligende eksempler på uoverensstemmelser, som kunne have haft vidtrækkende konsekvenser, hvis de ikke havde været opdaget. For eksempel patienter om hvem der ikke oplyses om insulin- eller warfarin-5-behandling. Man må gyse ved tanken om, at lignende unøjagtigheder går upåagtet hen i det daglige, og ved tanken om alle de gange man ukritisk tager egen læges - eller patientens - oplysninger for gode varer. Vi ved ikke, hvilke lægemidler patienterne faktisk har indtaget, og studiet kan bedst beskrives som en sammenstilling af to upålidelige datakilder.

Som det også er påpeget i artiklen, er en del af forklaringen på de manglende overensstemmelser, at patienterne behandles hos flere læger, og at egen læge derfor ikke nødvendigvis kan redegøre for hele medicinlisten. I en dansk undersøgelse af 75-åriges lægemiddelbrug fandt man netop, at 31% blev behandlet af flere læger [2]. Noget lignende kan bekræftes ved analyser i receptregistre.

Man kan have sine tvivl om, hvorvidt problemet kan løses ved en lægemiddel-»vandrejournal«, som det foreslås. En stor del af de ældre medicinske patienter vil ikke kunne administrere sådan en ordning, og hvis vandrejournalen ikke ajourføres konsekvent, kan den hurtigt gøre mere skade end gavn. Det har også været foreslået, at oplysningerne skulle gemmes på sygesikringskortets magnetstribe. Denne løsning stiller utvivlsomt også for store krav til de mest resursesvage patienter, som netop skulle have gavn af den.

Det bedste bud på en løsning synes i øjeblikket at være den personlige elektroniske medicinprofil, medicinprofilen eller PEM'en. Her har Lægemiddelstyrelsen registreret samtlige indløsninger af lægemidler på recept for alle landets borgere (www.medicinprofilen.dk). Registreringen går to år tilbage i tiden og er uafhængig af, om recepten er udstedt af egen læge eller af andre læger, og uafhængig af om der er tilskud til præparatet. Oplysningerne er tilgængelige for de enkelte borgere, der kan se deres egne profiler ved brug af en digital signatur. Praktiserende læger med certifikat kan se oplysningerne mod en tro og love-erklæring om, at de har den pågældende patient i behandling.

Ved rutinemæssigt at bruge oplysninger fra medicinprofilen ved indlæggelser kunne man undgå de beskrevne episoder, hvor der ikke gøres opmærksom på, at patienten får warfarin eller insulin. Sådanne patienter må formodes at have indløst recepter på præparaterne inden for en overskuelig tid, og disse indløsninger vil derfor fremgå af listen. Samtidig ville kunne man kende den svært nonkompliante patient, noget som erfaringsmæssigt er næsten umuligt ved almindelig spørgeteknik [3]. Endelig ville man få løst problemer, der bunder i, at patienten modtager behandling fra mange forskellige læger.

På trods af de gode intentioner er medicinprofilen ikke tilgængelig for sygehusansatte læger endnu, og det ser ud til, at det endnu kun er en begrænset succes i almen praksis. Det store kvantespring i medicinprofilens anvendelse vil ske den dag, hvor sygehusansatte læger har adgang via den elektroniske patientjournal, og hvor opslaget i medicinprofilen foretages rutinemæssigt. Det er da også det erklærede mål, at elektroniske patientjournaler (EPJ) og medicinprofilen skal integreres, men de tekniske problemer er ikke afklaret i skrivende stund. Når man tager i betragtning, hvilke konsekvenser forkerte medicinoplysninger kan have, må man håbe, det sker snart.

Korrespondance: Jesper Hallas, Klinisk Farmakologi, IST, Syddansk Universitet, Winsløwsparken 19, 3., DK-5000 Odense C. E-mail: jhallas@health.sdu.dk

Interessekonflikter: Ingen angivet