Ligesom deres kolleger i Region Hovedstaden døjer lægerne i Region Sjælland med Sundhedsplatformen, som blev indført i november sidste år. Det er først og fremmest medicinmodulet, der giver udfordringer.
Overlæge Lisbeth Hoffmann er på job i ambulatoriet på Børne- og Ungeafdelingen på Næstved Sygehus. I løbet af arbejdsdagen på 7,5 timer formodes hun at se to-tre patienter.
Det er ca. en tredjedel af det normale antal, og årsagen har et navn: Sundhedsplatformen.
Det nye it-system blev indført i Region Sjælland i november sidste år, og meningen var, at erfaringerne fra hovedstaden, som allerede havde indført systemet, skulle gøre processen nemmere på resten af Sjælland.
Online fungerer FMK, men integrationen i Sundhedsplatformen kører ikke. Der er jeg for alvor bange for at lave noget forkert. Overlæge Lisbeth Hofmann, Børne- og Ungeafdelingen, Næstved Sygehus
Det er muligt, men ligefrem nemt er det ikke blevet. Med Lisbeth Hoffmanns ord:
”Sundhedsplatformen er 95 pct. rod og 5 pct. effektivitet”.
I dag skal hun f.eks. bestille et øjenlægetilsyn til en patient.
”Forretningsgangen er så kompliceret, at jeg hele tiden kommer ud ad en tangent. Jeg bliver ført ad nogle helt specielle ulogiske veje, fordi systemet bruger ulogiske ord”, siger hun.
”De ord, der bliver brugt, giver ingen mening i en dansk sammenhæng. Hvis jeg skal sende en recept, skal jeg f.eks. trykke på ordet rediger. Det er i min begrebsverden noget helt andet. Det er som at vende verden på hovedet”.
Går det ud over patientsikkerheden?
”Det vil vise sig. Jeg kan mærke, at jeg næsten ikke tør bevæge mig ud i systemet. Vi kender vores patienter, så jeg håber ikke, det går hen og bliver farligt”.
Lisbeth Hoffmann er lokal talsmand for overlægerne i Region Sjælland, og for nylig diskuterede en række tillidsrepræsentanter fra forskellige specialer Sundhedsplatformen på et møde.
”Der var ud over mig en neurolog, en fra intensiv, en internmediciner, en børnepsykiater og en plastikkirurg. Og det viste sig, at for os, der har komplicerede patientforløb, er Sundhedsplatformen fuldstændig uoverskuelig. Men dem, der ikke bruger systemet så meget, har det nemmere. F.eks. psykiatere, der alene skriver ind i systemet, hvad de har snakket med patienterne om. Der er det blot irriterende, at man ikke kan diktere men skal bruge femfingersystemet. De steder, hvor de arbejder med pakkeforløb, var det heller ikke så galt”, siger hun.
”Jeg tror, det specielt er et problem for folk, der ikke har så mange ensartede patienter. Der bliver det komplekst. Hvis man alene skal differentiere på f.eks. køn, alder og kropsvægt, mens behandlingen er nogenlunde den samme, så kan det godt være, at det bliver nemt”.
Lisbeth Hoffmann fremhæver specielt medicinoverblikket.
”Det er et stort problem. Online fungerer FMK (det fælles medicinkort, red.), men integrationen i Sundhedsplatformen kører ikke. Der er jeg for alvor bange for at lave noget forkert”.
Hvad gør du så?
”Jeg kan gå i FMK online, og så tjekker jeg med patienterne – hvad får de egentlig? Og så skriver jeg ned på en seddel med kuglepen, hvad patienten skal have, og jeg kan også skrive et journalnotat, hvor jeg i tekst meddeler det til mine kolleger”.
Hidtil har Lisbeth Hoffmann også ofte benyttet sig af muligheden for helt lavpraktisk at skrive en recept ud i hånden, men den mulighed har hun snart ikke mere.
”I dag fik jeg en ny besked – og det synes jeg er småtarveligt. Man har altid kunnet hive sin receptblok frem, skrive en recept i hånden og stikke den til patienten, men jeg har fået på hovedet, fordi det må man ikke gøre mere. Det må man kun for den medicin, der er magistralt fremstillet. Ellers skal det gøres elektronisk. Så min nødløsning er inddraget”.
Sygehuset er fortsat i gang med indkøringsperioden, men den slutter ved månedens udgang. Den 1. februar formodes Lisbeth Hoffmann derfor at tage de sædvanlige op til ti patienter om dagen i ambulatoriet i stedet for de få, hun tilser nu. Det huer hende bestemt ikke.
”Min personlige mening er, at systemet skulle skrottes. Jeg taler her ikke på vegne af alle tillidsrepræsentanterne men på egne vegne. Når man skal klikke 17 steder for at bestille en øjenundersøgelse, så kan jeg ikke se, at det kan gøres brugbart. Det var meget nemmere før”.
Problemerne mærkes ikke kun i Næstved.
"Sundhedsplatformen skulle være et hjælpemiddel, men føles som en klods om benet, fordi tingene går så langsomt", siger overlæge Peter Marckmann, Medicinsk Afdeling på Sjællands Universitetshospital, Roskilde til "Platformen", et internt medie i Region Sjælland.
"Når systemet så oven i købet er behæftet med fejl, mangler og usikkerheder, der kan blive farlige for patienten eller forsinker behandlingen, så er det meget svært at opretholde begejstringen", siger han.
Og nej, miséren skyldes ikke, at lægerne bare er obsternasige og ikke vil tilegne sig nyt.
"Jeg har bidt tænderne sammen og tænkt, at nu skal jeg fandme nok lære det! Men hvis jeg og mine kolleger efter megen undervisning og snart to måneders praktisk erfaring med systemet fortsat ikke kan få det til at spille, så ses det fra politisk side som udtryk for manglende vilje og engagement. At det er os medarbejdere, der noget i vejen med og ikke systemet. Og det er bare hamrende forkert", siger han i interviewet.
De to overlæger i hhv. Næstved og Roskilde er ikke alene. Overlægerne på Sjællands Universitetshospital, Køge har samlet en hel række af eksempler sammen på problemer med Sundhedsplatformen, som efter deres mening har potentiale til at bringe patientsikkerheden i fare.
Fakta
De handler netop om medicinproblemer af den type, som også Lisbeth Hoffmann beretter om.
I et brev til sygehusledelsen skriver overlægerne f.eks. under rubrikken ”patientsikkerhed”, at ”vi løber en markant risiko for at skade patienterne, enten ved at de får forkert medicin eller slet ikke får den livsvigtige medicin, vi netop har brugt tid og ressourcer på at afklare, at de har behov for”.
Overlægerne påpeger også, at problemerne koster på kapaciteten. ”Hospitalsvæsnet vil… ikke komme til at kunne håndtere det samme antal patienter som tidligere, med mindre der tilføres betydelige ressourcer, særligt på lægesiden”, skriver de.
Og endelig mener overlægerne i Køge, at indsatsen, hvad angår yderligere oplæring og support er ”utilstrækkelig”.
Regionsledelsen kvitterede hurtigt for overlægernes bekymring.
»Der er ting, der er for tunge, og det skal vi have ændret, og det har højeste prioritet. Det er vi enige med Region Hovedstaden om, og vi får folk fra det amerikanske selskab Epic herover. Så går vi i gang i de nærmeste uger«, sagde Lars Onsberg Henriksen, koncerndirektør i Region Sjælland, forleden til Politiken.
På spørgsmålet,om det ikke havde været bedre at sikre fra start, at noget så vigtigt som medicinmodulet i Sundhedsplatformen fungerede, sagde Lars Onsberg Henriksen:
»Vi har valgt en strategi, hvor alle hospitaler hurtigt skal på, og bagefter kan vi gå ind og udvikle og ændre. Det kan man altid diskutere, men jeg tror, det vil lykkes at få tilrettet systemet«.
Indtil problemerne måtte blive udbedret, må lægerne imidlertid leve videre med bekymringen, og det samme må patienterne, idet medieomtalen i sagens natur ikke kan trækkes tilbage.
Omtalen har bl.a. fået overlæge Mogens Hüttel til i et debatindlæg på ugeskriftet.dk at efterlyse handling fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
Og på Twitter skrev formand for Overlægeforeningen, Lisbeth Lintz til Styrelsen: "Errare humanum est - og derfor bygger vi systemer op til at sikre os mod at menneskelige fejl får konsekvenser. Med SP er det jo nærmest omvendt. Måske I kunne formulere det med en hurtig løsning overfor sygehusejerne? Det har jo immervæk stået på rigtig længe nu".
Hvortil Enhedschef i Styrelsen for Patientsikkerhed Anette Lykke Petri svarede: "Helt enig. Vi er på sagen".
(Ugeskriftet.dk har spurgt Styrelsen, hvori dens aktivitet består og følger op, når vi får svar).
