Medicinske nyheder

Lange kanyler beskytter mod lokal irritation ved børnevaccination

> BMJ

En lang kanyle medfører mindre lokal irritation hos raske børn, når de bliver vaccineret, end en kort kanyle - uden at det påvirker vaccinationens effektivitet. Kanylens diameter havde ingen betydning for hverken hyppigheden af reaktioner ved stikstedet eller vaccinens effektivitet. Dette konkluderer en randomiseret undersøgelse publiceret i september i British Medical Journal.

Ifølge Linda Diggle fra University of Oxford er der nogle retningslinjer, som anbefaler bredere kanyler for at mindske lokalirritationen, idet den indsprøjtede væske derved kunne sprede sig hurtigere i vævet. Andre retningslinjer anbefaler en kort kanyle (16 mm), som skulle gøre applikationen sikrere.

I studiet blev 240 børn randomiseret til at blive vaccineret med en lang (25 mm) og tyk kanyle (23 Gauge, 0,6 mm), 230 til en kort (16 mm) og tynd kanyle (25 Gauge, 0,5 mm), og 226 til en lang og tynd kanyle.

Børnene var raske og skulle immuniseres i alderen to, tre og fire måneder, med henholdsvis en kombineret vaccine mod difteri, tetanus og kighoste, en vaccine mod Haemophilus influenzae type C og en vaccine mod Neisseria meningitidis. Efter hver vaccination, førte forældrene en dagbog over lokale og systemiske reaktioner i tre dage.

Der var ingen statistisk signifikant forskel på immunrespons grupperne imellem. Lokalreaktionerne varierede mellem grupperne og mellem de forskellige vacciner, men generelt konkluderer forskerne, at børnene vaccineret med den lange og tykke kanyle havde signifikant færre reaktioner ved stikstedet end dem, der blev vaccineret med de tynde og korte kanyler. Der var kun små forskelle mellem tykke og tynde lange kanyler.

Niels Henrik Valerius, Børneafdeling, H:S Hvidovre Hospital, kommenterer: »Det er åbenbart en bjørnetjeneste at gøre børnene, hvis man anvender de helt korte kanyler for måske at mindske ubehaget ved vaccinationerne. Prisen er hyppigere lokalreaktioner, formentlig som følge af den mere superficielle deponering. Vaccinationer af børn skal foregå med de 25 mm lange kanyler.«

Diggle L, Deeks JJ, Pollard AJ. Effect of needle size on immunogenicity and reactogenicity of vaccines in infants. BMJ 2006;333:571-7.

Intranasal zolmitriptan er effektivt mod klyngehovedpine

> Arch Neurol

Intranasal zolmitriptan er en effektiv behandling mod klyngehovedpine - op mod 62% af patienterne får en lindring inden for en halv time, konkluderer en randomiseret, placebokontrolleret og dobbeltblindet undersøgelse publiceret online i september i Archives of Neurology.

Elizabeth Cittadini fra National Hospital for Neurology and Neurosurgery i London, randomiserede 92 patienter, sammen med kollegaer fra Tyskland og Italien, til enten at få placebo, 5 mg intranasal zolmitriptan eller 10 mg intranasal zolmitriptan, som skulle anvendes ved hvert anfald. Studiet havde et cross-over design, således at alle patienterne skiftevis fik tildelt de tre behandlinger. Patienterne (80 mænd og 12 kvinder) havde i gennemsnit en alder på 40 år. Effektmålet var en reduktion fra moderat, svær eller meget svær smerte til ingen eller mild smerte 30 minutter efter applikationen.

Kun 21% af de anfald, som blev behandlet med placebo, nåede effektmålet mod 40 og 62% af episoderne, der blev behandlet med 5 mg henholdsvis 10 mg intranasalt zolmitriptan.

Præparatet virkede bedre hos patienter med episodisk hovedpine frem for kronisk hovedpine. For eksempel virkede den høje dosis zolmitriptan hos 80% af patienterne med episodisk klyngehovedpine mod 36% af patienterne med kronisk klyngehovedpine.

Rigmor Højland Jensen, Neurologisk Afdeling, Amtssygehuset i Glostrup, kommenterer: »Det er et vigtigt studie med et klart resultat, og der mangler i allerhøjeste grad ny og effektiv behandling til klyngehovedpine, som er en meget svær og ofte invaliderende form for anfaldsvis hovedpine. Næsespray er også en nem og let tilgængelig administrationsform, og patienterne vil utvivlsomt modtage denne behandling meget positivt.«

Cittadini E, May A, Straube A et al. Effectiveness of intranasal zolmitriptan in acute cluster headache. Arch Neurol 2006;63: (doi:10.1001/archneur.63.11.nct60002).

Neonatal død efter præeklampsi er uændret siden 70'erne

> JAMA

På trods af store fremskridt i diagnosticering og behandling af præeklampsi, er risikoen for neonatal død stort set den samme, som den var for 30 år siden - i hvert fald i Norge, konkluderes det i en artikel publiceret i september i Journal of the American Medical Association. På den anden side er risikoen for dødfødsel faldet markant i takt med en øgning i induktion af tidlig fødsel eller kejsersnit.

»Mens tidligt ophør af graviditeten beskytter fostret fra intrauterin død, udsættes det nyfødte barn for andre risici i forbindelse med den tidlige fødsel«, skriver Rolv Skjaerven, fra Universitetet i Bergen. »Det er uvist, hvordan denne praksis påvirker fostrets og barnets overlevelse.«

Forskerne analyserede data fra 1967 til 2003 vedrørende i alt 800.000 fødsler. I perioden steg andelen af gravide kvinder med præeklampsi, som fik fødslen induceret eller fik foretaget et kejsersnit, fra 8 til 20%. Samtidig faldt risikoen for dødfødsel (odds ratio) fra 4,2 til 1,3. Men risikoen for neonatal død efter en graviditet med præeklampsi forblev stabil fra 1,7 til 2,0 (ingen signifikant statistisk forskel).

Carsten Lenstrup, Gynækologisk-obstetrisk Afdeling, Amtssygehuset i Gentofte, kommenterer: »Det gode budskab i denne artikel er, at den samlede perinatale mortalitet for denne gruppe patienter er signifikant faldet i løbet af de sidste 30 år baseret på en mere aktiv behandling, herunder tidlig afslutning af svangerskabet med kejsersnit eller igangsættelse af fødslen - denne behandling nyder også moderen godt af. Den aktive intervention giver børn med lidt lavere gestationsalder - trods dette er den neonatale mortalitet uændret!«

Basso O, Rasmussen S, Weinberg CR et al. Trends in fetal and infant survival following preeclampsia. JAMA 2006;296:1357-62.

Hurtigtvirkende SSRI er effektiv mod for tidlig sædafgang

> Lancet

Dapoxetin, en hurtigtvirkende selektiv serotoningenoptagelseshæmmer (SSRI), er effektiv til behandling af præmatur ejakulation - i hvert fald hos mænd, som har et stabilt, heteroseksuelt forhold. Dette konkluderer en artikel publiceret i september i Lancet.

Ifølge Jon Pryor fra University of Minnesota findes der ingen godkendte behandlinger mod for tidlig sædafgang. »Konventionelle SSRI'er bruges i stigende grad til behandling af præmatur ejakulation«, skriver han og peger på, at den kontinuerlige brug og den langsomme virkning af disse præparater kan føre til en række bivirkninger samt forværring af tilstanden.

I alt blev 2.614 mænd randomiseret til enten placebo, dapoxetin 30 mg eller dapoxetin 60 mg. Alle havde heteroseksuelle og stabile forhold (af mindst seks måneders varighed). Deltagerne blev instrueret i at tage tabletten 1-3 timer før seksuel aktivitet.

Ved studiestart havde mændene cirka 0,9 minutter fra penetration til ejakulation. Efter 12 ugers behandling, hvor mændenes partnere havde et stopur i hånden, blev tiden til ejakulation forlænget i alle grupper, men signifikant mer e i interventionsgrupperne: 1,8 min (placebo), 2,8 min (30 mg dapoxetin) og 3,3 min (60 mg dapoxetin).

Præparatet virkede allerede ved den første dosis, og de hyppigste bivirkninger var kvalme, diare og hovedpine.

Jørgen Nordling, Urologisk Afdeling, Amtssygehuset i Herlev, kommenterer: »SSRI-præparater bruges også i Danmark til behandling af præmatur ejakulation, om end ingen er registreret på denne indikation. Et hurtigtvirkende ,ved behov`-præparat kunne være et fremskridt, men dapoxetin har i oktober 2005 modtaget et not approvable letter fra FDA, så det kan vare et stykke tid, før det måske kommer på markedet.«

Pryor JL, Althof SE, Steidle C et al. Efficacy and tolerability of dapoxetine in treatment of premature ejaculation. Lancet 2006;368:929-37.