Medicinske nyheder

Undersøgelse fraråder brug af Swan-Ganz-kateter> N Engl J Med

Man bør ikke rutinemæssigt anvende Swan-Ganz-kateter (pulmonaliskateter, PK) hos patienter med svær akut lungeinsufficiens. PK forbedrer hverken overlevelsesrate eller organfunktion og er forbundet med flere komplikationer end behandling baseret på centralt venekateter (CVK).

Dette konkluderer en prospektiv, randomiseret, ikkeblindet undersøgelse med 1.000 patienter, som blev publiceret i New England Journal of Medicine.

Undersøgelsen blev gennemført på 20 amerikanske centre mellem 2000 og 2005. Alle patienter havde akut lungeinsufficiens, og der var indikation for hæmodynamisk monitorering ved hjælp af centralkateter.

Cirka halvdelen af patienterne fik anlagt et PK, mens den anden halvdel fik anlagt et CVK. Mortaliteten i de første 60 dage før udskrivelsen var den samme for PK-patienterne (27%) og CVK-patienterne (26%). Ligeledes var der ingen forskel på antal dage uden respirator eller uden behandling på en intensivafdeling. Der var heller ingen forskel grupperne imellem på bl.a. nyre- eller lungefunktion, hypotension og brug af dialyse.

Patienterne i PK-gruppen havde dog dobbelt så mange kateterrelaterede komplikationer, hovedsaglig arytmier.

Else Tønnesen, Anæstesiologisk-intensiv Afdeling N, Århus Sygehus, kommenterer: »Dette velgennemførte studie udgør et længe ventet bidrag til den efterhånden 10 år gamle diskussion omkring farer, fordele og ulemper ved brug af PK til kritisk syge patienter. Resultaterne er på ingen måde overraskende: PK er ikke en behandling, som redder liv men en kredsløbsmonitorering, som kan understøtte valg af behandlingsstrategier.

Det er også velkendt, at anlæggelse og brug af PK er forbundet med komplikationer - i sjældne tilfælde meget alvorlige komplikationer. Derfor skal indikationen for anlæggelse af PK være nøje afvejet.«

The NHLBI ARDS Clinical Trials Network. Pulmonary-artery versus central venous catheter to guide treatment of acute lung injury. N Engl J Med 2006;354:2213-24.

Kaffe og en halv times lur i bilen reducerer risikoen for fejl i natkørsel
> Ann Intern Med

En halv times søvn i bilen eller en kop kaffe reducerer risikoen for fejl ved natkørsel, konkluderer et randomiseret, dobbeltblindet studie publiceret i juni i Annals of Internal Medicine.

Ifølge Pierre Philip fra Centre Hospitalier Universitaire de Bordeaux i Frankrig er det påvist, at kaffeindtagelse eller en kort lur genetablerer årvågenheden. »Men intet studie har sammenlignet virkningerne på den reelle natkørsels vilkår.«

I undersøgelsen blev 12 unge, raske mænd randomiseret til enten en kop kaffe (200 mg koffein), placebo (koffeinfri kaffe = 15 mg koffein) eller en halv times søvn i bilen, parkeret på en rasteplads ved motorvejen (overvåget af en af forskerne). En time efter disse interventioner kørte bilisterne en strækning på 200 km, mellem kl. 02.00 og 03.30 om natten. Derefter sov de på et søvnlaboratorium.

Alle testpersonerne havde til sammenligning også kørt den samme tur i dagtimerne. Desuden prøvede alle de 12 frivillige hver af de tre interventioner (crossover-studie). Effektmålet var bl.a. det antal gange, bilisten krydsede markeringsstriben mellem kørebanerne.

I dagtimerne var 100% af bilisterne fuldt opmærksomme (ingen eller kun én ufrivillig krydsning over markeringsstriben). Andelen af fuldt opmærksomme bilister ved natkørslen var i placebogruppen 13%, mod 75% i koffeingruppen og 66% blandt bilisterne, der havde sovet.

Sven Lings, Arbejds- og miljømedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital, kommenterer: »Undersøgelsen bekræfter, at der er god fornuft i at bearbejde sin sløvhed ved kørsel om natten. Men den viser også, at uanset om man parkerer for at drikke kaffe eller sove lidt, så vil førerens opmærksomhed om natten fortsat være nedsat til kun 66%-75% af, hvad den er om dagen.«

Philip P, Taillard J, Moore N et al. The effects of coffee and napping on nighttime highway driving. Ann Intern Med. 2006;144:785-91.

Ny screening for kolorektal cancer kan vente ti år efter negativ koloskopi
> JAMA

Efter en koloskopi, der ikke viser tegn på malignitet i colon, er risikoen for kolorektal cancer højst 60 til 70% af risikoen, der findes i baggrundsbefolkningen. Dette fremgår af en artikel publiceret i Journal of the American Medical Association i maj måned. Ifølge forfatterne, vedvarer denne risikoreduktion i mindst ti år.

»Vores resultater tyder på, at koloskopier til screening ikke behøver at gennemføres hyppigere end hvert 10. år«, skriver Harminder Singh fra University of Manitoba i Canada.

Undersøgelsen var retrospektiv. Forfatterne analyserede data vedrørende 330.000 koloskopier, der blev udført mellem 1984 og 2003 i Manitoba hos 171.000 personer, hvoraf 32.000 blev inkluderet i studiets kohorte. Oplysninger om patienterne blev indsamlet fra skopidatoen indtil kolorektal cancerdiagnose, død, flytning til en anden delstat eller studieafslutning.

Incidensratio af kolorektal cancer ti år efter en negativ koloskopi var 0,3. Ud over den lavere risiko for kolorektal cancer fandt forskerne, at patienterne i kohorten oftere havde cancer i højre colonhalvdel end baggrundsbefolkningen, formentlig på grund af en lav detektionsrate i dette colonsegment.

Pensioneret overlæge Ole Kronborg fra Kirurgisk Afdeling A, Odense Universitetshospital, kommenterer: »Med den viden vi har om patogenesen ved kolorektal cancer, er det ikke overraskende, at en blank kolonoskopi kan identificere personer med lille risiko for senere kolorektal cancer, men desværre nævner artiklen ikke med ét ord bagsiden af medaljen, risikoen ved initial screening med kolonoskopi. Denne risiko (perforation af tarmen) mindskes mangefold i befolkningen ved at reservere kolonoskopien til højrisikogrupper identificeret ved noninvasive metoder som påvisning af blod i afføringen der nu anvendes i pilotundersøgelser i Danmark.«

Singh H, Turner D, Xue L et al. Risk of developing colorectal cancer following a negative colonoscopy examination. JAMA 2006;295:2366-73.

To artikler undersøger virkningen af parenteralt indgivet penicillin forud for indlæggelse på mistanke om meningokoksygdom
> BMJ

Børn, der får penicillin parenteralt forud for indlæggelse på grund af mistanke om meningokoksygdom, er mere syge, når de kommer til sygehuset end børn, der ikke får behandlingen. De har ligeledes en højere risiko for død og komplikationer.

»Men associationen med den dårlige prognose må skyldes, at børn, der modtager penicillin parenteralt forud for indlæggelsen i forvejen er mere syge«, skriver forfatterne til en retrospektiv undersøgelse publiceret i juni i British Medical Journal.

Anthony Harnden fra University of Oxford og kollegaer indsamlede data vedrørende 158 børn (0-16 år gamle), som fik diagnosen meningokoksygdom stillet af en alment praktiserende læge. I alt døde 26 børn. Parenteral penicillin korreleredes til en øget risiko for død (odds ratio 7,4) og komplikationer hos overlevende (odds ratio 5,0). Men børn, der fik penicillin, havde dårligere prognose ved ankomst på sygehuset (Glasgow menin gococcal septicaemia prognostic score på 6,5 vs. 4,0). Transporttid til sygehuset korreleredes ikke med sygdommens sværhedsgrad. Hyppigste årsag til at barnet ikke havde fået penicillin var, at lægen var usikker på diagnosen, hovedsageligt fordi udslættet ikke var hæmoragisk.

I det samme nummer af BMJ konkluderer en metaanalyse med 14 observationelle studier, at parenteral antibiotika forud for indlæggelse sandsynligvis kun blev givet til de børn, der blev diagnosticeret sent i forløbet, og derfor havde dem, der fik penicillin, en dårligere prognose.

Birthe Høgh, Børneafdelingen, H:S HvidovreHospital, kommenterer: »Tidligt i forløbet har 15% af børn med meningokoksygdom et ikkehæmoragisk makulopapuløst eksantem, der ligner et viralt eksantem. Hvilket tyder på, at de børn, der ikke fik penicillin, blev diagnosticeret tidligere i forløbet.

Fulminante tilfælde af meningokoksepsis med petekkier og store hudblødninger udvikler sig i løbet af timer. Patienter med meningokoksepsis når ofte slet ikke at udvikle symptomer på meningitis.«

Harnden A, Ninis N, Thompson M et al. Parenteral penicillin for children with meningococcal disease before hospital admission. BMJ 2006;332:1295-8.

Hahné SJM, Charlett A, Purcell B et al. Effectiveness of antibiotics given before admission in reducing mortality from meningococcal disease. BMJ 2006;332:1299-301.