Skip to main content

Medicinske nyheder

Redigeret af læge Claudio Csillag, claudio@dadlnet.dk

9. feb. 2007
6 min.

Adjuverende trastuzumab øger overlevelse efter operation for primær brystkræft

> Lancet

Et års trastuzumab efter adjuverende kemoterapi reducerer mortaliteten blandt kvinder, der er opereret for primær brystkræft - hvilket peger på præparatets vigtige rolle ved behandling af tumorer med overekspression af human epidermal growth factor receptor type 2 (HER2). Dette konkluderer forfatterne bag en ny analyse af data fra Herceptin Adjuvant (HERA)-undersøgelsen, som blev publiceret i januar i The Lancet.

I artiklen blev effekten af trastuzumab på patienternes overlevelse vurderet. Det er tidligere blevet vist, at trastuzumab har en positiv virkning på sygdomsfri overlevelse hos kvinder med HER2-positiv-tumorer.

I artiklen blev 1.703 kvinder randomiseret til adjuverende trastuzumab i et år, mens 1.698 kvinder var i kontrolgruppen. Patienterne havde alle HER2-positiv-tumorer og havde gennemgået konventionel adjuverende kemoterapi før randomiseringen.

Efter to års opfølgning var 59 kvinder (3%) i interventionsgruppen døde, mod 90 (5%) i kontrolgruppen. Dette svarer til en risiko for død på 0,66 (hazard ratio), eller en reduktion på den absolutte risiko for død med 1,8% i perioden.

Behandlingen var imidlertid ikke bivirkningsfri. Således var risikoen for symptomatisk hjerteinsufficiens i denne periode 2% højere end sammenlignet med kontrolkvinderne.

Dorte L. Nielsen, Onkologisk Afdeling, Herlev Hospital, kommenterer: »Nærværende publikation bekræfter etårsresultaterne, der blev publiceret ultimo 2005. Danish Breast Cancer Group har siden årsskiftet 2005/2006 anbefalet behandlingen til alle kvinder med HER2-positiv-tumor, der har gennemgået adjuverende kemoterapi efter operation for primær brystkræft.«

Smith I, Procter M, Gelber RD et al. 2-year follow-up of trastuzumab after adjuvant chemotherapy in HER2-positive breast cancer. Lancet 2007;369:29-36.

Gensignatur korreleres med overlevelse ved ikkesmåcellet lungecancer

> N Engl J Med

Forskere fra Taiwan har identificeret en genetisk signatur, der med 98% sensitivitet og 93% specificitet korreleres med overlevelse hos patienter med ikke-småcellet lungecancer (NSCLC). Resultaterne blev publiceret i januar i New England Journal of Medicine.

Hsuan-Yu Chen og kollegaer fra National Taiwan University undersøgte bl.a. 125 frosne tumorer. Ved anvendelse af microarray-teknikker samt real-time, reverse transcriptase polymerase chain reaction (RT-PCR) identificeredes fem gener, som kunne korreleres med overlevelse.

Generne var: dual-specificity phosphatase 6 (DUSP6), monocyte-to-macrophage differentiationassociated protein (MMD), signal transducer and activator of transcription 1 (STAT1), v-erb-b2 avian erythroblastic leukemia viral oncogene homolog 3 (ERBB3) og lymphocyte-specific protein tyrosine kinase (LCK).

De patienter, som var associeret med højrisikofemgenerssignaturen, levede i gennemsnit 13 måneder uden sygdomsrecidiv, mod 29 måneder blandt de patienter, som havde en lavrisikosignatur.

Resultaterne blev bekræftet på en kohorte med 60 nye patienter samt database indeholdende microarray-data fra yderligere 86 patienter.

Kell Østerlind, Onkologisk Klinik, Rigshospitalet, kommenterer: »Teknologien er spændende, og der er allerede udviklet kommercielle arrays til flere af de store cancersygdomme. Når det gælder NSCLC har de senere års fokus på epidermal growth factor receptor og behandling med TKI-inhibitorer som erlotinib afsløret at NSCLC i Asien afviger markant fra NSCLC i europæiske og nordamerikanske befolkninger. Det er specielt det ikketobaksrelaterede adenokarcinom, der adskiller sig. I det aktuelle arbejde savnes tobaksanamnesen samt en undergruppeanalyse af adenokarcinomer versus planocellulære karcinomer.

Prædiktive test baseret på DNA-array-genprofilering af tumorer føjer en ny dimension til klassisk kliniske og patoanatomiske attributter, men som ved andre nye, diagnostiske metoder må man, før bred introduktion i klinikken, gøre sig klart, om den nye differentiering har nogen som helst terapeutisk relevans.«

Chen Hsuan-Yu, Yu S, Chen C et al. A five-gene signature and clinical outcome in non-small-cell lung cancer. N Engl J Med 2007;356:11-20.

Korte telomerer øger risiko for koronarsygdom

> Lancet

Telomerer er enderne af kromosomisk DNA og består af talrige gentagelser af en TTAGGG-sekvens. En artikel publiceret i januar i The Lancet viser, at længden af telomerer målt i leukocytter er associeret med risiko for koronarsygdom.

»De bidrager til cellestabilitet«, skriver Scott Brouilette fra University of Leicester i Storbritannien, som tilføjer at »de bliver kortere og kortere med hver celledivision«.

I studiet indgik i alt 6.500 mænd mellem 45 og 64 år med totalt serumkolesterol mellem 6,5 og 7,8 mmol/l. Efter en opfølgningsperiode på fem år havde 503 enten et nonfatalt myokardieinfarkt eller døde på grund af koronarsygdom (primært endepunkt).

Forskerne fik målt telomerlængde hos 484 af de patienter, der nåede det primære endepunkt, og hos 1.058 kontroller. Deltagerne blev derefter fordelt i tre lige store grupper efter deres telomerlængde.

De personer, som var i fordelingens midterste og laveste tredjedele, havde en cirka 50% højere risiko for koronarsygdom end dem, der befandt sig i den øverste tredjedel (odds-ratio 1,51 henholdsvis 1,44).

Virkningen af statiner blev også analyseret. Blandt placebobehandlede patienter var risikoen for koronarsygdom næsten dobbelt så stor hos dem, der var i de to nederste tredjedele, i forhold til dem, der var i den øverste tredjedel. Blandt statinbehandlede patienter var denne risiko ikke så stor (odds-ratio 1,12). Statiner havde således en lille effekt hos personer med lange telomerer (øverste tredjedel) og stor effekt hos de øvrige patienter.

Børge Grønne Nordestgaard, Klinisk Biokemisk Afdeling, Herlev Hospital, kommenterer: »Betydningen af telomerlængde for koronar hjertesygdom, livslængde og muligvis cancer er et fascinerede nyt forskningsfelt, som dog endnu ikke har direkte klinisk anvendelse. Vi har dels brug for bedre målemetoder og dels mere videnskabelig evidens«.

Brouilette SW, Moore JS, McMahon AD et al. Telomere length, risk of coronary heart disease, and statin treatment in the West of Scotland Primary Prevention Study. Lancet 2007;369:107-14.

Industrifinansierede artikler om drikkevarer viser oftest gunstige effekter på helbred

> PLoS Med

Industrifinansierede artikler om drikkevarers effekt på helbredet har en op til otte gange større sandsynlighed for, at der vises en gunstig effekt, end artikler uden industrifinansiering. Dette konkluderer en artikel publiceret i januar i det åbne, onlinetidsskrift PLoS Med.

Lennard Lesser og kollegaer fra Tufts University i Massachusetts, gennemgik alle interventions- samt observationelle og oversigtsstudier, der omhandlede mælks, sodavands og saftevands virkning på helbredet, og som blev publiceret mellem 1999 og 2003.

Studierne blev derefter klassificeret i henhold til deres konklusioner (gunstig, skadelig eller ingen virkning) og finansieringskilde (industri-, ikkeindustrifinansiering eller begge).

Ud af de 206 identificerede artikler havde kun 111 oplysning om finansieringskilde. Blandt disse var 22% industrifinansierede, mens 47% ikke havde nogen industrifinansiering, og 32% havde en blandet finansiering.

Der var en statistisk signifikant association mellem konklusionerne og finansieringskilde. Blandt de rent industrifinansierede interventionsstudier var der ingen, der havde negative konklusioner, mod 37% blandt de ikkeindustrifinansierede. Sandsynligheden (odds-ratio) for en favorabel eller neutral konklusion, i forhold til en negativ konklusion, når man sammenligner industri vs. ikkeindustrifinansierede artikler, var 7,6 hhv. 6,2.

Arne V. Astrup, Institut for Human Ernæring, Københavns Universitet, kommenterer: »Undersøgelsen er rent observerende, og derfor er det ikke sikkert, at associationen er kausal mellem industrisponsorering og et for industrien gunstigt udfald. En mere benign forklaring er, at industrien oftest støtter studier, hvor der er stærke holdepunkter for, at udfaldet vil blive gunstigt for den. På den anden side er det i den internationale ernæringsverden ikke et ukendt fænomen, at visse forskergrupper, der er stærkt sponsoreret af bestemte fødevareproducenter, tenderer til kun at publicere studier, der er positive over for den pågældende fødevare.«

Lesser LI, Ebbeling CB, Goozner M, Wypij D, Ludwig DS (2007) Relationship between funding source and conclusion among nutrition-related scientific articles. PLoS Med 4(1): e5. doi:10.1371/journal.pmed.0040005