Medicinske nyheder

Helkrops-computertomografi reducerer mortaliteten efter stumpt traume > LANCET

Helkrops-computertomografi (CT) hos patienter med stumpt traume reducerer mortaliteten, viser en artikel publiceret early online på Lancets hjemmeside.

»Antallet af traumecentre, hvor man anvender helkrops-CT'er er stigende«, skriver førsteforfatteren Stefan Huber-Wagner fra Ludwig-Maximilians-Universität i München. »Men der er ikke evidens for, at teknikken har effekt på outcome«.

I denne retrospektive undersøgelse fandt forfatterne data vedrørende 4.621 patienter i et tysk traumeregister. Gennemsnitsalderen var 43 år, og 73% af dem var mænd. Deres trauma and injury severity score (TRISS) var 29,7.

I alt blev 32% af dem undersøgt med en helkrops-CT. Den standardiserede mortalitetsratio var 0,745, mod 1,023 blandt de patienter, som ikke fik lavet en helkrops-CT. Dette svarer til en relativ mortalitetsreduktion på 25%.

Chef for Akut Medicin og Sundhedsberedskab, Region Hovedstaden, Freddy Knudsen Lippert, kommenterer: »Undersøgelsen er retrospektiv, og effekten er på den umiddelbare overlevelse. En stor klinisk traumedatabase bidrager endnu engang med dokumentation til den igangværende udvikling, hvor tidlig og omfattende billeddiagnostik rykker frem i prioriteringsrækken.

Protokolleret CT er en nødvendig del af den akutte traumebehandling i dag. De nye fælles akutmodtagelser i Danmark får endnu et argument for at flytte CT-skanneren til akutmodtagelsen og dermed tættere på de akutte patienter«.

Huber-Wagner S, Lefering R, Qvick L et al. Effect of whole-body CT during trauma resuscitation on survival. Lancet 2009; DOI:10.1016/S0140-6736(09)60232-4.

Fjerdegenerations fluorquinolon forbedrer tuberkulosebehandling
> LANCET

Et behandlingsregimen, som inkluderer en fjerdegenerations fluorquinolon, øger effektiviteten af tuberkulosebehandlingen, viser en prospektiv og dobbeltblindet undersøgelse publiceret i Lancet i april.

Marcus Conde fra Federal University of Rio de Janeiro i Brasilien og kollegaer randomiserede 170 voksne med tuberkulose til enten moxifloxacin (en fjerdegenerations fluorquinolon) eller ethambutol (kontrol). De blev behandlet i fem dage om ugen i otte uger. Alle blev endvidere behandlet med en standardkur med isoniazid, rifampicin og pyrazinamid.

Efter otte uger blev ekspektoratdyrkning negativ hos 80% af patienterne i moxifloxacingruppen mod 63% i ethambutolgruppen (p = 0,03).

Bivirkningsprofilen var stort set den samme i begge grupper.

»Moxifloxacin øgede raten af konversion af dyrkningsresultater i den initiale fase af tuberkulosebehandlingen«, konkluderer forfatterne.

Pernille Ravn, Infektionsmedicinsk Enhed, Herlev Hospital, kommenterer: »Moxifloxacin har vist sig at være meget effektiv ved behandling af tuberkulose såvel in vitro, som i dyreforsøg. Det aktuelle studie er et blandt flere humanstudier, hvor man har påvist en positiv effekt af moxifloxacin i form af hurtigere konvertering til dyrkningsnegativ tuberkulose.

På baggrund af disse resultater er der håb om, at man kan reducere behandlingsvarigheden fra seks måneder til fire måneder eller mindre, men hertil mangler der endnu store studier med langtidsopfølgning.

Moxifloxacin er et af de største fremskridt inden for behandling af tuberkulose i de seneste mange år, men desværre bruges stoffet i tiltagende grad til behandling af øvre luftvejsinfektioner, hvilket kan resultere i hurtig udvikling af flourquinolonresistent tuberkulose. Man har allerede i studier påvist en sammenhæng mellem flourquinolonbrug og resistent tuberkulose«.

Conde MB, Efron A, Loredo C et al. Moxifloxacin versus ethambutol in the initial treatment of tuberculosis. Lancet 2009;373:1183-9.

Patienter med colon irritabile har en fire gange så stor risiko som andre for at få cøliaki
> ARCH INTERN MED

Prævalensen af cøliaki hos patienter med colon irritabile er cirka 4% - eller cirka fire gange højere end hos patienter uden colon irritabile. Dette konkluderes i en metaanalyse publiceret i april i Archives of Internal Medicine.

Ifølge førsteforfatteren Alexander Ford fra McMaster University i Hamilton, Canada, er der modstridende evidens på området.

Forfatteren fandt i litteraturen 14 artikler (case-control og case series), hvor serologiske markører blev anvendt til diagnosticering af cøliaki.

Studierne omfattede 4.204 patienter, hvoraf 54% (2.278) opfyldte kriterierne for colon irritabile. Blandt dem var prævalensen af immunglobulin A-antigliadin-antistof 4,0%; prævalensen af enten endomysiumantistof eller vævstransglutaminase var 1,6% og af biopsiverificeret cøliaki 4,0%. Hos disse patienter i forhold til kontrolpersonerne var risikoen (odds-ratio) for disse fund 3,40, 2,94 og 4,34 respektivt.

Steffen Ulrik Friis, Medicinsk Afdeling F, Gentofte Hospital, kommenterer: »Denne oversigt og metaanalysen bekræfter, at der er en meget høj prævalens af cøliaki blandt patienter med colon irritabile. Det indikeres, at cøliaki reelt er en relevant alternativdiagnose til colon irritabile, uanset afføringsmønstret. Forfatterne påviser, at resultaterne også er gældende for danske forhold, og det er yderst interessant, at der nu synes at være belæg for, at man allerede i primærsektoren serologisk screener patienter med colon irritable-symptomer for cøliaki«.

Ford AC, Chey WD, Talley NJ et al. Yield of diagnostic tests for celiac disease in individuals with symptoms suggestive of irritable bowel syndrome. Arch Intern Med 2009;169:651-8.

Esomeprazol lindrer ikke astmasymptomer
> N ENGL J MED

Asymptomatisk gastroøsofageal refluks er ikke en årsag til behandlingsrefraktær astma, og behandling med esomeprazol har ingen terapeutisk effekt. Det fremgår af en randomiseret og dobbeltblindet undersøgelse publiceret i april i New England Journal of Medicine.

»Gastroøsofageal refluks forekommer hyppigt blandt astmapatienter, men er tit asymptomatisk«, skriver forfatterne, der er tilknyttet The American Lung Association Asthma Clinical Research Centers.

I studiet indgik 412 astmapatienter. Sygdommen var insufficient behandlet på trods af brug af inhaleret steroid. De havde ingen eller kun minimale symptomer relateret til gastroøsofageal refluks.

Patienterne blev randomiseret til enten esomeprazol (40 mg to gange dagligt) eller placebo.

Efter 24 ugers opfølgning var der ingen forskel på raten af episoder af dårlig astmakontrol (2,3 pr. personår i placebogruppen vs. 2,5 i esomeprazol-gruppen). Andre effektmål, herunder spirometri, symptomscorer og livskvalitet viste heller ikke signifikante forskelle. Ved monitorering af pH-værdier kunne man ikke identificere en undergruppe af patienter, der ville kunne profitere af behandlingen.

Jørgen Vestbo, Hjerte-lunge-medicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital, kommenterer: »Langt de fleste patienter med astma kan gives vanlig inhalationsbehandling. Hos den lille andel, hvor god astmakontrol ikke er mulig, forsøges ofte forskellige mere eller mindre velfunderede behandlinger. Med denne og tidligere undersøgelser på området står det klart, at protonpumpehæmmere ikke har nogen plads i behandlingen af disse patienters astma«.

Inter essekonflikter: Jørgen Vestbo har modtaget honorar for rådgivning og foredrag af flere lægemiddelfirmaer, herunder AstraZeneca. Endvidere er hans kone medicinsk direktør i AstraZeneca Danmark.

The American Lung Association Asthma Clinical Research Centers. Efficacy of esomeprazole for treatment of poorly controlled asthma. N Engl J Med 2009;360:1487-99.